Nordisk læreruddannelse på masterniveau giver nye potentielle veje til lærergerningen

Af Ellen Silleborg og Marie Nielsen

De nordiske landes læreruddannelser er stærkt knyttet til nationalpolitiske forhold og dermed meget forskellige. Både når det gælder længde, indhold og niveau. I Island og Finland varer læreruddannelsen fem år. I Sverige varierer længden af uddannelsen efter den elevgruppe og det indhold som den lærerstuderende sigter mod, fx skal samfundsfagslærere læse i 5,5 år og en førsteklasseslærer i 3,5 år. Den finske klasselæreruddannelse rummer fire gange så meget pædagogik og didaktik som den danske læreruddannelse. Nogle læreruddannelser er på bachelorniveau, fx giver den danske læreruddannelse en professionsbachelorgrad, mens andre ligger på kandidatniveau. 

Forskellighederne gør det svært at drage nytte af erfaringer ved andre læreruddannelser og at sikre mobilitet blandt de lærerstuderende mens de er undervejs i deres studie. For netop at kunne samle erfaringer og styrker som de enkelte nordiske landes læreruddannelser har hver for sig, har Nordisk Ministerråd bedt EVA undersøge hvilke muligheder der er for at skabe en fællesnordisk kandidatuddannelse til folkeskolelærer udbudt som et Nordisk Master Programme. 

Pædagogisk overbygning

Undersøgelsen peger på mange forskellige muligheder for toårige kandidatforløb eller overbygninger til læreruddannelser. En af mulighederne er en ny vej frem for en kommende faglærer i folkeskolen. Her kan læreruddannelsen være en pædagogisk overbygningsuddannelse som dimittender der har en bachelorgrad i et af folkeskolens undervisningsfag, fx matematik eller engelsk, kan tage. Indholdet i overbygningen kan være pædagogik, fagdidaktik og praktik og derved koble en pædagogisk lærerfaglighed til de fx matematikspecifikke kompetencer.

Et kandidatforløb kunne også fokusere på specialer eller nicher inden for lærergerningen, fx specialundervisning, børn med særlige behov eller internationalisering. En sådan kandidatuddannelse vil rette sig mod dimittender der allerede har en læreruddannelse, og som ønsker at specialisere sig. En kandidatuddannelse med fokus på børn med særlige behov kunne fx være et nordisk samarbejde der inddrager forskningsinstitutioner der allerede arbejder inden for feltet og som kan tilbyde kvalificeret uddannelse.

Superunderviser i naturvidenskab

En tredje mulighed ville være kandidatuddannelser der giver de studerende særligt gode undervisningskompetencer inden for naturvidenskab. Målgruppen vil fx være nordisk uddannede grundskolelærere der gerne vil opkvalificeres inden for naturvidenskabelige undervisningsfag, fx matematik, kemi og fysik, og uddannelsen vil derfor rumme både undervisning i de naturvidenskabelige fag og naturvidenskabelig fagdidaktik. 

Dansk udfordring

Nordisk Ministerråd yder op til 1 mio. danske kroner til støtte af en konkret uddannelse i regi af Nordic Master Programme, men stiller samtidig bl.a. krav om at uddannelsen skal udbydes af minimum tre forskningsbaserede institutioner, udgøre 120 ECTS-point og være på kandidatniveau. Det giver en dansk udfordring: En dansk professionshøjskole vil ifølge de regelsæt der findes for fællesuddannelser juridisk set have rig mulighed for at deltage i et Nordic Master Programme, men det at de danske professionshøjskoler ikke er forskningsbaserede og ikke kan udbyde kandidatuddannelser, risikerer at gøre dem mindre attraktive som samarbejdspartnere.

Fire nuværende modeller for læreruddannelser

Ifølge den nordiske lærerforpligtelse kan en grundskolelærer uddannet i et nordisk land uden problemer blive lærer i et andet nordisk land. Men læreruddannelserne er i struktur og indhold meget forskellige.

Blandt de nuværende nordiske læreruddannelser kan man tale om fire forskellige prototyper:

1. Almenlæreruddannelsen på BA-niveau givet af institutioner med universitetsstatus. Denne type findes i Sverige og Norge

2. Almenlæreruddannelse på MA-niveau givet af institutioner med universitetsstatus. Den findes i Sverige, Norge, Finland og Island.

3. Faglæreruddannelsen på MA-niveau givet af institutioner med universitetsstatus. Den findes i alle nordiske lande på nær Danmark.

4. Den danske professionsbacheloreksamen som udbydes på professionshøjskoler.

Læs EVA’s rapport om fællesnordiske læreruddannelser

Læs mere om muligheder og barrierer for fælles nordiske læreruddannelser på kandidatniveau.