Skoler og kommuner skal bruge kvalitetsrapporten som udviklingsredskab
Alle kommuner har siden 2007 skullet udarbejde en årlig kvalitetsrapport om kommunens skolevæsen med oplysninger om og vurderinger af både kommunens skoler og skolevæsenet som helhed. EVA har fulgt kommunernes arbejde med kvalitetsrapporterne – og er i øjeblikket i gang med en delundersøgelse som peger på at kvalitetsrapporterne kan være med til at sætte fokus på udvikling ude på skolerne.
Områdechef Katja Munch Thorsen forklarer:
”De allernyeste resultater tyder på at kvalitetsrapporterne i en eller anden grad sætter fokus på udvikling, men vi ser også at hverken skoleledere, forvaltninger eller kommunalbestyrelser i tilstrækkelig grad bruger kvalitetsrapporternes oplysninger om resultater i udviklingsøjemed. Også selvom man vælger at lave kvalitetsudviklingsrapporter på skoleniveau, vil det kræve at skoleledere, forvaltninger og politikere i højere grad diskuterer og følger op på de resultater der fremgår af rapporterne.”
|
De kommunale kvalitetsrapporter skal i dag indeholde: |
|---|
Derudover skal temaer om specialpædagogisk bistand og dansk som andetsprog have særlig opmærksomhed i kvalitetsrapporten. |
”Vi kan se at kommunerne er godt i gang med at finde en form hvor kvalitetsrapporterne opfylder de formelle krav, og når de gør det, så indeholder rapporterne en masse forskellige resultatoplysninger – også på skoleniveau om fx elevernes afgangsprøveresultater, tests i forskellige fag på forskellige klassetrin osv. Problemet er at man ikke på en optimal måde bruger de afrapporterede resultater bagefter. Og det vil være en udfordring også selv om man vælger at lave rapporter på skoleniveau. Det er den lokale ambition for hvordan man bruger kvalitetsrapporten som er afgørende”, siger Katja Munch Thorsen.
Også på kompetencesiden kan der ligge en udfordring i at arbejde med kvalitetsrapporternes resultatfokus, mener Katja Munch Thorsen:
”Det resultatfokus der ligger i kvalitetsrapporten, er for mange skoleledere en ny ledelsesform, og en ledelsesform der kræver en anden rolle af skolelederen end tidligere. I praksis betyder det fx at lederen skal gå i dialog med sine lærere om hvilke resultater eleverne opnår gennem den undervisning der udøves. Og her kan vi se at nogle ledere skal klædes bedre på. Så udvikling af skoleledernes kompetencer er en nødvendig vej at gå for at styrke kvalitetsrapporternes rolle som udviklingsredskab.”
