Et nyttigt blik på organisationen: Auditeringskoncept testet sammen med professionshøjskolen VIA
De seneste år har man i Danmark vurderet om videregående uddannelser lever op til en række kriterier for god uddannelse – de enkelte uddannelser er blevet akkrediteret.
Men man kan også vælge en anden metode og i stedet se på hvordan uddannelsesinstitutionerne selv sikrer kvaliteten af deres uddannelser. Dvs. man undersøger institutionens kvalitetsarbejde: Hvad gør institutionen for at vide hvordan det går på de enkelte uddannelser, fx når det gælder de studerendes frafald? Hvordan sørger den for at gode erfaringer bliver udvekslet på tværs af uddannelser? Og hvordan sikrer institutionen bevidst at uddannelserne udvikler sig, fx i takt med behov på arbejdsmarkedet?
Den metode kalder man en auditering. Og det er den metode EVA har tilpasset til de krav og den virkelighed som professionshøjskoler og erhvervsakademier står i, og som vi nu har afprøvet sammen med professionshøjskolen VIA: Vi har set på hvordan VIA’s kvalitetsarbejde fungerer på tværs og langs i organisationen, og samtidig har vi testet hvordan selve auditeringskonceptet fungerer som redskab til at vurdere institutionens kvalitetsarbejde og give indspark til at udvikle det.
Input til strategiske prioriteringer
En auditering skal ses som hjælp til selvhjælp idet den giver svar på hvor en institution er god til at sikre kvaliteten af sine uddannelser, og hvor den kan forbedre sit arbejde. Især for ledere kan en auditering være et redskab til prioritere hvor der skal gøres en ekstra indsats fremover.
Harald Mikkelsen der er rektor for professionshøjskolen VIA, vurderer netop at auditeringen har givet input til prioriteringerne på professionshøjskolen de kommende år:
”Auditeringen har med sit blik på organisationen som helhed givet os indsigt i hvad vi er gode til, og hvor vi potentielt skal forbedre vores kvalitetsarbejde. Det er meget nyttigt. Auditeringen er på den måde med til at pege på de steder hvor vi er nødt til at sætte ind i vores strategi fra 2012 og frem”.
Stå på skuldrene af hinanden i udviklingen
Harald Mikkelsen fortæller at et af de områder hvor VIA har lært af auditeringen, handler om forholdet mellem det kvalitetsarbejde der foregår centralt i institutionen, og det der sker lokalt på VIA’s uddannelser. Han fremhæver at ledelsen på den ene side skal vide sig sikre på at uddannelserne bruger kvalitetssystemets redskaber på den måde som de er tænkt. Fx når det gælder uddannelsernes undersøgelser blandt dimittender og aftagere. Men han er også optaget af at de redskaber og systemer de udvikler, skal føles meningsfulde og være lærende for dem der har dem i hænderne, dvs. for underviserne. Det er dem og deres engagement der skaber kvalitet i den daglige undervisning.
Auditeringen har også gjort det tydeligt at der er meget viden at hente hos de enkelte uddannelser, og at institutionen kan blive bedre til at dele erfaringerne på tværs af uddannelserne, mener Harald Mikkelsen: ”Uddannelserne skal blive bedre til at stille sig på skuldrene af hinanden – det er jo trods alt den samme uddannelsesopgave der er tale om, selvom fagligheden er forskellig alt efter om det er en pædagog- eller en produktionsteknologuddannelse. I et vist omfang har man tidligere opfundet dybe tallerkner i stakkevis rundt omkring”.
Fokus på organisationens sammenhæng
Birgitte Thomsen, specialkonsulent hos EVA, har stået for auditeringen af VIA og for at udvikle auditeringskonceptet. Hun vurderer at det giver god mening at auditere videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark – af flere grunde. For det første fordi erhvervsakademier og professionshøjskoler skal have et system til at sikre en god kvalitet i deres uddannelser og til at sikre at de opnår det de gerne vil, på tværs at de forskellige lokale udbudssteder. Og en auditering undersøger om institutionen er god til at planlægge og gennemføre dette kvalitetsarbejde.
For det andet har andre europæiske lande, når man ser på landenes kvalitetssikringssystemer over en længere årrække, erfaringer med at skifte system efter nogle runder med en bestemt tilgang. Et nyt system vil typisk sætte fokus på kvalitet på en anden måde end det foregående, forklarer Birgitte Thomsen:
”Ændrer man systemet, flytter man også blikket, og det medvirker til at udvikle institutionernes måde at tænke, sikre og udvikle kvalitet på. Fordelen er altså at man er med til at styrke den institution der skal levere varen”.
Metoden auditering supplerer i det lys de hidtidige danske uddannelsesakkrediteringer, idet auditeringen ser på uddannelsesinstitutionen som en samlet helhed efter at man i en årrække er gået tæt på de enkelte uddannelser i akkrediteringerne. I øjeblikket overvejer politikere netop om man skal gå fra at akkreditere uddannelser til at akkreditere på institutionsniveau.
Kvaliteten sikres på et andet niveau
VIA’s Harald Mikkelsen ser også positivt på auditering som koncept. Det giver god mening at man ikke kigger på uddannelsesopgaven så stykvist som man gør i de nuværende uddannelsesakkrediteringer, men ser den som et samlet hele, mener han.
Han peger også på perspektiver i auditeringskonceptet:
”Kobler man en vurderingsdel til auditeringen, så man kan få en godkendelse, kan man jo lade det afløse det nuværende system. Men der er et stykke udviklingsarbejde at gøre, ved jeg. Man skal ikke droppe at være sikker i sin kvalitet, men man kan være sikker på et andet niveau. Det er det der ligger i en institutionsakkreditering – at man både sikrer institutionen og uddannelserne.”
Ressourcemæssigt, påpeger Harald Mikkelsen, kræver det samlet set færre årsværk at gennemgå en auditering end en række uddannelsesakkrediteringer, og de kræfter vil rektoren ikke overraskende hellere anvende direkte på uddannelsesopgaven.
Tysk institutionsfokus
Tyskland er et af de lande der har taget skridtet fra at se på uddannelsesniveauet til at undersøge institutionsniveauet. Efter flere år med uddannelsesakkrediteringer har tyskerne indført at uddannelsesinstitutioner kan vælge at få vurderet deres kvalitetssikringssystem. Med en positiv vurdering følger at de uddannelser som institutionen udbyder, bliver godkendt.
En auditering kan nemlig også, som man ser det i andre europæiske lande, munde ud i en afgørelse om hvorvidt institutionen som helhed lever op til kriterier for kvalitetsarbejde – og lede til at institutionen formelt får rettigheder til fx selv at akkreditere sine uddannelser; en institutionsakkreditering.
Læs konceptet for auditering
Du finder det koncept som vi afprøvede sammen med VIA, her .
Vi samler op på erfaringerne fra auditeringen af VIA i et notat der udkommer i slutningen af 2011. Notatet vil også handle om hvordan man kan udvikle auditeringskonceptet til et koncept for institutionsakkreditering.
Hvor en auditering har fokus på udvikling af kvalitet, er en institutionsakkreditering et kvalitetstjek.
