Forsøg med skolepædagog-ordning evalueret
Baggrunden for forsøget med at ansætte en skolepædagog var at Iselingeskolen, der har ca. 300 elever i deres udskolingsafdeling, oplevede at 15-20 af disse elever ikke mødte regelmæssigt i skole. Skolepædagogen fik til opgave at støtte de marginaliserede elever der havde et højt fravær, i at nå deres personlige og faglige mål og i at blive uddannelsesparate ved afslutningen af 9. klasse.
Evalueringen viser bl.a. at eleverne oplever en øget trivsel og færre konflikter, og at skolepædagogens arbejde med de unges ansvar og evne til at sætte sig mål har bidraget til at de er blevet mere uddannelsesparate.
EVA's rolle i evalueringsprocessen var bl.a. at give input til strukturen i skolens evalueringsrapport og at kommentere bl.a. spørgerammer, spørgeskema og rapportudkast som skolen efterfølgende selv arbejdede videre med.
