Ny forskning i 0-6-årige børn i dagtilbud samlet et sted

For første gang nogen sinde samles forskning om børn i dagtilbud et sted. Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lancerer i samarbejde med svenske Skolverket og norske Kunnskapsdepartementet en database der indeholder kvalitetsvurderet forskning fra Danmark, Norge og Sverige. ”Tanken er at gøre det lettere at inddrage viden om hvad der virker, eller om sammenhængen mellem en indsats og børnenes udbytte af den,” fortæller Anne Kjær, områdechef på EVA.

Databasen henvender sig til studerende, undervisere og forskere, men også til pædagogiske konsulenter, pædagogiske ledere eller politikere der kan have brug for at skaffe sig et overblik eller finde specifikke resultater fx i forbindelse med udvikling af området.

”Det kan være at den pædagogiske leder har behov for at blive opdateret inden et temamøde med sine medarbejdere eller politikerne i kommunen. Her er det oplagt at gå på databasen og søge på de relevante nøgleord,” forklarer Anne Kjær.

Studerende kan bruge databasen i forbindelse med deres opgaver på seminariet eller universitetet – og underviserne vil på samme vis kunne bruge forskningsresultaterne til at sikre opdateret undervisning.

Databasen er for alle med interesse i området. Man behøver ikke et særligt log-in, men kan blot søge på de ord, der har interesse. Klik ind på www.nb-ecec.org

For yderligere oplysninger om databasen, kontakt specialkonsulent Persille Schwartz

 

Navigationen
 
Abonner på EVA's nyheder i e-magasinet
Skriv din e-mailadresse i feltet nedenfor
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion