Studiestartere føler sig godt rustet
Kun 3 % hhv. 4 % af studiestarterne der har gået i gymnasiet og taget studentereksamen efter gymnasiereformen, vurderer at deres studiemæssige hhv. faglige kompetencer har været utilstrækkelige. Flere studievejledere som EVA har interviewet i forbindelse med evalueringen, og som møder mange af studiestarterne i løbet af deres første semester på en videregående uddannelse, giver dog udtryk for at denne selvforståelse på nogle punkter er uforholdsmæssig positiv.
Evalueringen viser dog også at det er for tidligt at vurdere reformens betydning for studenternes studiekompetence – blandt andet fordi størstedelen af studiestarterne på videregående uddannelser stadig er studenter fra før gymnasiereformen. Derfor er det svært at vurdere i hvilken grad de kompetencer – og evt. ændringer i kompetencer - som underviserne på de videregående uddannelser oplever blandt de nye studiestartere, er et resultat af gymnasiereformen.
Mens studiestarterne altså overordnet set føler sig studiekompetente, giver en fjerdedel udtryk for at deres viden om de fagområder der indgår i uddannelsen, har været utilstrækkelig. Men samtidig vurderer studielederne på de videregående uddannelser at indgående faglig viden ikke er særlig relevant i forhold til at begynde på en videregående uddannelse. De vurderer at kompetencer til at tilegne sig faglig viden og sætte den i spil, fx det at kunne se en faglig problemstilling fra flere vinkler, er mere relevante.
Det ligger i god tråd med gymnasiereformens skift fra indholdsstyring til målstyring og de kompetencer man ønsker at træne gennem nyskabelser som almen studieforberedelse, studieområde og studieretningsprojekt. Hvor tidligere evalueringer har vist at implementeringen af disse nyskabelser har været krævende, peger den nye evaluering på at mange skoler efterhånden har fundet brugbare modeller.
Rapporten "Studiekompetence. Pejlemærker efter 2. gennemløb af gymnasiereformen" kan downloades her.
