Fire fakta om den nye læreruddannelse

EVA har gennemført en undersøgelse af den nye læreruddannelses faglige kvalitet. Undersøgelsen er gennemført for følgegruppen for den nye læreruddannelse som i dag har offentliggjort sin evaluering af læreruddannelsen.

Læreruddannelsen er genstand for stor opmærksomhed både fra politisk hold og i den offentlige debat. Opmærksomheden hænger naturligt sammen med den løbende debat om kvaliteten af den danske folkeskole - fordi dygtige lærere er en forudsætning for en stærk skole.

Da læreruddannelsen senest blev ændret i 2007 nedsatte man samtidig en følgegruppe som fik til opgave at følge udviklingen på området og overvåge lovens virkninger. EVA har for følgegruppen gennemført en undersøgelse af læreruddannelsens faglige kvalitet. Læs de centrale resultater af EVA's undersøgelse nedenfor – eller hent undersøgelsen i dens fulde længde her.

Nyuddannede lærere er blevet stærkere i dansk, matematik og engelsk – men på bekostning af andre fag

Lærere uddannet på den nye læreruddannelse fra 2007 har stærke kompetencer i dansk, matematik og engelsk. I den nye læreruddannelse er fagene dansk, matematik og engelsk vokset til 72 ECTS-point hver, hvor dansk og matematik tidligere havde et omfang på 42 ECTS og engelsk et omfang på 30 ECTS. Og styrkelsen af de tre fag har altså haft den tilsigtede virkning på de lærerstuderendes kompetencer.

EVA har spurgt såvel praktiklærere og undervisere på læreruddannelsen om de studerendes kompetencer, og her vurderer 89 % af praktiklærerne at de studerende i høj grad eller i nogen grad har kompetencer til at undervise i deres linjefag og 85 % af linjefagsunderviserne i dansk, matematik og engelsk vurderer at omfanget af linjefaget har positiv eller overvejende positiv betydning for læreruddannelsens faglige kvalitet. 80 % af underviserne i dansk, matematik og engelsk vurderer at deres fags omfang matcher fagets mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder.

Aldersspecialisering virker
Med den nye læreruddannelse blev der for første gang indført aldersspecialisering i to fag, nemlig dansk og matematik. Undervisningen ligger typisk på uddannelsens første og andet år, og når de studerende vælger matematik og dansk har de faget til mellemtrinnet (3. til 7. klassetrin) det første år og dernæst aldersspecialisering mod enten indskoling eller udskoling det andet år. 70 % af dansk-, matematik- og engelskunderviserne på læreruddannelsen vurderer aldersspecialiseringen positivt eller overvejende positivt.

Små linjefag lider nød
Når man ser bort fra dansk, matematik og engelsk, er de resterende linjefag på læreruddannelsen halvt så store, dvs. på 36 ECTS-point, og her er billedet af stærke kundskaber hos de studerende alt andet end tydeligt.

De naturfaglige fag som fx fysik/kemi, natur/teknik og biologi gives ofte over blot et enkelt år, og her mener 89 % af fagunderviserne at faget burde strække sig over flere semestre end det gør nu. Desuden mener 59 % af naturfagsunderviserne at fagets omfang i mindre grad eller slet ikke matcher dets fags mål og centrale kundskabs- og færdighedsområder. Et tilsvarende billede tegner sig for de små sprogfag som fransk og tysk som meget få studerende vælger, og for de praktisk-musiske fag som hjemkundskab og musik. Fx mener blot 19 % af underviserne på landets læreruddannelser at den nuværende uddannelse giver de studerende tilstrækkelige praktisk-musiske kompetencer.

Samlet set peger EVA’s undersøgelse på at den nye læreruddannelse ikke opfylder målet om at styrke alle linjefag da det kun er fagene dansk, matematik og engelsk som ser ud til at være styrket. Sprogfagene tysk og fransk er blevet svækket, fx udbydes fransk kun et sted i landet, og tysk udbydes på mange læreruddannelser kun hvert andet år. Også små fag som hjemkundskab, billedkunst og materiel design og de naturfaglige fag har svært ved at samle nok studerende til at oprette et hold.

Følgegruppen vurderer da også at afstanden mellem små og store linjefag er for stor i den nye læreruddannelse, og at der mangler en faglig begrundelse for hvilke fag der er store og små.

Specialpædagogik og dansk som andetsprog lykkes som linjefag – men ikke som dimension af andre fag

Både specialpædagogik og dansk som andetsprog kan vælges som selvstændige linjefag i den nye læreruddannelse, men det er samtidig et krav at alle lærerstuderende skal møde de to emner i den obligatoriske undervisning.
21 % af landets lærerstuderende vælger specialpædagogik, og 7 % vælger dansk som andetsprog som et af deres linjefag. Som linjefag får de studerende undervisning svarende til 36 ECTS-points undervisning i faget, og EVA’s undersøgelse viser at de linjefagsstuderende opnår gode kompetencer i at undervise hhv. elever med særlige behov og elever med dansk som andetsprog.

Til gengæld får de lærerstuderende som ikke vælger fagene som linjefag, svage kompetencer i specialpædagogik og dansk som andetsprog. Ifølge praktiklærerne er kun 28 % af de studerende i høj grad eller i nogen grad i stand til at varetage specialpædagogiske opgaver og problemstillinger, og 56 % kan i mindre grad eller slet ikke varetage specialpædagogiske opgaver og problemstillinger. Hvad angår dansk som andetsprog, står det endnu ringere til - blot 16 % af de studerende har kompetencer til at varetage undervisning af tosprogede elever.

Undersøgelser på folkeskoleområdet viser at mange lærere savner kompetencer til at inkludere elever med særlig behov og til at undervise i dansk som andetsprog. I EVA’s undersøgelse af indsatser for inklusion fra november 2011 udtrykker 44 % af lærerne fx at de i mindre grad eller slet ikke har kompetencer til at inkludere elever med gennemgribende udviklings- og opmærksomhedsforstyrrelser som fx ADHD, og de nyeste tal peger på at endnu færre lærere føler sig klædt på til at undervise i dansk som andetsprog. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at langt hovedparten at de lærere der har medvirket i disse undersøgelser, sandsynligvis er uddannet under den tidligere læreruddannelse idet første årgang af lærere fra den nye læreruddannelse først er blevet færdige i 2011.

Praktikken er styrket i den nye læreruddannelse

Den nye læreruddannelse har styrket praktikken i forhold til tidligere – for eksempel er alle fire praktikker bedømmelsespraktikker, og her er det i højere grad lykkedes at sortere de studerende fra som ikke egner sig til lærerprofessionen. Lærerstuderende er i praktik i ca. 5-7 uger hvert studieår, og EVA’s undersøgelse peger på at styrkelsen af praktikken bl.a. skyldes at:

praktikken er blevet læreruddannelsens omdrejningspunkt, dvs. at linjefag og obligatoriske fag skal tage udgangspunkt i de studerendes praktik
den studerende efter hver praktikperiode vurderes bestået eller ikke-bestået
der er knyttet tydelige mål og progression til praktikken som alle studerende skal opfylde
der er indført et tvunget samarbejde mellem linjefagsunderviserne og de pædagogiske undervisere på læreruddannelsen før de studerende skal i praktik på 1. og 2. studieår.

80 % af underviserne på læreruddannelsen vurderer at praktikken i høj grad eller i nogen grad har fået den centrale plads som den var tiltænkt i den nye læreruddannelse. Desuden vurderer 82 % af underviserne på læreruddannelsen og 81 % af de adspurgte praktiklærere at bedømmelsespraktikkerne har haft positiv eller overvejende positiv betydning for læreruddannelsens faglige kvalitet.

Kommunerne skal sikre kompetente praktiklærere
Da den nye læreruddannelse blev vedtaget i 2006 blev det skrevet ind i reformens bemærkninger at kommunerne skulle give flere folkeskolelærere en praktiklæreruddannelse. Men EVA’s undersøgelse viser at blot 6 % af praktiklærerne har en praktiklæreruddannelse på 10 ECTS-point eller derover, mens 16 % af praktiklærerne har taget mindre kurser eller er under uddannelse. Dvs. at 76 % af de praktiklærere som de studerende møder i deres praktik og får vejledning af, ikke har en formel uddannelse til det arbejde.

EVA peger på at en styrkelse af praktiklærernes kompetencer sandsynligvis vil styrke de studerendes udbytte af deres praktik yderligere, og det er derfor vigtigt at kommunerne afsætter de nødvendige ressourcer til at uddanne praktiklærere.

På professionsrettede uddannelser som fx jordemoder- og sygeplejerskeuddannelserne er der eksempelvis en stærk tradition for at praktiklærerne har en diplom- eller kandidatuddannelse.

Klasserumsledelse og evaluering er kernekompetencer for nyuddannede lærere

Lærere uddannet på den nye læreruddannelse er gode til at lede en klasse og til at evaluere og dokumentere elevernes læring og deres egen undervisning.

82 % af de studerende har i praktiklærernes øjne i høj grad eller i nogen grad kompetencer til at lede en klasse. En af årsagerne til det positive resultat er formentlig at emnet klasserumsledelse i den nye læreruddannelse berøres i de obligatoriske fag som almen didaktik, pædagogik og psykologi. Tidligere har EVA’s undersøgelse af nye læreres møde med praksis vist at 62 % af nyuddannede lærere fra den foregående læreruddannelse mente at det er let eller overvejende let at lede en klasse. Dette tal vil sandsynligvis stige på baggrund af den seneste reforms ændringer.

68 % af de studerende har ifølge praktiklærerne i høj grad eller nogen grad kompetencer til at evaluere og dokumentere. Det kan bl.a. skyldes at evaluering og dokumentation i den nye læreruddannelse er skrevet ind i samtlige linjefags centrale kundskabs- og færdighedsområder og at emnet har fået en central plads i praktikkens mål. EVA’s undersøgelse viser eksempelvis at 90 % af underviserne på læreruddannelsen vurderer at emnet evaluering og dokumentation i høj grad eller i nogen grad er implementeret i deres undervisning.

Hent EVA's rapport "Læreruddannelsens faglige kvalitet" her.