70 % af kommunerne har fod på sprogvurderinger af treårige

I år kan mange kommuner med sindsro lade julefreden sænke sig over sprogarbejdet på dagtilbudsområdet. For hovedparten af landets kommuner er godt i gang med en opgave de siden 2007 har været forpligtet til at tage sig af: at vurdere børns sprog når de fylder tre år.

En ny kortlægning fra EVA giver en status på hvor langt kommunerne er nået med at implementere sprogvurderinger af treårige. Den ser blandt andet på hvilke sprogvurderingsmaterialer kommuner har valgt at bruge, hvem der gennemfører vurderingerne – pædagoger eller særligt sproguddannede som talehørekonsulenter – og hvordan der følges op på vurderingerne. Kortlægningen bygger på et rundsendt spørgeskema i alle kommuner.

”Vi kan se at 69 kommuner, dvs. 70 %, pr. 1. november 2008 tilbød alle børn i kommunen sprogvurderinger. Yderligere 5 kommuner tilkendegiver at de forventer at have sprogvurderingerne på plads ved årsskiftet,” fortæller evalueringskonsulent Nanna Høygaard Lindeberg som har gennemført kortlægningen på EVA.

Hun uddyber:

”Dermed er der sket et spring siden 2007 hvor en lignende EVA-kortlægning viste at det kun var 15 % af kommunerne der var kommet i gang. Den måling blev foretaget ret kort tid, altså tre måneder, efter lovkravet blev indført, og nu har kommunerne haft et år mere at arbejde med sprogvurderingerne i.”

Kommunerne peger på tidsmangel

Af de kommuner der endnu ikke sprogvurderer de treåriges sprog, peger 53 % på mangel på tid som forklaring.

”Nogle kommuner peger på at deres forvaltning eller dagtilbud har manglet tid til arbejdet, andre peger på at de har manglet tid til at udvikle materiale og uddanne pædagogiske sprogvejledere før de kan tilbyde vurderingerne.”

Kortlægningen peger på at det især er kommuner der er mindre end gennemsnittet, som er kommet i gang med sprogvurderingerne.

Velfærdsministeriets sprogmateriale mest populært

Kortlægningen ser også på hvilket materiale kommunerne anvender. Det er nemlig op til kommunerne selv at vælge hvilket materiale de vil bruge. Alle kommuner bruger et af tre materialer: Sprogvurderingsmaterialet til 3-årige, som Velfærdsministeriet udviklede til lejligheden, Den Bornholmske Treårsscreening, som 14 af de gamle kommuner benyttede, eller TRAS – tidlig registrering af sprogudvikling – som 28 af de gamle kommunerne brugte.

”Ministeriets materiale er ifølge vores kortlægning det mest anvendte – det bruger 70 kommuner allerede eller planlægger at bruge. 9 kommuner bruger eller vil bruge TRAS, mens 6 kommuner bruger Den Bornholmske Treårsscreening,” fortæller Nanna Høygaard Lindeberg og pointerer at det også er interessant at alle kommuner på nær to bruger det samme materiale i alle kommunens institutioner.

Tosprogede mellem to stole

Når det kommer til hvilket materiale man vurderer tosprogede børn med, gør kommunerne det ret forskelligt. 44 % bruger et vurderingsmateriale som er udviklet særligt til tosprogede, 22 % bruger det samme materiale til alle treårige børn, mens 11 % af kommunerne endnu ikke har afklaret hvilket materiale de skal anvende.

Daginstitutionerne arrangerer sprogtilbud

I de allerfleste kommuner er det den enkelte institution der sammensætter et tilbud til barnet hvis vurderingen viser at sproget har brug for stimulering. Det kan ske i et samarbejde med en talehørepædagog hvis barnet har større sprogproblemer.

”Så kan vi se at 26 kommuner, dvs. lidt over en tredjedel af de 70 der sprogvurderer på nuværende tidspunkt, vurderer børnene igen for at se om sprogstimuleringen har virket. 35 kommuner, dvs. halvdelen, overvejer stadig om de vil følge op på sprogstimuleringen med en ny vurdering,” fortæller Nanna Høygaard Lindeberg.

Generelt større fokus på sprogområdet i kommunerne

Kortlægningen tyder også på at når kommunerne først har indført og arbejdet med sprogvurderingerne, så fører det til at daginstitutionerne bliver meget mere opmærksomme på om der nu også følges op på vurderingerne: 

”71 % af de kommuner der sprogvurderer, skønner at deres daginstitutioner har mere fokus på den pædagogiske opfølgning i dag end de havde før de begyndte at sprogvurdere,” siger Nanna Høygaard Lindeberg og fortsætter:

”Den større opmærksomhed kan hænge sammen med at kortlægningen også viser at i 56 % af kommunerne har forvaltningen taget særlige initiativer netop for at skabe større opmærksomhed om den pædagogiske opfølgning.”