Kompetenceunderstøttende aktiviteter evalueret for Rigspolitiet

Politireformen har været anledning til at Rigspolitiet har tilbudt sine medarbejdere og ledelser en række kompetenceunderstøttende aktiviteter for at lette overgangen til den nye organisering. EVA har evalueret aktiviteterne for Rigspolitet.

Rigspolitiet har som del af politireformen tilbudt kompetenceunderstøttende aktiviteter i form af workshopper og kurser til medarbejdere og ledelser i de nye politikredse. Formålet med aktiviteterne er at sikre at politikredsene og medarbejderne kom godt fra start i den nye organisation og at etablere en fælles platform til at understøtte reformprocessen. EVA har evalueret de kompetenceunderstøttende aktiviteter for Rigspolitiet.

Fælles sprog og teambuilding
Evalueringen viser at de kompetenceunderstøttende aktiviteter har haft stor social betydning for deltagerne. Alle deltagere oplever at aktiviteterne har medvirket til at etablere et fælles sprog i de nye kredse. Deltagerne vurderer at dette er en gevinst i forhold til at gennemføre reformprocessen. Derudover viser evalueringen at aktiviteterne har medvirket til teambuilding i politikredsene, og at deltagerne mener at dette er positivt.

Forskellige oplevelser og vurderinger af aktiviteterne
Både ledelser, personaleledere og medarbejdere i de nye politikredse har deltaget i de kompetenceunderstøttende aktiviteter. Evalueringen viser at der er store forskelle på hvordan personalegrupperne vurderer aktiviteterne og udbyttet af dem. Mens ledelserne er positive over for aktiviteterne og deres resultater, og personalelederne oplever at de har fået værktøjer fra deltagelse i aktiviteterne, er dette i mindre grad tilfældet for medarbejderne. Medarbejderne oplever ikke at aktiviteterne har matchet de udfordringer de oplever i deres arbejde.

Politireformen fylder
Politireformen og dens konsekvenser for deltagernes arbejdsliv har påvirket den oplevelse de har fået af at deltage i de kompetenceunderstøttende aktiviteter. Evalueringen viser at især betjentene oplever at politireformen fylder meget i deres dagligdag, og dette har i høj grad påvirket deres oplevelse af at deltage i de kompetenceunderstøttende aktiviteter.

Læs om evalueringen her.

 

Abonner på EVA's nyheder i e-magasinet
Skriv din e-mailadresse i feltet nedenfor
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion