Kvalitet ifølge Stefan Hermann

Et løft af de professioner som er de centrale agenter i vores uddannelsessystem, er det der skal til for at udvikle kvaliteten af vores uddannelser. Det mener Stefan Hermann, rektor for Professionshøjskolen Metropol. Han lægger vægt på at det både er det praksis- og professionsnære der skal være øje for, og at det forudsætter langt mere forskning.

Hvad er kvalitet i uddannelse for dig?

Det er den dybe professionalisme når studenten/brugeren bliver mødt hvor de er, og når man i dialog synliggør hvor de skal hen, og handler derefter.

Hvad skal der til for at udvikle kvaliteten i dagtilbud/uddannelser?

Det afgørende kvalitetsspring kommer ved uddannelsesmæssigt at løfte de professioner som er de centrale agenter i det møde (med bruger, barn, elev, student) hvor kvalitet skabes og opleves. Et sådant løft skal være praksis- og professionsnært, men forudsætter bl.a. langt mere forskning og udvikling på professionsuddannelserne.

Hvem eller hvad skal sikre denne udvikling?

Det er et fælles ansvar mellem parterne på området. Fra Folketing og regering over fagforeninger, professionshøjskoler, forskningsinstitutioner, brugergrupper, lederforeninger etc. – og kunne man tilføje: akkrediterings- og evalueringsinstitutioner.

Hvad kan du gøre for at være med til at udvikle kvaliteten?

Jeg bruger de fleste af døgnets timer på at tilvejebringe forudsætningerne for at det sker gennem mit arbejde som rektor for Professionshøjskolen Metropol for at realisere vores strategi og opdrag. 

Kan du give et eksempel på hvor du har oplevet kvalitet i dagtilbud eller uddannelser?

I mine børns daginstitutioner har jeg haft oplevelser med dybt professionelle pædagoger der både i dialog rakte ud mod mig som forælder og samtidig realiserede et stærkt fagligt jugement i vurderingen af konkrete pædagogiske problemstillinger. Fra min universitetstid i starten af 1990'erne erindrer jeg et foredrag om Louis Althusser af idehistorikeren Lars-Henrik Schmidt, som demonstrerede og sublimt formidlede en tænkning og analytisk professionalisme jeg ikke anede eksisterede. Masser af eksempler kunne gives, ikke mindst fra min egen professionshøjskole!

Læs Charlotte Dyremoses bud på kvalitet her.

Kontakt
Ditte Bergholdt Asmussen
Administrationschef
Tlf. + 45 35 25 46 28
E-mail
Dagens program

Du kan læse invitationen og det fulde program for dagen her.

Film-premiere: EVA-filmen

Abonner på EVA's nyheder i e-magasinet
Skriv din e-mailadresse i feltet nedenfor
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion