EUD-lærere oplever stort udbytte af efteruddannnelse
EVA’s undersøgelse viser at lærerne samlet set har oplevet et stort udbytte af at have deltaget i den særlige efteruddannelse. Fire ud af fem EUD-lærere der deltog i efteruddannelsesaktiviteter i 2008, oplever at have haft stort eller noget udbytte af efteruddannelsen, og 70 % mener at efteruddannelsen har sat sig synlige spor i deres praksis på en række centrale fokusområder.
Forskel på udbyttet af forskellige typer efteruddannelse
Ud over at lærerne overordnet set er meget tilfredse med udbyttet af deres efteruddannelse, giver undersøgelsen en række mere specifikke resultater. Specialkonsulent Rikke Sørup, EVA, der har ledet undersøgelsen, uddyber:
”Vi kan fx se at der er forskel på hvilke former for efteruddannelse der bruges mest – og på tilfredsheden med dem blandt lærerne. Faglige eller pædagogiske arrangementer som skolerne selv afholder, er den form for efteruddannelse som flest lærere i 2008 har deltaget i - samlet set 82 %. Men det er samtidig den type efteruddannelse som færrest lærere relativt set vurderer af have haft udbytte af. 25 % oplever at have haft mindre eller slet intet udbytte af denne efteruddannelsesform”.
Høj tilfredshed med kompetencegivende efteruddannelse
Hvis man derimod ser på andelen af lærere der i 2008 har læst fag på en diplomuddannelse, eller som har taget andre kurser der udløser ECTS-point, så drejer det sig kun om 19 % af lærerne - dog med store udsving afhængig af skoletype. Af de lærere der har deltaget i denne type efteruddannelse, er det kun 8 % der har oplevet mindre eller intet udbytte.
”Der er store forskelle på hvilke typer efteruddannelse de forskellige skoletyper benytter. Fx var det 41 % af de deltagende SOSU-lærere der i 2008 deltog i diplomuddannelse eller andre ECTS-pointgivende kurser, mens det kun gjaldt hhv. 15 % og 13 % af lærerne fra handelsskoler og tekniske skoler”, forklarer Rikke Sørup.
Tid er en barriere
I undersøgelsen har EVA også set på de barrierer der er for at lærerne får omsat læringsudbyttet fra deres efteruddannelse til velfungerende undervisningspraksis. Og her slår mangel på tid igennem som den helt store barriere.
”Det handler til dels om undervisningstid hvor det kan være vanskeligt for lærerne at få tid til at eksperimentere, fx med forskellige læringsstile, og samtidig nå de faglige mål på den afsatte tid. Men det handler især om lærerens tid bredere set”, siger Rikke Sørup. Hele 88 % oplever at mangel på tid i en eller anden grad er en barriere.
Større mangel på ledelsesopbakning på tekniske skoler
Mangel på sparring og mangel på ledelsesopbakning er ikke i lige så høj grad som tid en barriere, men igen er der visse forskelle skoletyperne imellem. I alt 42 % af lærerne ansat på tekniske skoler peger på at mangel på ledelsesopbakning i høj eller nogen grad er en barriere for at omsætte læring til praksis. Det er den største andel sammenlignet med de øvrige skoletyper og på tværs af skoletyper, hvor tallet er 29 %.
Inspiration til erhvervsskolerne
På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen blandt EUD-lærere og en række besøg på erhvervsskoler har EVA udarbejdet et kort hæfte med inspiration til det videre arbejde med efteruddannelse. Her kan lærere, ledere og uddannelsesansvarlige finde både gode råd og en række eksempler på hvordan man på forskellige skoler håndterer de udfordringer der er forbundet med at få efteruddannelsesindsatsen til at give størst muligt udbytte. Hæftet bliver i november sendt til alle landets erhvervsskoler.
Hent publikationer
Du kan hente både undersøgelsen og pjecen via dette link:
