Fem gymnasiefag under EVA-luppen

Fagene undersøger vi på udvalgte gymnasiale uddannelser og niveauer:

• Dansk A på hhx, htx og stx 
• Engelsk A på hhx, htx og stx samt engelsk B på stx 
• Historie A på stx
• Fysik A og B på htx og stx 
• Matematik A på hhx, htx og stx.

Evalueringerne bygger på landsdækkende spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterview med lærere i de forskellige fag. Til hver evaluering er tilknyttet en ekspertgruppe med tre-fem personer med særlig indsigt i det enkelte fag – ekspertgrupperne står bag anbefalingerne i rapporterne. I fagene fysik og matematik bliver evalueringerne suppleret af to internationale evalueringsrapporter hvor to hold internationale eksperter vurderer om fagenes læreplaner og eksamensopgaverne efter reformen lægger vægt på de rigtige ting – set i forhold til internationale tendenser i matematik og fysikundervisningen på gymnasialt niveau som eksperterne ser dem.

Giv et brush up i skriftlig dansk

Danskfaget er i alle de gymnasiale uddannelser et centralt og obligatorisk fag. Med gymnasiereformen har fagets fokus rykket sig så der nu er en mere lige fordeling mellem hhv. litteratur og sprog og medier end tidligere – hvilket er i tråd med reformens intentioner om at styrke elevernes studiekompetencer og helt berettiget både fagligt, pædagogisk og samfundsmæssigt, vurderer ekspertgruppen.

Lærerne vurderer at læreplanens faglige mål er ambitiøse, og at bl.a. kravene til elevernes skriftlige kompetencer er svære at imødekomme. Elevernes karakterer i skriftlig dansk er da også væsentlig lavere end de mundtlige karakterer, og det understreger at der er behov for en indsats på dette område. Konkret anbefaler evalueringen at Undervisningsministeriet opretter skriftlige basiskurser på alle tre uddannelser og for alle elever som dermed kan få et brush up i skriftlig dansk på gymnasieskolen.

Også faggruppen på den enkelte gymnasieskole bør tage initiativ til at drøfte læreplanens nye elementer og bl.a. de skriftlige arbejdsformer. Skolen som helhed bør bidrage med fx fælles retningslinjer for de enkelte fags ansvar for at udvikle elevernes skrivekompetencer.

Engelske læreplaner har meget høje ambitioner

Faget engelsk er også vigtigt i de gymnasiale uddannelser – både for at styrke den almene studiekompetence og for at eleverne i deres viderefærd skal kunne agere i en globaliseret verden. De nye læreplaner for engelsk skriver sig fint ind i denne kontekst, bl.a. ved et øget fokus på den sproglige dimension, konkluderer evalueringen.

Engelsklærerne har generelt taget godt imod nyskabelserne. Engelsk er et populært fag blandt eleverne, og det kan forholdsvis let indgå i flerfagligt samspil. Læreplanerne er dog formuleret så ambitionsniveauet fremstår som meget højt. Og det høje ambitionsniveau som bliver afspejlet i især de skriftlige eksamensopgaver på B-niveauet i det almene gymnasium (stx), forekommer ude af trit med de rammer der er til rådighed i gymnasiet og med niveauet på de under- og overliggende niveauer, fx engelsk-studiet på universitetsniveau.

Derfor anbefaler rapporten at Undervisningsministeriet genovervejer niveauet ved den skriftlige prøve til studentereksamen, og at ministeriet gennemgår de skriftlige eksamensopgaver – især på B-niveauet på stx – bl.a. med henblik på at reducere tekstmængden i prøven.

Mere historiefaglighed ind i de flerfaglige samspil

Med gymnasiereformen er der kommet mere fokus på at relatere historiefaget til elevernes egen samtid, og det har historielærerne overordnet taget godt imod. Samtidig er samfundskundskab taget ud af historiefaget da samfundsfag er blevet et obligatorisk fag på C-niveau på stx.

Historielærerne oplever at det inden for den tildelte undervisningstid er meget svært at nå omkring de ting som fagets ambitiøse læreplan rummer. Oplevelsen af at have for lidt tid forstærkes af at historie – lige som andre fag efter reformen – bruger en del tid på at indgå i samspil med andre fag.

Historiefaget er populært i de flerfaglige samspil, og der er gode erfaringer med det, men ofte indgår historie blot på et redegørende niveau, ikke på et dybere, analytisk historiefagligt niveau. Lidt firkantet sagt kommer der ikke historiefaglighed ind i et emne ved blot at arbejde med noget i datid.

Det er altså vigtigt at også de historiefaglige mål kommer i fokus i det flerfaglige samspil, og at det sker på forskellige taksonomiske niveauer. Rapporten anbefaler at historielærere i faggrupper og i teamregi formulerer tydelige retningslinjer for hvilke historiefaglige mål og hvilke taksonomiske niveauer der skal i spil i forskellige forløb i bl.a. almen studieforberedelse og studieretningsprojekter.

Overgangen fra B- til A-niveau skal være mulig i fysik

Evalueringen af faget fysik sætter bl.a. fokus på sammenhænge mellem de forskellige niveauer i fysik og de valgmuligheder som eleverne har hvis de fx ønsker at hæve deres niveau fra B til A over et enkelt år på et valghold. Evalueringen viser at eleverne på disse valghold typisk har større udfordringer og ringere muligheder for at indfri de opsatte mål end elever der på forhånd har valgt at læse fysik på A-niveau som del af deres fagpakke i studieretningen. Det er derfor vigtigt at skolerne iværksætter tiltag der kan lette denne overgang for de elever der først vælger A-niveauet som en overbygning på B-niveauet.

Det internationale ekspertpanel der har vurderet indholdet i fysikfaget og hvordan det med reformen har udviklet sig, peger på at læreplanerne i fysik i tråd med europæiske tendenser lægger vægt på at gøre faget relevant og attraktivt for eleverne, bl.a. ved at inkludere fysik fra elevernes hverdag.

Målene i hhv. htx- og stx-læreplanen for faget er relevante, vurderer eksperterne, men peger samtidig på at det er afgørende at eleverne både har viden i fysik, at de kender de grundlæggende love og begreber, og at de også får en bredere forståelse af fysik, af fagets metode og af hvordan man kan diskutere og vurdere resultater i fysik.

Brug for fagdidaktisk diskussion af matematik-kompetencer

Når det gælder faget matematik på både hhx, htx og stx, viser evalueringen at især skiftet fra indholdsstyring til målstyring volder matematiklærerne problemer. Reformen har flyttet fokus fra et fastlagt pensum til læreplaner med beskrivelser af faglige kompetencemål som eleverne så vidt muligt skal indfri. Målene i matematik lægger samtidig mere fokus på matematik i anvendelse og matematiske modeller.

Netop kompetencebegrebet er der behov for at skolernes matematiklærere tager en grundig fagdidaktisk diskussion af: Hvad indebærer kompetence-tænkningen for matematikundervisningen på de gymnasiale uddannelser, og hvordan tilrettelægger man undervisningen så den er rettet mod kompetencemålene?

Samtidig er det vigtigt at matematiklærerne ikke opfatter kompetence-tænkningen som noget der er lagt oven i den almindelige matematikundervisning, men at den i stedet skal ses som en ny måde at arbejde med faget på.

Evalueringen peger på at især de skriftlige eksamensformer i matematik som er forskellige på hhv. hhx, htx og stx, har brug for et eftersyn så man sikrer en bedre sammenhæng mellem intentionerne i læreplanerne og selve eksamensformen, fx når det gælder anvendelseskompetencer i matematik. Bl.a. den skriftlige prøveform på hhx kritiseres for at være for traditionel. Det er også vigtigt at den mundtlige og den skriftlige prøveform samlet set inddrager alle centrale matematik-kompetencer; det vil sandsynligvis også kunne styrke lærernes arbejde med faglige mål i undervisningen.

Holdet af internationale eksperter vurderer at læreplanen i matematik hænger godt sammen med udvikling af matematikfaget i andre lande, og at den er innovativ. Især er det vigtigt at det er tydeligt for eleverne hvordan matematik er relevant og anvendelig, vurderer de.

Eksperterne peger også på at det er vigtigt at it-redskaber og avancerede regnemaskiner der kan løse matematiske ligninger, er en del af kernestoffet i matematik, og at redskaberne indgår som en integreret del i undervisningen.

Læs rapporterne

Artiklen her trækker nogle få konklusioner frem fra hver evaluering – du finder de fem fagevalueringer i deres helhed her .