Dansk kvalifikationsramme er helt i tråd med den europæiske ramme

Det danske arbejde med rammen er vurderet ud fra en række kriterier, bl.a:

• at der er en klar kobling mellem den europæiske kvalifikationsramme og grads- og niveau-deskriptorerne i den nationale danske ramme.
• at den nationale ramme er baseret på de studerendes læringsudbytte, og at de er knyttet til ECTS-systemet.
• at der er gennemsigtige procedurer for overførsel af merit og godskrivning af kvalifikationer.

Uddannet i København – arbejder i Berlin

Vurderingen er en såkaldt selvcertificering som alle 46 lande der deltager i Bolognaprocessen, skal gennem. Processen med at vurdere hvordan det nationale arbejde med kvalifikationsrammer hænger sammen med den overordnede europæiske kvalifikationsramme, er et skridt hen imod Bolognaprocessens mål om at skabe større gennemsigtighed i uddannelsessystemet og mulighed for at sammenligne og anerkende uddannelser og grader på tværs af landegrænser.

Helt konkret: Hvis en studerende fra København gerne vil læse dele af sit studium i Berlin eller London, skal hun (og hendes senere arbejdsgiver) gerne kunne gennemskue hvad uddannelsen i udlandet fører til, eller rettere hvilke kompetencer hun har som færdiguddannet, og på hvilket niveau kompetencerne er på.

Den danske kvalifikationsnøgle kan hjælpe uddannelserne med at definere på hvilke niveauer de studerende skal opnå kompetencer. Og for at kunne sikre at niveauerne i kompetencer er sammenlignelige på tværs af landegrænser, er det vigtigt at den danske kvalifikationsramme hænger sammen med den europæiske.

Selvcertificeringen er udarbejdet af en gruppe med deltagere fra Videnskabs-, Undervisnings- og Kulturministerierne, CIRIUS og ACE Denmark, EVA samt to internationale eksperter.

Læs mere om Bolognaproces og selvcertificering

Du finder selv-certificeringsrapporten her

Læs mere om Bologna-samarbejdet på CIRIUS’ hjemmeside

Direkte link til baggrund om kvalifikationsrammer.