Nordiske læreruddannelser: færre ønsker at uddanne sig til lærer – på nær i Finland
Det viser en sammenlignende undersøgelse af fem nordiske læreruddannelser som EVA sammen med Danmarks Pædagogiske Universitetsskole (DPU) har gennemført for Nordisk Ministerråd.
Island og Danmark tegner sig for de største fald i ansøgertallet med et fald i Island på 45 % og et fald i Danmark med 36 % over de seneste fem år. Ser man på antallet af optagne på uddannelsen, er det især Norge og Danmark der skiller sig ud med 37 % færre optagne på den norske og 33 % færre optagne på den danske læreruddannelse de seneste fem år. Frafaldet blandt de studerende der er begyndt på en læreruddannelse, er igen særligt højt for Danmark og Norge: I begge lande falder omkring 35 % af de studerende fra under uddannelsen.
Undersøgelsen indikerer at frafald kan hænge sammen med de studerendes faldende karaktergennemsnit ved optag på læreruddannelsen, da karaktergennemsnittet også generelt er faldende i de nordiske lande – på nær i Finland. I Danmark er der sket et fald i de lærerstuderendes adgangskarakterer ved optagelse på læreruddannelsen i de seneste år. Og i Norge vurderede man allerede tilbage i 1980’erne at de lærerstuderendes studiekompetencerne generelt var lave – et billede der ikke siden har ændret sig. I modsætning til fx Danmark og Norge vurderes indgangsniveauet i Finland at være højt, hvilket særlige optagelsesprøver til læreruddannelsen kombineret med læreruddannelsens popularitet og store søgning er årsag til. Der findes ikke centrale tal for Sverige og Island på området.
Plads på arbejdsmarkedet
Den finske læreruddannelse har en styrke i at være meget populær, og de høje ansøgertal giver mulighed for et højt indgangsniveau på uddannelsen. Med andre ord: Dygtige og motiverede studerende øger chancen for at få dygtige og motiverede lærere ud i den anden ende.
Hvad der i Finland gør læreruddannelsen mere attraktiv og velanset end i de andre nordiske lande, kan undersøgelsen ikke sige noget om. Men den peger dog på at det ikke er løn og arbejdsmuligheder der spiller ind. På det punkt ligner de nordiske lande nemlig hinanden. I alle lande er det nemt at få job som lærer, der er generelt mangel på læreruddannede undervisere, og de danske lærere har fx en bedre startløn end deres nordiske kolleger målt i forhold til bruttonationalproduktet.
Didaktik og pædagogik: Mere viden om det at undervise
De nordiske læreruddannelser har forskellige strukturer og vægter fagenes fordeling og længde forskelligt. I Finland betoner man i høj grad pædagogik og didaktik i læreruddannelsen i sammenligning med de øvrige nordiske lande.
Mere præcist fylder pædagogik næsten fire gange så meget i den finske læreruddannelse rettet til de yngste skoleklasser og næsten dobbelt så meget i uddannelsen til de ældre årgange som i den danske læreruddannelse. Fagdidaktik er i alle nordiske læreruddannelser integreret i linjefagene, de studerendes hovedfag, men i Finland har fagdidaktikken et omfang på op mod halvdelen af indholdet af disse fag – det har didaktikken ikke i de andre landes uddannelser.
Undersøgelsen peger altså i retning af at man kan overveje om de pædagogiske og didaktiske elementer i den danske læreruddannelses skal styrkes, så de kommende lærere i højere grad bliver eksperter i netop undervisningen, altså i selve det at undervise i fx matematik og læsning, og at uddannelsen i mindre grad end nu betoner de faglige elementer.
Der er en udbredt antagelse i den aktuelle danske læreruddannelsesdebat om at uddannelsen med fordel kan gøres mere praktisk orienteret. Men undersøgelsen viser at den finske læreruddannelse er den nordiske læreruddannelse der har mindst praktik, mens den danske har mest. Og resultaterne fra Finland giver derfor ikke umiddelbart belæg for mere praktik. I forlængelse heraf kan man derimod overveje hvordan man kan højne praktikkens kvalitet, fx at koble den teoretiske undervisning som den lærerstuderende modtager på uddannelsen, endnu bedre sammen med praktikken – vel at mærke uden at forlænge den.
Læs mere
Undersøgelsens metode
Et komparativt studie på baggrund af nationale beskrivelser af de enkelte læreruddannelser. Beskrivelserne er udført af eksperter fra uddannelsesinstitutioner der har fulgt en specifik skabelon for indholdselementer.
