Videncentrene skaber viden
Udbredt tilfredshed
Evalueringen viser at der er udbredt tilfredshed med videncentrenes arbejde blandt undervisere og aftagere. Blandt andet fordi centrenes kompetenceudvikling af underviserne giver ny opdateret viden til grunduddannelserne. Centrenes kompetenceudvikling sker fx gennem fx udviklingsprojekter, samt formidling af viden om seneste forskning og om branchens behov og erfaringer.
Forskellige måder at organisere sig
Evalueringen viser også, at der er forskel på hvordan videncentrene har organiseret og struktureret deres arbejde. Nogle videncentre er organiseret som mere eller mindre selvstændige enheder mens andre fungerer som en mere integreret videncenterfunktion koblet til uddannelsesinstitutionernes øvrige udviklingsarbejde. Nogle videncentre har kun en uddannelsesinstitution bag sig mens andre involverer flere uddannelsesinstitutioner. Og nogle videncentre er bemandet med deltidsansatte mens andre er bemandet af både deltids- og fuldtidsansatte.
Forskellige former for organisering styrker forskellige elementer i de enkelte videncentres arbejde. Videncentre der er tæt koblet til en enkelt uddannelsesinstitution, har nemmere ved at få sin viden i anvendelse blandt institutionens lærere. De kan fx skræddersy udviklingsprojekter der giver de kompetencer, underviserne konkret efterspørger. Modsat har de mere selvstændigt organiserede videncentre ofte et solidt fokus på at sætte deres viden i spil på nationalt plan - fx om læsning i folkeskolen.
Fælles for videncentrene er at de har fokus på udviklingsprojekter som undervisere indgår i (ofte sammen med eksterne samarbejdspartnere) og at de får dermed opdateret deres faglige viden.
Videncentrene i fremtiden – ny lovgivning og nye udfordringer
Siden de første videncentre modtog de særlige videncentermidler, er lovgivningen om erhvervsakademier og professionshøjskoler blevet ændret. Fremover skal erhvervsakademier og professionshøjskoler opfylde en såkaldt videncenterfunktion der organisatorisk og fagligt skal udgøre en integreret del af institutionen. Videncentrene og de involverede uddannelsesinstitutioner står dermed over for nye udfordringer der kan ændre på både videncentrenes form og måde at arbejde på i fremtiden. Rapporten giver sit bud på disse udfordringer og skitserer en række opmærksomhedspunkter for den fremtidige udvikling af videncentre.
Evalueringens design og metode
Evalueringen ser på hvilken betydning Undervisningsministeriets pulje til udvikling af videncentre har haft for de 21 videncentre, der modtog bevilling i perioden 2004-2006. Evalueringen består af:
- En kortlægning på baggrund af videncentrenes afleverede del- og slutrapporter
- Spørgeskemaundersøgelse blandt hhv. medarbejdere på partnerinstitutioner og eksterne samarbejdspartnere
- Casestudier på fire udvalgte videncentre og tilknyttede institution(er).
For at styrke evalueringen har EVA i samarbejde med Undervisningsministeriet nedsat en referencegruppe bestående af repræsentanter fra videncentre og uddannelsesinstitutioner (på erhvervsakademi- og professionsbachelorområdet), aftagere og studerende, repræsentanter fra det ekspertpanel der har vurderet ansøgninger om regionale og nationale videncentre, og fra Undervisningsministeriet. Gruppens medlemmer er kommet med ideer til indholdet i og gennemførelse af spørgeskemaundersøgelserne og casestudierne. Derudover har gruppen diskuteret rapportens analyser og vurderinger og givet sit bud på fremtidens videncentre. På denne måde har referencegruppen ydet et værdifuldt bidrag til evalueringen.
Resultaterne af evalueringen bliver formidlet i rapporten ”Videncentre på erhvervsakademier og professionshøjskoler” og i to bilagsrapporter som indeholder hhv. kortlægningen og spørgeskemaundersøgelsen.
