Efterløn eller efteruddannelse?

Bragt i Berlingske Tidende 16. januar 2011.

En af ”seniorfælderne” på arbejdspladsen er at de lidt ældre medarbejdere gror fast i en bestemt type arbejdsfunktion. De har oparbejdet en enorm erfaring inden for et bestemt felt, de kan deres job på fingerspidserne, og det er fristende for både chefen og den ældre medarbejder selv blot at fortsætte ad samme spor.

Men på de fleste moderne arbejdspladser er der ikke noget der bare fortsætter ad samme spor. Arbejdsopgaverne ændrer sig, teknologien ændrer sig, terminologien ændrer sig, og ændrer man sig ikke med, sakker man agterud.

Det er en udbredt myte at ældre mennesker har svært ved at lære nyt. Det er ikke helt rigtigt. Snarere er der tale om at unge og ældre lærer forskelligt: Unge mennesker har ”båndbredde”. Ny viden flyder let og ubesværet gennem hjernen, og den del af hjernen hvor man lærer nye ting (hippocampus) er bogstaveligt talt større hos unge mennesker end hos ældre. Ældre mennesker har til gengæld stærke ”vidensportaler”: De kan hurtigt kombinere viden og omsætte det til gode, erfaringsbaserede løsninger. Man kan også sige at unge skyder med spredehagl, mens ældre måske nok har færre skud i bøssen, men til gengæld rammer de oftere plet.

Denne forskel er det vigtigt at være opmærksom på når det gælder fastholdelse af seniorer. Det handler om at finde en god balance mellem at udnytte seniorers specialviden og deres evne til sikker problemløsning, samtidig med at man også hele tiden udfordrer båndbredden. Også seniorer – især seniorer - skal på efteruddannelse i de sidste nye teknologier og trends.

Men først og sidst handler fastholdelse af seniorer om at tage udgangspunkt i personen og ikke kategorien. For ”seniorer” såvel som for ”småbørnsmødre”, ”indvandrere”, ”handicappede” – ja faktisk for alle andre end hvide mænd i alderen 25-45 gælder at den enkelte medarbejder alt for ofte bliver vurderet ud fra stereotype forestillinger om den kategori man tilhører. Er man småbørnsmor antages det at man har mange sygedage og ikke er interesseret i karriere. Er man over 60 år, er man pr. definition ufleksibel og vrangvillig over for alt nyt. Det er naturligvis helt hen i vejret. God ledelse handler om at se hver enkelt medarbejder og lige præcis hendes kompetencer og behov. Hvad enten hun er 30 eller 60.