En virksomhed i gabestok

Bragt i Berlingske Business, 30. maj 2010

Det er hverdagen for den danske folkeskole for tiden. Eksperter, kommentatorer, forældre – alle er udstyret med en licens til at skyde løs, og enhver historie får spalteplads, bare den er dårlig. Vi er alle aktionærer, og vi har alle ret til en god skole. Men som enhver, der har beskæftiget sig med forandringsledelse vil vide, så er gabestokken ikke det der giver engagerede og motiverede medarbejdere. Hvem påtager sig egentlig ansvaret for, at lærere og ledere i folkeskolen også i morgen gider at stå op og gøre deres bedste?

Den brændende platform – som ifølge ledelsesteorierne kickstarter al forandring – er der godt nok. Vi har en af verdens dyreste folkeskoler, og elevernes faglige resultater er ifølge internationale benchmarks allerhøjst middelmådige. Der er heller ingen tvivl om, at ledelse og lærerkompetencer er helt centrale elementer i den nødvendige omstilling. På Danmarks Evalueringsinstitut gennemfører vi bl.a. evalueringer i folkeskolen. Uanset om vi kigger på de enkelte fag, på implementeringen af elevplaner, eller håndteringen af specialundervisning, så kan vi konstatere, at kvaliteten af indsatsen i høj grad er afhængig af om ledelsen sætter nogle klare rammer for arbejdet og sikrer at lærerne er klædt på til opgaven. Og vi ser også, at det langt fra sker alle steder.

Det er vigtigt med en kritisk debat om folkeskolens retning og udvikling på det lange sigt. Hvad skal eleverne kunne? Er der tilstrækkeligt fokus på elevernes resultater? Har ledelsen og lærerne de rigtige kompetencer?

Men hvis vi også på den korte bane vil have kompetente og engagerede lærere og ledere – og kvalificerede ansøgere til læreruddannelsen – så er det måske på tide at fokusere lidt mere på løsningerne og de gode historier. Under hvilke betingelser fungerer det godt? Hvad skal lærere gøre anderledes i morgen i forhold til i dag? Hvilke redskaber har lederne brug for nu og her?

Der er skoler, som formår at skabe gode resultater for eleverne, samtidig med at både lærere, elever og forældre er glade. Havde det været i den private sektor, var disse skolers ledere blevet portrætteret i business-sektionerne, og deres bedrifter var blevet brugt som cases på business schools. Som det er, må vi blot håbe, at de formår at finde motivation i andet end omverdenens anerkendelse. For den kan de i øjeblikket kigge i vejviseren efter.