Hatshepsut-dilemmaet

For ca. 3500 år siden blev Det Egyptiske Rige regeret af Hatshepsut – den første og sidste kvindelige Farao. Hun havde to brødre, så hun var i udgangspunktet slet ikke i spil som regent. Men tilfældet ville, at både faderen og de to brødre døde, og næst i rækken stod en meget ung nevø. Det lykkedes Hatshepsut at overbevise præsteskabet om, at riget trods alt var bedre stillet med en lynende intelligent og strategisk dygtig kvindelig farao end med en lille dreng. Hun regerede i 20 år – en blomstringstid kendetegnet ved fred og berigende ekspeditioner til nye lande.

Bragt i Berlingske Tidende 14. marts 2010

Af Agi Csonka

Men heller ikke dengang var det let at være kvindelig leder i en mandsdomineret verden. En af Hatshepsuts overlevelsesstrategier som leder var at undertrykke sin kvindelighed. Hun klædte sig i traditionelle mandeklæder og alle skulpturer af hende havde et lidt androgynt udtryk – og fipskæg! Hatshepsut var sig udmærket bevidst, at kvindelighed ikke var noget hun skulle flashe, hvis ikke hun ville gøre sig selv yderst sårbar.

Dilemmaet er lyslevende her 3500 år senere. Hatshepsuts analyse var fuldstændig korrekt. De kvindelige ledere, der vælger at stå ved deres køn, løber en stor risiko for at blive reduceret til deres køn.

Da Helle Thorning-Schmidt vandt valget som formand for Socialdemokraterne i 2005 – en på flere måder historisk sejr - indledtes den politiske reportage i Politiken dagen efter med ordene: ”Nu er der to tasker i dansk politik”. Og ved den nylige ministerrokade blev Lene Espersen gudhjælpemig igen, igen spurgt, om hun nu kunne klare at være udenrigsminister med alle de rejser og to små børn. Og igen igen redegjorde vores nye udenrigsminister - som altså allerede har en track record som partiformand, minister og mor – detaljeret for, hvordan hun har organiseret sig derhjemme, så hun kunne få tid til at være minister.

Ved samme rokade blev Søren Pind som bekendt udviklingsminister. Det er hans første ministerpost, og også udviklingsministeren har mange rejsedage. Men selvom han endog er fraskilt far til to drenge, er der tilsyneladende ingen journalister, der interesserer sig for hvordan Søren organiserer sig i ulige uger.

Måske skulle journalisterne forny sig bare lidt og smide de præfabrikerede ”spørgsmål-til-kvindelige-ledere” ud. Vi andre kan nok leve med ikke at vide, hvem der tager opvasken hjemme hos Lene og alle de andre kvindelige ledere, som der jo trods alt er flere af i dag end på Hatshepsuts tid!

I øvrigt døde Hatshepsut under ikke helt opklarede omstændigheder, og hendes nevø, som hun i sin tid havde overtaget tronen fra, beordrede alle mindesmærker og statuer af Hatshepsut jævnet med jorden. Men det er en helt anden historie…Eller er det?

Sektion

Hatshepsut-dilemmaet

Sektion