2008
Elevplaner ind i undervisningen
Elevplanen har været gennem mange diskussioner, siden den blev introduceret i den danske folkeskole med skoleåret 2006/2007. I den ene ende af spektret trives det synspunkt, at elevplaner er endnu en bureaukratisk pind til lærernes dokumentationsligkiste. Endnu en fuldkommen overflødig foranstaltning, der tager tid fra lærernes vigtigste opgave, nemlig at undervise vores børn. I den anden ende af spektret ses elevplaner som et godt redskab, der sikrer, at vores børn får en individuelt tilpasset undervisning, og at forældre, lærere og elever får et fælles billede af, hvad der skal til, for at eleverne kan udnytte deres potentiale til fulde. Læs mere
Pædagoger savner kvalifikationer til sprogindsatsen
Tosprogede børns skolestart går bedre i dag end for fem år siden, vurderer de pædagogiske konsulenter i landets kommuner. Og det hænger blandt andet sammen med at den sprogstimulering som kommunerne giver tosprogede småbørn, bygger på bedre metoder og materialer af højere kvalitet end tidligere, ifølge konsulenterne. Læs mere
Daginstitutioners kvalitet: Børn på bundlinjen?
Hvordan vurderer vi om en børnehave er god eller dårlig? Det er et spørgsmål der stilles verden over efterhånden som der satses flere og flere penge på at udvikle daginstitutioner hvor små børn kan have de bedst tænkelige muligheder for at lære og udvikle sig. Spørgsmålet dukker også op blandt danske politikere og embedsmænd med jævne mellemrum. Netop nu er der i både statsligt og kommunalt regi en særlig interesse for at udvikle et system der kan vurdere daginstitutioners kvalitet ved at fokusere på deres resultater. Det rejser et vigtigt spørgsmål: Hvad er bundlinjen i en daginstitution? Læs mere
