Elevplaner ind i undervisningen

Bragt i Politiken, 1. april. 2008.

Af Agi Csonka, direktør, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

På EVA har vi undersøgt, hvordan seks skoler arbejder med elevplaner, og hvordan forældre til elever på skolerne oplever elevplanerne. Nogle af skolerne har arbejdet med elevplaner, længe før de blev obligatoriske. Det er erfarne skoler, som har været igennem begyndervanskelighederne, og som derfor kan sige os noget om, hvilke problemstillinger vi har i vente, når alle skoler for alvor kommer i gang med at arbejde med elevplanerne.

Elevplanen er sat i verden med tre hovedformål – ifølge bekendtgørelsen om elevplaner. Den skal for det første styrke lærernes grundlag for at tilrettelægge undervisningen, så den passer til den enkelte elevs forudsætninger. For det andet skal den styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen. Og det tredje formål er, at elevplanen skal styrke samarbejdet mellem skole og hjem, bl.a. ved at give forældre information om, hvordan eleven klarer sig i skolen, og kvalificere skolens og forældrenes samtale om, hvordan de kan støtte eleven.

Et pædagogisk redskab i undervisningen

Når elevplanen skal styrke lærernes arbejde med at differentiere undervisningen, så den passer til den enkelte elevs forudsætninger og behov, betyder det, at elevplanen ikke alene skal rumme elevens testresultater og lærernes vurdering af, hvordan eleven klarer sig: Den skal også indeholde en fremadrettet plan for, hvordan eleven kan få mere ud af undervisningen. Lærerne skal spørge sig selv: ”Hvordan kommer vi konkret videre herfra?” 

Undersøgelsen viser, at især det fremadrettede perspektiv er afgørende for, om der er tale om et godt pædagogisk redskab. Det er ikke nok at skrive, at Kasper skal øge sin læsehastighed eller blive bedre til at tale foran en forsamling. Det skal være konkret, hvordan: ”Kasper skal fremlægge mere for klassen, fx fremlægge opgaver og l æ se højt mindst en gang om måneden”. Med håndgribelige mål kan elevplanerne blive noget, der motiverer eleverne, og som læreren kan tilrettelægge undervisningen efter.

Rundt om alle elever

Den anden intention bag elevplanerne er tæt koblet til folkeskolelovens krav om løbende evaluering af elevernes udbytte og om undervisningsdifferentiering. Lærerne skal løbende evaluere, hvordan eleverne klarer sig, og på det grundlag tilrettelægge og organisere undervisningen, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger, og så den rummer udfordringer for alle elever. Selvom undervisningsdifferentiering har været lovpligtig siden 1993, viser nogle af EVA’s tidligere undersøgelser, at den løbende evaluering endnu ikke er en integreret del af undervisningen. Skolerne evaluerer ikke systematisk eleverne, og lærerne kommer ikke altid rundt om alle elever. Elevplanerne er netop én konkret måde af flere mulige at arbejde systematisk og skriftligt med elev-evaluering på. To tredjedele af lærerne i en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse fra 2004 mener da også, at den løbende evaluering bør dokumenteres i en skriftlig eller visuel form. Og at resultaterne af den løbende evaluering er et vigtigt redskab i skole-hjem-samarbejdet – i lærernes samarbejde med forældre om deres børns skolegang.

Undersøgelsen blandt de seks skoler viser imidlertid også, at lige præcis skriftligheden volder lærerne store vanskeligheder – især i begyndelsen. Det er noget helt andet end at skulle give feedback mundtligt, hvor man bedre med kropssprog og mimik kan bløde vanskelige budskaber op. Skriftlighed forpligter og stiller krav om præcision. Erfaringerne fra skolerne tyder dog på, at der netop er tale om begyndervanskeligheder, og at lærernes skrivearbejde, som de får erfaringer med det, bliver lettere. 

Bedre skole-hjem-samtaler

Ser man på intentionen om, at elevplanen skal styrke skole-hjem-samarbejdet, er det lykkedes på de seks skoler, som har deltaget i undersøgelsen. Forældrene oplever, at det kvalificerer skole-hjem-samtalerne, at de på forhånd har kendskab til deres barns udbytte af undervisningen – et kendskab, som elevplanen kan give, når den sendes ud til forældrene forud for samtalen. Er forældrene velinformerede, kan lærer og forældre bedre gå i dybden med, hvordan de hver især kan støtte eleven.

Blandt de godt 600 forældre, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen på de seks skoler, synes 74 %, at det er positivt at få skriftlige tilbagemeldinger på, hvordan deres barn klarer sig i skolen.

Forældrene er dog ikke tilfredse med en hvilken som helst type elevplan. Interviewene med forældrene viser, at det er helt afgørende, at de kan genkende deres barn i formuleringerne i elevplanen. Elevplanen med standardformuleringer, krydser eller smileys i et skema duer ikke. Forældrene vil opleve, ”at mit barn er blevet set i mængden”. Og så lægger forældrene vægt på, at elevplanerne og skole-hjem-samtalerne er fremadrettede. En forælder fortæller: ”For eksempel får vi gang på gang at vide, at vi har en stille pige, men ikke noget om, hvad man kan gøre ved det som forældre og lærere. Der burde være noget mere handlingsmæssigt fremadrettet i planerne.”

Alt i alt viser undersøgelsen på de seks skoler, at elevplanen formentlig er bedre end sit rygte, men endnu ikke så god, som den kunne være. Det er der ikke noget at sige til. Skolerne er først lige gået i gang med at arbejde med elevplanerne, og der er tale om en stor og ny opgave. Intentionerne bag elevplanen udgør et rigtigt kinderæg: fremadrettede handlingsplaner for den enkelte elev, individuelt tilpasset undervisning og en bedre dialog mellem skole og forældre. Men det kræver en indsats at løse udfordringerne, før elevplanen bliver det redskab, det var tænkt som.

Faktaboks 1 - undersøgelsens metode

EVA har gennemført:

• besøg og interview med hhv. skoleledere, lærere og forældre på seks skoler.
• en spørgeskemaundersøgelse blandt tilfældigt udvalgte forældre til elever fra 0. til og med 10. klassetrin på fem skoler. Der er i alt udsendt 1.006 spørgeskemaer, og 617 forældre har besvaret skemaet.
• Blandt de seks udvalgte skoler har to af skolerne før lovens indførelse arbejdet med elevplaner.

Faktaboks 2

Undersøgelsen er en forløber for en landsdækkende undersøgelse, som EVA gennemfører i 2008. Denne nationale undersøgelse vil have fokus på, hvilken betydning arbejdet med elevplaner har for skolernes praksis – fx når det gælder undervisningsdifferentiering og skole-hjem-samarbejde. Den nationale undersøgelse baserer sig på tre spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. lærere, kommuner og forældre, en interviewundersøgelse blandt elever samt en case-undersøgelse på seks nye skoler.

Kilder

Danmarks Evalueringsinstitut: Elevplaner – de første erfaringer (2007) , Undervisningsdifferentiering i folkeskolen (2004) og Løbende evaluering (2004) .