Kend din kerneydelse
Bragt i Politiken 5. september 2009
Af områdechef Camilla Wang, Danmarks Evalueringsinstitut
Er det kolde hænder der udarbejder pædagogiske læreplaner? Eller indsamler dokumentation for børnenes udbytte af et tre ugers forløb om skovens dyr og planter? Og er det modsat varme hænder der fejer blade på legepladsen eller stiller toiletpapir på hylderne?
Debatten om den pædagogiske kerneydelse har længe været knyttet sammen med en diskussion om varme og kolde hænder – forstået som tid med og uden børn. Men det svarer slet ikke til den udvikling der sker med pædagogernes rolle og opgaver. Det viser en række interviews som EVA har foretaget med mere end fyrre forskellige pædagoger, pædagogiske konsulenter og repræsentanter fra forvaltningerne i fem forskellige kommuner.
Stigende behov for at fokusere
Debatten om den pædagogiske kerneydelse er for alvor taget til i takt med offentlighedens og politikernes stigende interesse for hvad der foregår i de timer børnene opholder sig på blå stue, i takt med nye forventninger til og nye lovmæssige bestemmelser omkring det pædagogiske arbejde i daginstitutioner. For der stilles i højere grad end tidligere krav til pædagogers og institutionslederes evne til at prioritere arbejdsopgaver og måske også arbejdsdele. Og kender man sin kerneydelse er det lettere at prioritere tiden.
Debatten om varme og kolde hænder er begrænsende for en diskussion af, hvad der reelt skaber kvalitet i børnenes hverdag. Aktiviteter som tilrettelæggelse af sprogvurderinger, udarbejdelse af pædagogiske læreplaner og dokumentation af det pædagogiske arbejde er eksempler på at det indimellem er nødvendigt at være væk fra børnene for at skabe kvalitet for dem. Og en debat om hvilke elementer i det pædagogiske arbejde der reelt skaber kvalitet for børnene, vil være med til at definere pædagogernes arbejde fremadrettet. Derfor har pædagogerne stor interesse i at tage den på sig.
Pædagoger forstår deres kerneydelse forskelligt
EVA’s interviewundersøgelse viser at der er stor forskel på hvordan pædagoger og ledere opfatter begrebet kerneydelse. For nogle står det for omsorg og tryghed for børnene, mens andre også forbinder det med læring og udvikling. En anden skillelinje går mellem de der mener at fx forberedelse og evaluering som udføres uden børn, godt kan være en del af kerneydelsen, og de der mener at det kun er samvær med børnene som er en del af kerneydelsen – også selv om de samtidig godt kan opfatte læring og udvikling som en del af kerneydelsen.
Der er også forskellige vurderinger af om det overhovedet giver mening at bruge begrebet. Nogle synes det ikke fordi de ser dagtilbuddets mange opgaver som ligestillede, eller fordi de ikke selv kan identificere sig med begrebet. Andre mener at begrebet er utidssvarende, således en institutionsleder der udtaler at ”kerneydelsen refererer til en tid hvor det handlede om at passe børn.” Atter andre understreger at udviklingen i brugen af begrebet kerneydelse netop afspejler en udvikling i det pædagogiske arbejde, og at det derfor er vigtigt at få indkredset hvad det betyder.
Forskellen i forståelsen af begrebet kan skyldes en forskel i holdninger, men også en forskel i hvordan man forstår de ord man beskriver det med – omsorg for nogle handler om personlig pleje af børnene, mens det for andre også handler om at sikre at barnet kan holde rigtigt på en blyant inden skolestart. Forskellen i forståelse kan også skyldes at den dagtilbudslov der skaber rammerne for det pædagogiske arbejde i sig selv har flere formål. Dagtilbuddene er oprindeligt oprettet som en arbejdsmarkeds-foranstaltning og altså tænkt som et bredt tilbud for alle børn som på mange måder skal erstatte hvad der foregår i et hjem. Dagtilbudsloven fra 2007 dels viderefører dette brede formål i kombination med et stærkere fokus på læring, dels indeholder den et snævrere formål om at dagtilbuddene skal modvirke negativ social arv. Altså være noget særligt for en særlig gruppe børn.
Samtidig stilles der flere specifikke krav til dagtilbuddene i form af fx krav om udarbejdelse og evaluering af pædagogiske læreplaner og gennemførelse af sprogvurderinger. Loven indeholder flere parallelle formål og et stort antal nye opgaver hvilket gør det svært at sige meget kort og entydigt hvad kerneydelsen i et dagtilbud er. Men at man tænker bredt om dagtilbuddenes opgave, skal helst ikke betyde at man etablerer en skelnen mellem ”den gode tid” sammen med børnene og ”den dårlige tid” væk fra børnene i bare iver efter at finde et entydigt fokus.
Ny opfattelse af kerneydelse kan afhjælpe tidspres
En mere udfoldet og nuanceret debat og forståelse af begrebet ’kerneydelse’ er måske den katalysator der kan opløse forestillingen om varme og kolde hænder og sætte fokus på hvad der skaber kvalitet for børn. Det kan fx åbne for nye måder at tænke i organisering af arbejdet på hvor man tager bevidst stilling til hvem der tager sig af hvilke typer opgaver, og give mere tydelige pejlemærker for hvornår pædagogerne skal være sammen med børnene, og hvornår pædagogmedhjælperne lige så godt kan være det.
Måske skal pædagogmedhjælperne holde opsyn på legepladsen for at frigive tid til at pædagogerne kan planlægge og dokumentere? Og måske kan visse praktiske eller administrative opgaver uddelegeres til andre typer medarbejdere, fx en gartner eller en kontoruddannet? I stedet for at debattere om hænderne er varme eller kolde, skal man se at få skilt ad hvad der skaber kvalitet for børnene, og hvad der er tidsrøveri.
