Kvalitet i uddannelser går på tre ben
Bragt på Altinget.dk, maj 2009.
Af Agi Csonka, direktør, Danmarks Evalueringsinstitut.
For tiden er der et stærkt politisk fokus på målinger og dokumentation af kvalitet. PISA-undersøgelser hvor den danske folkeskole bliver vurderet i et internationalt perspektiv, akkrediteringer af de videregående uddannelser hvor kvaliteten bliver vurderet ud fra nogle vedtagne standarder for hvad der gør en god uddannelse osv.
At vurdere om uddannelser og uddannelsesinstitutioner lever op til nogle mål er et vigtigt bidrag til at sikre kvaliteten. Hvis ikke vi ved hvor vi står, er det jo svært at sige hvordan vi kommer hen hvor vi skal. Selvom man altid kan diskutere om kriterierne og metoderne er de rigtige, er selve det at forsøge sig med at vurdere uddannelser ud fra en eller anden form for standard et godt udgangspunkt for at sikre kvaliteten. Men grisen bliver som bekendt ikke federe af at blive vejet – der skal andet og mere til hvis måling og dokumentation skal føre til udvikling af kvaliteten.
Viden om hvad der virker er et andet vigtigt ben i indsatsen for at skabe uddannelser i verdensklasse. Udvikling af viden om hvordan nye lovtiltag virker i praksis, gode eksempler på hvordan andre skoler arbejder med elevplaner, grundige analyser af hvordan man bedst støtter udsatte børn osv. Alt sammen vigtig viden som uddannelsesinstitutioner, lærere og andre aktører har behov for som grundlag for og inspiration til hvordan man kan udvikle sin skole eller sin undervisning.
Men bevægelsen fra viden til handling sker ikke af sig selv. Det tredje ben i indsatsen er måske det vigtigste – og i al fald det mest undervurderede. Nemlig kompetencen til at omsætte viden til handling. Rigtig mange forskningsprojekter har dokumenteret at man kan poste al mulig dyb og vigtig viden ud på uddannelsesinstitutioner – hvis ikke den enkelte skole har lært at omsætte viden til egen kontekst, så falder viden og dokumentation på stengrund.
At kunne omsætte best practice og dokumenteret viden til ens egen lokale kontekst kræver nogle kompetencer og en organisatorisk evalueringskapacitet som man ikke ”bare har”. Men alle kan få det – når blot vi husker at det at omsætte viden til handling er en kompetence der skal udvikles.
Alle tre ben er vigtige når det gælder at sikre og udvikle kvaliteten af vores uddannelser. Vi skal måle, så vi ved hvor vi står; vi skal samle viden, så vi ved hvad der virker; og vi skal udvikle evalueringskompetencer, så vi ved hvordan vi bliver bedre.
