2010
Folkeskolens bløde værdier er diffuse
”Vi arbejder jo med det hele tiden” og ”Det skulle gerne gennemsyre hver eneste kvadratmeter på skolen”. Sådan lyder meldingen fra lærere og skoleledere når vi spørger til folkeskolens arbejde med elevernes alsidige udvikling. Og den melding ligger fint i forlængelse af den danske selvforståelse om at nok ligger vi ikke så højt i PISA-målingerne som vi gerne ville - men til gengæld er vi rigtig gode til ”det med de bløde værdier”. Problemet er bare at når man i skolerne har svært ved at forklare hvordan man arbejder med alsidig udvikling, bliver det også svært at vise hvad man opnår.
Danske unge mangler viden om læreruddannelsens indhold
Årets kvote 2-ansøgninger tegner godt for søgningen til landets læreruddannelser. Det er både tiltrængt og glædeligt – også selvom en af forklaringerne på de mange ansøgere kan ligge i den økonomiske krise. Den danske læreruddannelse har gennem mange år kæmpet med faldende ansøgertal og manglende anseelse i modsætning til den finske læreruddannelse der til stadighed kan vælge og vrage blandt dygtige ansøgere. Vi har undersøgt hvad der gør den finske læreruddannelse så attraktiv i forhold til den danske, hvad der adskiller de to uddannelser, og hvor man kan sætte ind for at sikre et solidt ansøgerfelt til den danske læreruddannelse også på længere sigt.
Tosprogede elever: Sproget er nøglen til mere uddannelse
Sprog er ikke noget elever har eller ikke har. Sproget er ikke noget der skal være på plads inden man tager fat på det faglige stof i skolen. Derimod er sprog noget man skaber i mange forskellige sammenhænge, og som elever lærer ved at bruge det, fx i undervisningen. Det grundsyn er afgørende når skolerne skal følge op på OECD’s anbefalinger om at styrke undervisningen i dansk som andetsprog og give tosprogede elever de samme muligheder for at klare sig godt i uddannelsessystemet som etnisk danske børn og unge.
Én skole for alle
Folkeskolen har, som man ofte hører, svært ved at ”rumme” elever med vanskeligheder. Og samtidig bliver elever med særlige forudsætninger ikke udfordret nok. Hvis skolen skal overkomme begge dele og leve op til principperne bag den udelte enhedsskole, skal vi begynde at se alle børn som børn med ressourcer og potentialer.
Skolen har brug for specialister
Da skolens rejsehold for nylig fremlagde sit 360 graders eftersyn af folkeskolen, var en af de centrale anbefalinger at der skal satses strategisk på at uddanne specialister blandt lærerne. Det er en god idé. Men man skal være opmærksom på at uddannelse af ressourcepersoner ikke gør det alene. Brugt rigtigt kan ressourcepersoner give et kvalitativt løft på nogle af de områder som er vanskelige for lærerne at håndtere. Brugt forkert er ressourcepersoner penge ud af vinduet.
Effektive dagtilbud: Ikke bleskift på tid, men bedre viden
Der udgives meget forskning af høj kvalitet om dagtilbud hvert år. Men meget lidt af forskningen siger noget hvilke metoder der virker, og er ikke særligt egnet til i praksis at guide pædagogerne i deres arbejde med børnene. Det er en udfordring, fordi flere og flere opgaver i den pædagogiske hverdag kræver en mere specifik og tung viden end tidligere.
Skoler skal hæve it-ambitionerne
Skal de seneste års it-investeringer på skoleområderne virkelig være til gavn for elevernes læring og give Danmark en fordel i det moderne vidensamfund, så skal it bedre ind i skolens faglige undervisning. Det kræver en tilgang hvor it er en del af den almene dannelse og fagligheden. Dvs. hvor lærere bruger it fagdidaktisk, og hvor den elektroniske tavle ikke blot erstatter den gamle grønne tavle og kridtet. Lærere og ledere skal altså gøre sig klart hvad de vil med it i skolen – hvad de vil opnå med at bruge it i undervisningen.
Når Foucault og praktisk sygepleje spiller sammen
Med titlen " Klinik og teori skal spille bedre sammen" tager Sygeplejersken i nr. 14 fat i en fortløbende debat om professionsbacheloruddannelsernes byggesten: Samspillet mellem praksis og teori. I artiklen er det interessant at læse, hvordan en nuværende sygeplejerske og tidligere studerende selv savnede, at den teoretiske viden om fx etik og sygdomslære blev brugt i praktikken til at sætte hverdagens arbejdsopgaver i perspektiv. Dvs. hun efterspørger en tæt kobling mellem klinik og teori, der kan løfte den mere praksisnære læring og modvirke frafald.
