Gymnasiet: Kunsten at stå på egne ben
Bragt i Politiken mandag 8. august 2011
Af områdechef Katja Munch Thorsen og souschef Rikke Sørup.
I disse uger begynder en ny årgang af gymnasielever, mens debatten om elevfravær og hvilket elevarbejde det kræver at få en studentereksamen, fortsætter.
Studenter i dag udgør en større og bredere gruppe end tidligere. I 2010 fik i alt 35.500 unge en gymnasial uddannelse, hvilket svarer til 56 % af en ungdomsårgang, og det er flere end nogensinde før. Helt friske tal viser at 39.000 unge fik en gymnasial uddannelse i 2011. For mens færre unge i dag søger ind på erhvervsuddannelserne end tidligere, søger flere gymnasiet. Den store interesse for gymnasierne er positiv, men den stiller også krav til gymnasierne om at uddanne en bredere elevgruppe – en elevgruppe som gymnasierne oplever, har en stor spredning når det gælder elevernes indgangsforudsætninger.
Udfordringen består i at skolerne på den ene side både vil og skal hjælpe så vidt muligt alle deres elever gennem gymnasiet og fx støtte dem gennem mentorordninger og lektiecaféer. På den anden side skal gymnasierne sikre at uddannelsen også giver eleverne de solide studiekompetencer som de har brug for i deres videregående uddannelse. Ikke mindst selvstændighed og velholdenhed som er de vigtigste dyder hos den nye studerende hvis man spørger studieledere på videregående uddannelser.
Mange af årets studenter vil fortsætte i uddannelsessystemet og læse videre, og her møder de en masse nye krav om hvad de skal kunne. Studieledere på de videregående uddannelser svarer at de studiekompetencer som i dag er mest relevante, er at nye studerende er vedholdende når de tilegner sig faglig viden, at de er selvstændige i planlægningen af deres arbejdsindsats, og at de kan samarbejde med deres medstuderende om opgaver og projekter. 99 % af studielederne mener at vedholdenhed er vigtig. Det viser en EVA-undersøgelse der udkom tidligere på året.
Vedholdenhed, det at være tålmodig i læreprocessen, er altså en af de vigtigste adgangsbilletter til at knække den akademiske kode. Den kompetence er endda vigtigere end at have konkret faglig viden: Næsten halvdelen (45 %) af studielederne svarer at det er mindre eller slet ikke relevant at studiestarterne har indgående viden om uddannelsens fagområder når de begynder på uddannelsen. Så længe studiestarterne har evnen til at tilegne sig viden, skal de nok oparbejde den relevante viden i løbet af uddannelsen, må pointen altså være.
De unge ser ret optimistisk på deres egen vedholdenhed – af nye studiestartere med reformbaggrund mener 11 % at deres vedholdenhed er utilstrækkelig, 59 % at den er tilstrækkelig og 30 % at den er mere end tilstrækkelig. Men samtidig oplever mange studievejledere, når de møder unge studiestartere på videregående uddannelser, at kravet om vedholdenhed er noget af det som unge generelt har sværest ved at leve op til.
Studievejledere på gymnasier oplever at gymnasiereformen fra 2005 stiller ret store krav til de studerendes selvstændighed, særligt når de skal skrive studieretningsprojekt, og det kan være svært for eleverne at arbejde på en så selvstændig facon hvor de selv skal planlægge deres tid. Derfor gør mange skoler meget for at støtte eleverne og hjælpe dem med fx mentorordninger, ekstra vejledning, lektiecafeer og andet.
Gymnasierne skal hjælpe svage elever og støtte flere unge gennem deres uddannelsesforløb. Samtidig skal de udvikle elevernes studiekompetencer. Det betyder at skolerne hele tiden skal balancere mellem at arbejde med elevernes evne til vedholdenhed og selvstændighed og samtidig være opmærksom på de svage elever som ikke bare kan udfordres, men som også skal støttes. De samme elever som får støtte i gymnasiet, kan blive udfordret når de starter på en videregående uddannelse hvor de ikke får samme hjælp til at planlægge hvordan de skal studere og tilrettelægge det skriftlige arbejde.
Derfor er det er vigtigt at gymnasierne bliver ved med at støtte eleverne, og at de samtidig har for øje hvad det er for en uddannelsesvirkelighed studenterne skal videre til, og hvor de skal kunne klare sig på de vilkår der er på de videregående uddannelser. Gymnasiet skal altså tilrettelægge deres vejledning og støtte så eleverne lærer at stå på egne ben. Det vil sige at der skal være en progression i støtten så den udfases mod slutningen af gymnasieuddannelsen, og så man øger kravene til elevens selvstændighed undervejs. Gymnasierne skal være lydhøre for hvad det er eleverne bliver udsat for når de skal læse videre – både at de skal kunne deltage i forelæsninger hvor de skal kunne koncentrere sig og aktivt tage noter, og at de skal kunne navigere i en meget løs struktur hvor de selv definerer deres opgaver.
Vi ved at overgange mellem de forskellige niveauer i uddannelsessystemet er svære. Mens nogle elever og studerende oplever et tiltrængt løft, falder andre så at sige af i svinget. For at lette overgangen for disse studerende må de videregående uddannelser også åbne øjnene for hvilke reelle studiekompetencer de nye studerende kommer med, så de kan indrette undervisningen efter dem. Både gymnasier og videregående uddannelser skal være lydhøre over for hvad den unge har med i bagagen og skal videre til.
Tal fra undersøgelsen
- 45 % af studielederne vurderer at det er mindre eller slet ikke relevant at studiestarterne har indgående viden om uddannelsens fagområder.
- 99 % af studielederne mener at det er en relevant eller meget relevant kompetence at de studerende kan være vedholdende omkring deres studier
- 96 % af studielederne mener at selvstændighed i at kunne planlægge og gennemføre faglige aktiviteter er en relevant eller meget relevant kompetence.
- 92 % af studielederne mener at det at kunne samarbejde i forskellige læringssituationer er en relevant eller meget relevant kompetence.
