2012
Trepartsforhandlinger. Fra ufaglært til faglært
Mange ufaglærte bliver aldrig opkvalificerede til faglærte medarbejdere. En del af grunden er, at for få kender de eksisterende muligheder for at få deres kompetencer omsat til et uddannelsesbevis.
En positiv evaluering kan også være meningsfuld
I artiklen Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? stillede innovationsforsker Annemette Digmann og ledelseskonsulent Egon Petersen spørgsmål ved, om EVA’s evaluering af lederuddannelser på diplomniveau er en egentlig kritisk evaluering. Evalueringen er ifølge artiklen overvejende en rituel refleksion og en legitimering af de eksisterende diplomuddannelser i ledelse. Kritikken begrunder de gennem en række kommentarer og spørgsmål, som EVA gerne vil svare på her.
Lad de små børn lære, mens de leger
De seneste uger har budt på livlig debat om danske børnehaver og vuggestuer; om, hvor meget børn skal lege, og hvor meget de skal lære; om, hvad pædagoger egentlig skal bruge deres tid på, og hvor meget de skal planlægge. Vi hilser debatten velkommen, men som medlemmer af Task Force om Fremtidens Dagtilbud kunne vi indimellem ønske, at der var lidt mindre automatpilot i positioneringerne.
Pædagogik. Læreplaner har ændret praksis
En systematisering af pædagogernes arbejde mødte i starten stor modstand. Otte år efter har pædagogerne taget dem til sig, og systematikken giver dem overblik i arbejdet med børnene.
En vanskelig opgave, der SKAL løses
De danske erhvervsuddannelser står over for store udfordringer. For få unge vælger en erhvervsuddannelse, og for mange af dem, der vælger en erhvervsuddannelse, falder fra igen. Det skaber problemer - ikke blot i forhold til målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men også i forhold til at sikre, at vi i fremtiden råder over den nødvendige faglærte arbejdsstyrke.
Kan Ny Nordisk Skole lære af USA?
I Danmark har vi en lang og fornem tradition for gratis uddannelse, og vi har ordninger som SU, der sigter mod, at alle har lige muligheder for at uddanne sig. Alligevel er vi alt for dårlige til at eliminere betydningen af social baggrund. Det skal der nu gøres noget ved. En af de centrale tanker bag initiativet Ny Nordisk Skole, som undervisningsminister Christine Antorini har sat i søen, er at mindske betydningen af social baggrund for valg af uddannelse og faglige resultater. Men hvordan gør vi det?
Social arv spiller stadig alt for stor rolle
Elever i de danske ungdomsuddannelser opnår vidt forskellige resultater alt efter hvilken social baggrund de har. Gymnasieelevers karakterer afhænger stadig i høj grad af deres sociale baggrund, og også når det handler om, hvor langt de unge når i uddannelsessystemet, har deres forældres uddannelsesniveau en afgørende betydning. Vi er kort sagt ikke dygtige nok til at eliminere betydningen af social baggrund.
Styrk fokus på dansk som andetsprog
Så blev der igen sat spot på tosprogede unge og deres faglige færdigheder. Denne gang med udgangspunkt i nye tal fra den danske del af OECD's PISA-undersøgelser, som viser, at tosprogede drenge læser så dårligt, at de vil få svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Tallene bekræfter en række undersøgelser, som gennem de seneste år har vist, at tosprogede elever gennemgående kommer ud af skolen med svagere faglige kompetencer end deres etnisk danske kammerater, og at de i højere grad falder fra ungdomsuddannelserne. Kun en del af præstationsgabet mellem tosprogede og etnisk danske elever kan forklares med deres sociale baggrund. En del af forklaringen skal findes andre steder.
Sæt mål for elevernes læring
Tydelige mål for folkeskolen er et af de bærende elementer i regeringens seneste folkeskoleudspil: Skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Og skolen skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund. Alt sammen med respekt for professionel viden og praksis.
Erhvervsuddannelser: Praktikcentrene kan blive en ny start
Manglen på praktikpladser rammer eleverne på erhvervsuddannelserne hårdt. I dag får elever, der ikke kan finde en praktikplads i en virksomhed, tilbud om skolepraktik, men skolepraktikken er upopulær og betragtes som andetvalget, både af eleverne selv og af deres kommende arbejdspladser. De nye praktikcentre, som træder i kraft i 2013, kan blive en ny start for de danske praktikudfordringer.
Fra ufaglært til faglært
Mange ufaglærte bliver aldrig opkvalificerede til faglærte medarbejdere. En del af grunden er, at for få kender de eksisterende muligheder for at få deres kompetencer omsat til et uddannelsesbevis.
