Pædagogik. Læreplaner har ændret praksis
Bragt i Politiken, 4. august 2012.
Skal loven opfyldes til punkt og prikke, eller er det mere afgørende, om praksis faktisk skubber virkeligheden i den ønskede retning? En ny evaluering af pædagogiske læreplaners betydning for arbejdet i danske daginstitutioner gør den overvejelse højaktuel.
De pædagogiske læreplaner, der blev indført i børnehaver, dagplejer og vuggestuer i 2004, har ændret en hel professions måde at betragte sit eget arbejde og sin opgave på. I begyndelsen var der ellers stor modstand mod læreplanerne blandt pædagogerne. De frygtede især, at læreplanerne ville betyde for meget papirarbejde og tid væk fra børnene og resultere i en ' skolificering' af dagtilbuddene. I dag er den modstand mere eller mindre forsvundet, og pædagogerne har taget læreplanerne til sig.
En ny evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut viser, at pædagogerne i dag oplever et stort ejerskab til de pædagogiske læreplaner, hvor de skal beskrive, hvordan deres institution arbejder med de seks læreplanstemaer som f. eks. børnenes personlige, sociale og sproglige kompetencer. Den enkelte læreplan skal være en ramme for det pædagogiske arbejde, og det skal fremgå, hvilke mål der er for børnenes læring, og hvordan pædagogerne vil opnå og evaluere dem.
Pædagogerne i evalueringen giver gode eksempler på, hvordan de arbejder med både planlægning, systematik og læringsmål. Nogle har også fået rutiner for dokumentation og evaluering ind som elementer i deres daglige praksis. Alt sammen noget, som næppe ville være sket uden de pædagogiske læreplaner.
Men når man ser på de enkelte læreplaner, er det helt gennemgående, at der er dele af lovens bestemmelser, som de ikke lever op til. Faktisk indfriede ingen af de 15 læreplaner, der blev analyseret i forbindelse med evalueringen, fuldt ud lovens krav, og flertallet var svage på de centrale områder som læringsmål, dokumentation og evaluering.
Det, der er svært for institutionerne, er især kravet om, at læreplanerne skal opstille læringsmål for børnegruppen - som man kan konstatere, om er indfriet eller ej. Det er der få læreplaner, der gør. Det er ikke ligetil at beskrive konkret, f. eks. hvilke sociale kompetencer børnene skal opnå, eller hvad de skal vide om natur og naturfænomener - og samtidig foregår læringen ikke kun i planlagte aktiviteter, men også i hverdagen og i legen.
Det er også de færreste læreplaner, der beskriver, hvordan man i institutionen arbejder med dokumentation og evaluering. Til gengæld er der mange gode bud på metoder til at arbejde med de seks læreplanstemaer.
De pædagogiske konsulenter i hver kommune har til opgave at godkende de enkelte læreplaner. Når man spørger konsulenterne, hvorfor de ikke har reageret på, at læreplanerne ikke følger lovens bestemmelser, forklarer de, at de lægger mere vægt på, at læreplanerne er levende, aktive dokumenter, som pædagogerne har ejerskab til. Det er deres opfattelse, at et formfuldendt stykke papir, som lederen har siddet og skrevet af efter en skabelon for at gøre konsulenten glad, har mindre betydning for den pædagogiske praksis end et papir, der er resultatet af gode drøftelser i personalegruppen.
Valget står altså - i konsulenternes øjne - mellem at gennemtvinge en tom, men lovmedholdelig form og at gøre læreplanerne til brugbare, meningsfulde dokumenter med nogle formelle mangler. De ser på, om de pædagogiske læreplaner ' lever' i institutionen, om de bliver brugt, og om de afspejler praksis.
I evalueringen af de pædagogiske læreplaner kunne konklusionen være, at læreplanerne ikke lever op til lovens krav, og at det er et problem og gør læreplanerne til en fiasko. Men hvis man anser det for vigtigere, at praksis bliver skubbet i retning af de ønskede mål, er læreplanerne en stor succes.
De undersøgte pædagogiske læreplaner er alle selvstændige, originale tekster, som institutionerne har lagt meget arbejde i at udforme og gøre til deres egne.
Pædagogerne er generelt meget bevidste om, hvilke muligheder for læring, der kan være i den enkelte aktivitet; de planlægger mere, end de har gjort før, og de er glade for systematikken (især de seks læreplanstemaer), som giver tryghed, overblik og overskud i forhold til at ' komme hele vejen rundt'.
De er også opmærksomme på at se efter, om børnene viser tegn på at have lært noget af aktiviteterne, og på at evaluere, hvad de som voksne har erfaret og kan gøre bedre næste gang.
De pædagogiske læreplaner er en succes, fordi de har hjulpet til at flytte den sociale virkelighed et godt stykke i den ønskede retning. Det er sket, fordi hver eneste institution har skullet skrive sin egen læreplan, uagtet at det selvfølgelig havde været meget ' nemmere' med en og samme statslige læreplan til alle.
Men også fordi de pædagogiske konsulenter ikke har stået hårdt på de mere vanskelige dele af bestemmelserne, så pædagogerne har kunnet give læreplanerne en form, som giver mening for dem. Derfor har læreplanerne fået stor betydning for den daglige pædagogiske praksis ved at lade læring komme på dagsordenen, netop sådan som det var tænkt.
