Den finske læreruddannelse er en succes – hvad kan vi lære af den?

Analyse bragt i Berlingske Tidende, 17. februar 2009  

Af Mark Noppen, evalueringskonsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), og Jens Rasmussen, professor Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU).

Især to overordnede forhold er særlige for den finske læreruddannelse når man sammenligner den med de andre nordiske læreruddannelser: For det første er der stor søgning til den, et højt indgangsniveau blandt de optagne og et lavt frafald under uddannelsen. Og for det andet betoner den finske læreruddannelse i højere grad de pædagogiske og didaktiske elementer i uddannelsen end i de andre nordiske læreruddannelser gør.

Stadigt færre ønsker at uddanne sig til lærer – bortset fra i Finland

Med Finland som eneste undtagelse slås læreruddannelserne i alle nordiske lande – om end i varierende omfang – med rekrutteringsproblemer. Problemerne med at tiltrække dygtige studerende viser sig både gennem faldende ansøgertal, højt frafald blandt de studerende og et lavt indgangsniveau når det drejer sig om de nye studerendes karaktergennemsnit fra den adgangsgivende ungdomsuddannelse, fx studentereksamen. Island og Danmark tegner sig for de største fald i ansøgertallet med et fald i Island på 45 % og et fald i Danmark med 36 % over de seneste fem år. Ser man på antallet af optagne på uddannelsen, er det især Norge og Danmark der skiller sig ud med 37 % færre optagne på den norske og 33 % færre optagne på den danske læreruddannelse de seneste fem år. Frafaldet blandt de studerende der er begyndt på en læreruddannelse, er igen særligt højt for Danmark og Norge: I begge lande falder omkring 35 % af de studerende fra under uddannelsen.

Undersøgelsen indikerer at frafald kan hænge sammen med de studerendes faldende karaktergennemsnit ved optag på læreruddannelsen, da karaktergennemsnittet også generelt er faldende i de nordiske lande – på nær i Finland. I Danmark er der sket et fald i de lærerstuderendes adgangskarakterer ved optagelse på læreruddannelsen i de seneste år. Og i Norge vurderede man allerede tilbage i 1980’erne at de lærerstuderendes studiekompetencerne generelt var lave – et billede der ikke siden har ændret sig. I modsætning til fx Danmark og Norge vurderes indgangsniveauet i Finland at være højt, hvilket særlige optagelsesprøver til læreruddannelsen kombineret med læreruddannelsens popularitet og store søgning er årsag til. Der findes ikke centrale tal for Sverige og Island på området.

Plads på arbejdsmarkedet

Den finske læreruddannelse har en styrke i at være meget populær, og de høje ansøgertal giver mulighed for et højt indgangsniveau på uddannelsen. Med andre ord: Dygtige og motiverede studerende øger chancen for at få dygtige og motiverede lærere ud i den anden ende. 

Vi ved ikke præcist hvad der i Finland gør læreruddannelsen så meget mere attraktiv og velanset end i de andre nordiske lande. Der kan være mange faktorer. Vi ved dog fra undersøgelsen af det ikke er løn og arbejdsmuligheder der spiller ind. Der ligner de nordiske lande nemlig hinanden. I alle lande er det nemt at få job som lærer, der er generelt mangel på læreruddannede undervisere, og de danske lærere har fx en bedre startløn end deres nordiske kolleger målt i forhold til bruttonationalproduktet.

Didaktik og pædagogik: Mere viden om det at undervise

De nordiske læreruddannelser har forskellige strukturer og vægter fagenes fordeling og længde forskelligt. I Finland betoner man i høj grad pædagogik og didaktik i læreruddannelsen i sammenligning med de øvrige nordiske lande.

Mere præcist fylder pædagogik næsten fire gange så meget i den finske læreruddannelse rettet til de yngste skoleklasser og næsten dobbelt så meget i uddannelsen til de ældre årgange som i den danske læreruddannelse. Fagdidaktik er i alle nordiske læreruddannelser integreret i linjefagene, de studerendes hovedfag, men i Finland har fagdidaktikken et omfang på op mod halvdelen af indholdet af disse fag – det har didaktikken ikke i de andre landes uddannelser.

Undersøgelsen peger altså i retning af at man kan overveje om de pædagogiske og didaktiske elementer i den danske læreruddannelses skal styrkes, så de kommende lærere i højere grad bliver eksperter i netop undervisningen, altså i selve det at undervise i fx matematik og læsning, og at uddannelsen i mindre grad end nu betoner de faglige elementer.

Der er en udbredt antagelse i den aktuelle danske læreruddannelsesdebat om at uddannelsen med fordel kan gøres mere praktisk orienteret. Men vores undersøgelse viser at den finske læreruddannelse er den nordiske læreruddannelse der har mindst praktik, mens den danske har mest. Og det giver ikke belæg for mere praktik, derimod kan man overveje hvordan man kan højne praktikkens kvalitet, fx at koble den teoretiske undervisning som den lærerstuderende modtager på uddannelsen, endnu bedre sammen med praktikken – vel at mærke uden at forlænge den.

Faktorer bag finsk succes?

Skal man have viden om hvad der netop gør den finske læreruddannelse så populær sammenlignet med de øvrige nordiske lande, er det nødvendig at sætte nye undersøgelser i søen. Det vil være afgørende viden da læreruddannelserne i bl.a. Danmark og Norge i øjeblikket netop kæmper med store rekrutteringsproblemer – problemer der ofte tilskrives uddannelsens faldende anseelse.

Selvom der er mange lighedspunkter i de nordiske lande når man ser bredt på samfundene, er der tydelige forskelle mellem læreruddannelserne, og man kan med rimelighed formode at det også gør sig gældende inden for andre uddannelser. Der er altså ikke en fast forbindelse mellem samfundsindretning og uddannelsesstruktur og -indhold. Det giver en god grund til at satse fremadrettet på nordisk uddannelsesforskning som vil kunne bidrage med viden om hvad der virker – også på tværs af samfund – og dermed give et væsentligt fagligt indspark i uddannelsesdebatten.

Kilde: Komparativt studium af de nordiske læreruddannelser, EVA og DPU for Nordisk Ministerråd, 2009 .

Undersøgelsens metode

Et komparativt studie på baggrund af nationale beskrivelser af de enkelte læreruddannelser. Beskrivelserne er udført af eksperter fra uddannelsesinstitutioner der har fulgt en specifik skabelon for indholdselementer.

Faktaboks

Antal ansøgere til læreruddannelsen er:

• i Danmark faldet med 36 procent over de seneste fem år, og i samme periode er antallet af optagne også faldet markant, nemlig med 33 procent. I alt i 2007 er optaget 2896 studerende.
• i Island faldet med 45 procent de seneste fem år, og antallet af optagne i perioden fra 2004 til 2007 varierer markant. Fra 2004 til 2005 faldt antallet således med ca. 26 procent, mens der fra 2004 til 2007 er en stigning på 11 procent. I alt i 2007 er optaget 334 studerende.
• i Norge faldet med 15 procent de seneste fem år faldet med 15 procent. Antallet af optagne er i perioden fra 2003 til 2007 også faldet, nemlig med 37 procent. I alt i 2007 er optaget 2013 studerende.
• i Sverige faldet ca. 4 procent de seneste fem år. Vi har ikke centrale tal på optag.
• i Finland på et tilfredshedsstillende og relativt stabilt niveau. Fx var der 6296 ansøgere til klasselæreruddannelsen i 2007, mens kun 892 blev optaget, svarende til 14 procent. Centrale tal for søgning og optag har ikke været tilgængelige.