It som faglig løftestang

Bragt i fagbladet Undervisere september 2009.

Af Sanya Gertsen Pedersen , evalueringskonsulent, Danmarks Evalueringsinstitut

Nutidens folkeskolelærer er ikke it-forskrækket, men bruger it i undervisninger og er bevidst om de almenpædagogiske muligheder der ligger i at bruge it. Der er imidlertid behov for at skoler og lærere er mere opmærksomme på det faglige udbytte ved at bruge it fagdidaktisk. Det er en central udfordring, og der er derfor behov for at alle skolens aktører involveres i og får ansvar for brugen af it. Det konkluderer en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) fra juni 2009.

Undersøgelsen har set på 11 skolers og kommuners erfaringer med it i skolen. Bl.a. hvordan skolerne og kommunerne anvender it pædagogisk og organisatorisk, og hvordan de vurderer udbyttet og rammerne. En ekspertgruppe har vurderet erfaringerne og givet anbefalinger til hvordan skolerne i fremtiden anvender it.

It er kommet ind i undervisningen i folkeskolen bl.a. med de interaktive tavler der muliggør at elever og lærere enkelt og sammen i klasseværelset kan løse opgaver der understøttes af både lyd, tekst og billeder. Lærerne fremhæver ofte at internettet gør det muligt hurtigere at få opdateret information, og at eleverne fremhæver at de bedre kan lide at holde oplæg når de er støttet af et præsentationsprogram. Færdighedstræning med it er populært, og lærerne oplever at it understøtter at eleverne kan arbejde på deres eget faglige niveau. Generelt oplever lærerne et positivt udbytte ved at bruge internettet og andre it-redskaber, særligt fordi de oplever at det motiverer eleverne.

Så langt så godt. Den næste udfordring ligger dog klar, for det er ikke bare et mål i sig selv at eleverne skal lære at anvende it. It skal også højne kvaliteten af undervisningen og være en faglig løftestang i de enkelte fag, og den udfordring står mange skoler stadig overfor.

EVA’s undersøgelse viser at mens lærerne er bevidste om de almenpædagogiske argumenter for at bruge it i undervisningen, som fx at det motiverer eleverne, så er der længere mellem de fagdidaktiske overvejelser. Kun enkelte lærere tænker nemlig over hvordan it kan hjælpe eleverne til at lære at forstå en konkret opgave og til at nå de faglige mål; oftest ser lærerne it som noget ekstra snarere end som noget der er integreret i faget.

Men it kan og skal spille en fagdidaktisk rolle, understreger den ekspertgruppe der er tilknyttet EVA’s undersøgelse. Fx som det sker på en skole hvor en lærer bruger den interaktive tavle i matematik-undervisningen i de yngste klasser, og hermed gør den abstrakte matematik både konkret og visuel ved at lade eleverne flytte kroner eller æbler på tavlen når de skal lære at lægge samme og trække fra. Eller på skolen hvor it fandt vej ind i et lyrikforløb for de ældste klasser. Her fandt eleverne videoklip på nettet med digteren Benny Andersen der læser sine egne digte op. Det gjorde digtene mere levende, og gav eleverne en større forståelse af digtene.

For at udnytte it’s potentiale i de enkelte fag er der dog behov for kompetenceudvikling, vurderer lærere, ledelse og kommuner samstemmende i undersøgelsen. Særligt efterspurgt er kurser som er anvendelsesorienterede og forankret i lokale behov og forudsætninger. I  modsætning til kurser som lærerne fortæller at de har deltaget i, men som ikke har forandret og udvikles deres praksis.

Fx giver undersøgelsen eksempler på lærere der har været på kursus i et program som ikke efterfølgende var tilgængeligt på skolen. Eller et kursus i funktionerne i den interaktive tavle, men ingen dialog om hvordan tavlen kunne anvendes på en god måde i forskellige undervisningssituationer – med det resultat at de interaktive tavler efterfølgende stod ubrugte hen.

Kompetenceudvikling er dog ikke noget der kun sker på et kursus en gang imellem og et fjernt sted uden for skolen. Undersøgelsen peger på potentialet i at fokusere på den kompetenceudvikling der er forankret lokalt på skolen og i det daglige arbejde.

Lokalt på skolen er it-vejlederen selvfølgelig vigtig i dette arbejde, men kan ikke alene løfte opgaven med at støtte og udvikle brugen af it. På enkelte af skolerne som har deltaget i undersøgelsen, diskuterer man netop om det er realistisk at en it-vejleder kan rådgive og inspirere alle lærere på skolen inden for alle fag og på alle årgange. Kan en it-vejleder som fx selv primært underviser i de naturvidenskabelige fag på overbygningen, vejlede optimalt i at anvende it til at støtte læse- og skrivearbejdet i dansk i indskolingen? Eller er den opgave bedre løst i et samarbejde med læsevejlederen?

Undersøgelsen peger på at alle skolens ressourcepersoner skal i spil for at støtte den fagdidaktiske brug af it bedst muligt. Både skolebibliotekaren, læsevejlederen, naturfagsvejlederen og matematikvejlederen skal vejlede og inspirere lærerkolleger i at bruge de digitale læremidler så de understøtter at de faglige mål nås, og højner kvaliteten i undervisningen.

Lærerne er også selv en vigtig ressource . Lærerne kan give hinanden inspiration og hjælp som netop er tæt forbundet til praksis. Ved at dele gode erfaringer kan lærerne få inspiration til konkrete måder at anvende it på i undervisningen. Også mindre gode erfaringer kan være meget nyttige at dele. Både for at vide hvad man skal undgå at gøre, men også for at undgå præstationsangst og få et reality-check på at det altså heller ikke lykkedes hver gang for de andre.

Imidlertid fortæller lærerne på flere skoler i undersøgelsen at de oplever at stå meget alene med ansvaret for at bruge i undervisningen. De oplever it som en ’privat sag’, og at der ikke er interesse for at deres viden og erfaringer. Det er en stor begrænsning for brugen af it.

Derfor overvejer nogle skoler også i øjeblikket hvordan kompetenceudvikling, erfaringsudveksling og støtte kan forankres bredere og dybere i organisationen. Fokus er på at ansvaret for it skal forankres i de eksisterende organisatoriske rammer der allerede understøtter udviklingen af den pædagogiske praksis, fx er klasseteam eller fagteam oplagte fora at forankre diskussioner og idéudvikling i – hvilket EVA’s ekspertgruppe støtter op om.

Som rosinen i pølseenden må ledelsens rolle nævnes. Skolens ledelse står i undersøgelsen frem som den afgørende faktor på skolen for om it anvendes. It’s potentiale og alle de gode intentioner bliver nemlig ikke indfriet hvis ikke skolens ledelse kommer i spil. Mange skoler har en strategi for at bruge it i undervisningen, men skal it-strategiens mål og retningslinjer omsættes i daglig praksis og ikke drukne blandt de andre opgaver, så skal ledelsen på banen og følge op, fx i teamsamtaler, viser undersøgelsen.

For at støtte den fremtidige anvendelse af it på skolerne har EVA udviklet en guide til selvevaluering af anvendelsen af it. Ved hjælp af guiden kan skolens ledelsesteam eller en gruppe lærere, fx et fagteam, på tre til fire timer gennemføre et selvevalueringsforløb der kan bidrage til at forbedre udbyttet af it i undervisningen.

Her kan du læse undersøgelsen og hente guiden til selvevaluering.