Pædagoger savner kvalifikationer til sprogindsatsen
Tosprogede børns skolestart går bedre i dag end for fem år siden, vurderer de pædagogiske konsulenter i landets kommuner. Og det hænger blandt andet sammen med at den sprogstimulering som kommunerne giver tosprogede småbørn, bygger på bedre metoder og materialer af højere kvalitet end tidligere, ifølge konsulenterne.
Analyse bragt i Politiken, september 2008.
Af evalueringskonsulent Helene Brochmann
Langt de fleste tosprogede småbørn går i børnehave og er fra de er tre år gamle sammen med dansktalende børn og pædagoger. Men det er ikke i sig selv nok til at deres danskkundskaber kommer på højde med børn der har dansk som modersmål – eller til at de kan klare skolestarten uden at få dansksproglig støtte. Derfor har kommunerne siden 2004 ifølge folkeskoleloven været forpligtet til at sprogstimulere de tosprogede børn der har behov for det. Enten som et supplement til det pædagogiske tilbud i børnehaven, eller i form af 15 timers sprogstimulering om ugen for de børn der ikke går i børnehave.
Det er denne indsats er blevet bedre i løbet af de seneste fem år. Men der er stadig store udfordringer før de tosprogede børn får det bedst mulige tilbud og taler dansk på lige fod med etnisk danske børn. Udfordringerne handler bl.a. om at kommunerne opstiller klare rammer og mål for deres indsats, at de pædagogiske medarbejdere får bedre faglige kvalifikationer til opgaven, og at daginstitutionerne bliver bedre til at skabe et tillidsfuldt samarbejde med forældrene til de tosprogede børn i det daglige.
På Danmarks Evalueringsinstitut har vi undersøgt hvordan kommunerne organiserer og gennemfører den lovpligtige sprogstimulering af tosprogede småbørn. Evalueringen har vi gennemført for Undervisnings-, Integrations- og Velfærdsministeriet. Den bygger på spørgeskemaundersøgelser blandt kommunernes chefer og konsulenter på området og på besøg i seks kommuner med interview med ledere, konsulenter og medarbejdere der arbejder med børnene, typisk sprogpædagoger.
Fra kommunal handleplan til skolestart
På landsplan er det 57 % af de tosprogede børn der får ekstra sprogstimulering, men der er store forskelle kommunerne imellem. Nogle kommuner giver støtte til samtlige tosprogede børn, mens andre kommuner ikke giver til nogen. I praksis svinger procenttallet altså mellem 0 og 100. Kommunerne vurderer tilsyneladende forskelligt om børnene har behov for sprogstimulering, eller om deres behov bliver dækket af blot at gå i daginstitution.
De præcise årsager til den meget store variation kommunerne imellem kender vi ikke. Til gengæld ser det ud til at når kommuner fx har nedskrevne målsætninger og handleplaner der skal sikre en gennemtænkt og målrettet indsats på sprogstimuleringsområdet, så er der større sandsynlighed for at indskolingen for de tosprogede er blevet bedre end for fem år siden – set i forhold til de kommuner der ikke bruger styringsredskaber systematisk. Derfor anbefaler vi at kommunerne opstiller klare retningslinjer for hvordan de fx finder de børn der har behov for sprogstimulering, hvordan de fordeler støttemidlerne, og hvilke mål de vil nå med indsatsen. Større sammenhæng og systematik i kommunens arbejde giver et bedre grundlag for at sikre at alle børn får den støtte de har behov for – og dermed får en bedre børnehavetid og et bedre udgangspunkt for deres skolegang.
Bedre faglige kvalifikationer
Spørger man de pædagogiske konsulenter om de vigtigste faktorer for succes i arbejdet med sprogstimulering (vel at mærke faktorer som kommunen selv kan påvirke), ligger efteruddannelse af pædagoger øverst på listen. Behovet illustreres af at ca. en fjerdedel af kommunerne udelukkende har personale med mindre end otte dages efteruddannelse i andetsprogspædagogik, og ca. halvdelen af kommunerne anvender også personale helt uden relevant efteruddannelse til at sprogstimulere de tosprogede børn.
Folkeskoleloven stiller krav til kvalifikationerne hos de pædagoger der står for det, og pædagogerne fortæller også selv at de savner kvalifikationer – både sprogfaglige og kulturfaglige. Derfor er det vigtigt at kommunerne styrker det pædagogiske personales kompetencer på feltet. De har brug for mere viden om både sprogtilegnelse, sprogstimuleringsmetoder og kommunikation med mennesker med en anden baggrund end deres egen.
Forældrene med i sprogstimuleringen
En anden vigtig faktor er samarbejdet med de tosprogede børns forældre. ”Det lykkes når forældrene er med,” skriver en pædagogisk konsulent i spørgeskemaundersøgelsen. At forældrene er engagerede og forstår og bakker op om sprogstimuleringen af deres barn, er afgørende for at barnet får et godt udbytte. Men forældrene mangler information om sprogstimuleringen. Mange ved ikke at deres barn er blevet vurderet til at have et særligt behov, eller hvordan de kan bidrage til barnets sprogudvikling hjemme.
Ifølge pædagoger og konsulenter er forældrene i almindelighed meget motiverede for at deres børn deltager og lærer dansk. Alligevel giver mange konsulenter og pædagoger udtryk for at et godt samarbejde med forældrene ikke altid er helt ligetil at skabe. Nogle forældre taler hverken dansk eller engelsk, de kan have svage sociale ressourcer eller være krigstraumatiserede. Og det kan gøre dialogen vanskelig og give anledning til misforståelser. Mangler forældrene forståelse, kan det fx blive tolket som modvilje eller manglende interesse. I andre tilfælde handler det om forskelle i kultur eller erfaringsbaggrund, og daginstitutionens kultur og normer kan være fremmede for de tosprogede børns forældre. Her kan bedre uddannelse af pædagogerne give dem større indsigt og forståelse, og dermed gøre den kulturelle brobygning lettere.
Vores undersøgelse viser at ca. en tredjedel af konsulenterne i høj eller nogen grad ser det som en barriere for indsatsen at den har lav status blandt det pædagogiske personale (Se figuren nedenfor). Samtidig kan vi se at opmærksomhed og opbakning fra det politiske niveau i kommunen virker meget motiverende på medarbejderne. Tager den politiske opmærksomhed form af fx en ekstra indsats fra kommunernes side for fx klare handleplaner på området og for bedre kvalifikationer hos de pædagogiske medarbejderes på området, så vil sprogstimuleringsindsatsen formentlig se endnu bedre resultater de kommende år.
