Seneste debatindlæg
Fem udfordringer for erhvervsuddannelserne
Debatten om erhvervsuddannelserne intensiveres uge for uge, og der ventes i spænding på de anbefalinger til fremtidens erhvervsuddannelser, som regeringens erhvervsuddannelsesudvalg udsender inden for nærmeste fremtid.
Høje forventninger til alle
Mennesker møder altid hinanden med forventninger – enten bevidst eller ubevidst. De positive eller ligefrem høje forventninger, som centrale personer i vores liv, fx en lærer, har til en elev, kan være en væsentlig drivkraft for, at han/hun lærer og udvikler sig. Forskningsresultater peger nemlig på, at lærernes forventninger til eleverne har stor betydning for elevernes udbytte af deres skolegang (Schilling et al. (1999)).
Elever og lærere skal 'stå på tæer'
De fleste af os kan huske en lærer, der troede på os og havde forventninger til os, og som på den måde fik stor betydning for os og for det, vi tog med os fra skolen. Andre husker måske modsat, hvordan de i skolen blev låst fast i en bestemt rolle, som kom til at spille negativt ind på deres mulighed for at lære.
Sæt mål for elevernes læring
Tydelige mål for folkeskolen er et af de bærende elementer i regeringens seneste folkeskoleudspil: Skolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Og skolen skal mindske betydningen af elevernes sociale baggrund. Alt sammen med respekt for professionel viden og praksis.
Styrk fokus på dansk som andetsprog
Så blev der igen sat spot på tosprogede unge og deres faglige færdigheder. Denne gang med udgangspunkt i nye tal fra den danske del af OECD's PISA-undersøgelser, som viser, at tosprogede drenge læser så dårligt, at de vil få svært ved at gennemføre en ungdomsuddannelse. Tallene bekræfter en række undersøgelser, som gennem de seneste år har vist, at tosprogede elever gennemgående kommer ud af skolen med svagere faglige kompetencer end deres etnisk danske kammerater, og at de i højere grad falder fra ungdomsuddannelserne. Kun en del af præstationsgabet mellem tosprogede og etnisk danske elever kan forklares med deres sociale baggrund. En del af forklaringen skal findes andre steder.
Erhvervsuddannelser: Praktikcentrene kan blive en ny start
Manglen på praktikpladser rammer eleverne på erhvervsuddannelserne hårdt. I dag får elever, der ikke kan finde en praktikplads i en virksomhed, tilbud om skolepraktik, men skolepraktikken er upopulær og betragtes som andetvalget, både af eleverne selv og af deres kommende arbejdspladser. De nye praktikcentre, som træder i kraft i 2013, kan blive en ny start for de danske praktikudfordringer.
Social arv spiller stadig alt for stor rolle
Elever i de danske ungdomsuddannelser opnår vidt forskellige resultater alt efter hvilken social baggrund de har. Gymnasieelevers karakterer afhænger stadig i høj grad af deres sociale baggrund, og også når det handler om, hvor langt de unge når i uddannelsessystemet, har deres forældres uddannelsesniveau en afgørende betydning. Vi er kort sagt ikke dygtige nok til at eliminere betydningen af social baggrund.
Kan Ny Nordisk Skole lære af USA?
I Danmark har vi en lang og fornem tradition for gratis uddannelse, og vi har ordninger som SU, der sigter mod, at alle har lige muligheder for at uddanne sig. Alligevel er vi alt for dårlige til at eliminere betydningen af social baggrund. Det skal der nu gøres noget ved. En af de centrale tanker bag initiativet Ny Nordisk Skole, som undervisningsminister Christine Antorini har sat i søen, er at mindske betydningen af social baggrund for valg af uddannelse og faglige resultater. Men hvordan gør vi det?
En vanskelig opgave, der SKAL løses
De danske erhvervsuddannelser står over for store udfordringer. For få unge vælger en erhvervsuddannelse, og for mange af dem, der vælger en erhvervsuddannelse, falder fra igen. Det skaber problemer - ikke blot i forhold til målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, men også i forhold til at sikre, at vi i fremtiden råder over den nødvendige faglærte arbejdsstyrke.
Pædagogik. Læreplaner har ændret praksis
En systematisering af pædagogernes arbejde mødte i starten stor modstand. Otte år efter har pædagogerne taget dem til sig, og systematikken giver dem overblik i arbejdet med børnene.
Fra ufaglært til faglært
Mange ufaglærte bliver aldrig opkvalificerede til faglærte medarbejdere. En del af grunden er, at for få kender de eksisterende muligheder for at få deres kompetencer omsat til et uddannelsesbevis.
Lad de små børn lære, mens de leger
De seneste uger har budt på livlig debat om danske børnehaver og vuggestuer; om, hvor meget børn skal lege, og hvor meget de skal lære; om, hvad pædagoger egentlig skal bruge deres tid på, og hvor meget de skal planlægge. Vi hilser debatten velkommen, men som medlemmer af Task Force om Fremtidens Dagtilbud kunne vi indimellem ønske, at der var lidt mindre automatpilot i positioneringerne.
En positiv evaluering kan også være meningsfuld
I artiklen Evaluering som rituel eller kritisk refleksion? stillede innovationsforsker Annemette Digmann og ledelseskonsulent Egon Petersen spørgsmål ved, om EVA’s evaluering af lederuddannelser på diplomniveau er en egentlig kritisk evaluering. Evalueringen er ifølge artiklen overvejende en rituel refleksion og en legitimering af de eksisterende diplomuddannelser i ledelse. Kritikken begrunder de gennem en række kommentarer og spørgsmål, som EVA gerne vil svare på her.
Trepartsforhandlinger. Fra ufaglært til faglært
Mange ufaglærte bliver aldrig opkvalificerede til faglærte medarbejdere. En del af grunden er, at for få kender de eksisterende muligheder for at få deres kompetencer omsat til et uddannelsesbevis.
Kvalitetsrapporter skaber udvikling
En banal, men vigtig pointe når det handler om evaluering, er at evaluering kun er nyttig hvis den bruges til at forandre praksis. De kommunale kvalitetsrapporter på folkeskoleområdet er et godt eksempel på dette.
Gymnasiet: Kunsten at stå på egne ben
Gymnasierne står i en udfordrende situation i dag når de skal balancere mellem at få flere elever end tidligere godt gennem uddannelsen og samtidig sikre at eleverne får stærke studiekompetencer. Det er især vigtigt at gymnasierne, når de støtter svage elever undervejs i uddannelsen, også lærer dem at stå på egne ben. De videregående uddannelser kræver nemlig vedholdenhed og selvstændighed ifølge studieledere.
Mentorer. Erfarne lærere skal hjælpe de nye
Nyuddannede lærere har masser af udfordringer. Men de er ikke helt på herrens mark, viser EVA's nye undersøgelse.
Erhvervsuddannelser er også for stærke elever
Politiken har her i foråret sat fokus på erhvervsuddannelserne – og på de unge der ifølge lærerne i Politikens undersøgelse mangler motivation, mens lærerne tilsyneladende ser sort på uddannelserne og spår om stigende frafald og faldende faglighed blandt de unge på erhvervsskolerne. Billedet kan være rigtigt i den forstand at den afspejler en del af virkeligheden på erhvervsuddannelserne, men vores vurdering er at det ikke kan stå alene. Erhvervsuddannelser er mere end frafald og manglende motivation.
Sådan styrker vi de tosprogede elever
Så kom PISA Etnisk 2009 som viser at børn med indvandrerbaggrund stadig er markant dårligere til at læse og regne end etnisk danske børn. Gabet mellem de to grupper er godt nok mindsket en smule siden PISA 2000, men der er stadig alt for stor forskel på de etnisk danske børns kundskaber – især i naturvidenskab, men også i læsning og matematik - og børn med indvandrerbaggrund. Det er selvsagt ikke godt nyt – hverken for integrationen eller for regeringens mål om at 95 % af alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse.
Lærerløft: Ungdomsskolen kan være ny start
Når de 14-18-årige bytter folkeskolen ud med ungdomsskolen, blomstrer de op og får lyst til at gå i skole igen. Og det er den helt afgørende forudsætning for at eleverne motiveres til at ville lære noget og fortsætte på en ungdomsuddannelse. Denne ”opblomstring” skyldes i vid udstrækning det helt særlige forhold som de unge oplever at de får til lærerne. Hvad kan folkeskolen lære af det?
