Historiefaget må sikres ensartede vilkår

gymnasieelever modtager, er så betydelige at Undervisningsministeriet må gribe til handling. Evalueringen viser at der er grundlæggende forskelle på de vilkår de enkelte amter tilbyder, og når der samtidig er meget frie bekendtgørelsesmæssige rammer for historiefaget, finder evalueringsgruppen det nødvendigt at Undervisningsministeriet tager sin beslutning om at slække på det centrale pædagogiske tilsyn op til revision.

De ulige vilkår breder sig over forskellige aspekter af historiefaget. Fx er der stor forskel fra skole til skole og fra lærer til lærer på hvor meget skriftligt arbejde der indgår i historieundervisningen. Evalueringsgruppen mener at skriftlige arbejdsformer styrker elevernes evner til analyse og problemformulering og til at arbejde selvstændigt. Derfor anbefales det at skriftligheden i faget styrkes, og at dette skrives ind i bekendt­gørelsen.

Også de mundtlige arbejdsformer trænger til at blive udviklet. I dag foregår størstedelen af historietimerne som almindelig klasseundervisning. Evalueringsgruppen anbefaler at lærerne styrker det mundtlige perspektiv i under­visningen fx ved i højere grad at inddrage elevoplæg af forskellig karakter, og at de gør mere ud af at arbejde med alternative undervisningsformer som fx projektarbejde. Med det formål at sikre at lærerne har de nødvendige forudsætninger for at arbejde med en bredere vifte af arbejdsformer anbefaler evalueringsgruppen at den enkelte skole udarbejder en efteruddannelsesstrategi.

Evalueringen viser at de forudsætninger gymnasieleverne har med fra grundskolen i forhold til historiefaget generelt er utilstrækkelige. Hovedparten af historielærerne vurderer at eleverne slet ikke eller kun i begrænset grad har de færdigheder som de i følge ”Centrale Kundskabs- og Færdighedsområder” (CKF'er) for faget historie i grundskolen skal have når de starter i 1.g., og mange elever oplever overgangen fra historie i grundskolen til gymnasiet som et meget stort spring. For at rette op på det anbefaler evalueringsgruppen at lærerne på det enkelte gymnasium i starten af 1.g forsøger at danne sig et bedre overblik over elevernes forudsætninger og tilpasser undervisningen hertil. Undervisningsministeriet skal følge CKF'erne op med konkrete og forpligtende mål i forhold til hvilke kompetencer der skal arbejdes med på de forskellige alders- og klassetrin, mener evalueringsgruppen. Og historiefagets indhold og form i grundskole og på ungdomsuddannelser må tænkes sammen så der bliver en mere klar sammenhæng og progression mellem skoleniveauerne. 

Sammen med evalueringen om fysikfaget i det almene gymnasium udgør evalueringen af historiefaget EVA's første projekter på ungdomsuddannelsesområdet.