Evaluering af efteruddannelse af lærere på erhvervsskoler og AMU-centre: Lærere mangler målrettet kompetenceudvikling
Mange undervisere på landets erhvervsskoler og AMU-centre mangler bestemte typer af kvalifikationer. Generelt set handler det om at en del lærere på handelsskolerne mangler erhvervserfaring, en del lærere på AMU-centrene og de tekniske skoler mangler almene kompetencer og mange af de lærere der underviser på landbrugsskolerne mangler pædagogiske kvalifikationer. Det skal der gøres noget ved, mener den eksterne ekspertgruppe, evalueringsgruppen, bag EVA's evaluering af efteruddannelse af lærere på erhvervsskoler og AMU-centre. Evalueringsgruppen anbefaler derfor at alle erhvervsskolerne og AMU-centrene gennemfører årlige medarbejderudviklingssamtaler med fokus på lærernes kompetenceudvikling. Samtalerne skal munde ud i konkrete udviklingsplaner for hver enkelt lærer, sådan at der handles på de manglende kvalifikationer.
Formålet med evalueringen var at kortlægge behovet for efteruddannelse af lærere på handelsskoler, tekniske skoler, landbrugsskoler og på AMU-centre og vurdere i hvilket omfang behovet dækkes.
Evalueringen viser ikke overraskende at der er tale om meget store forskelle mellem skolerne. Fx har over halvdelen af lærerne på AMU-centrene og på de tekniske skoler alene en erhvervsuddannelse som uddannelsesbaggrund. Hvorimod over halvdelen af handelsskolelærerne og af landbrugsskolelærerne har en lang videregående uddannelse som uddannelsesbaggrund. Ser man også på lærernes pædagogiske uddannelse viser det sig at op mod halvdelen af underviserne på landbrugsskolerne ikke har nogen pædagogisk grunduddannelse. Til sammenligning har tæt på 100 pct. af lærerne på de tekniske skoler, på handelsskolerne og på AMU-centrene enten erhvervspædagogikum, almen pædagogikum, en folkeskolelæreruddannelse eller en voksenunderviseruddannelse. Ser man på den virksomhedsrettede erfaring er det kun 2 pct. af lærerne på handelsskolerne der har været i praktik i løbet af et år. Og kun hver 6. lærer på alle skoler har i løbet af et år samarbejdet med virksomheder.
På den baggrund bør der efter evalueringsgruppens vurdering fokuseres på en forskellig kompetenceudvikling på de fire skoleområder: På de tekniske skoler og AMU-centrene bør der gøres noget ud af at øge lærernes almene kvalifikationer. På landbrugsskolerne mangler lærerne i stor udstrækning en pædagogisk opkvalificering. På handelsskolerne handler det især om at styrke lærernes erhvervslivsindsigt. Et vigtigt redskab til at identificere manglende lærerkvalifikationer og til at iværksætte handlingsplaner for den nødvendige efteruddannelse er årlige medarbejderudviklingssamtaler, slår evalueringsrapporten fast.
Evalueringsrapporten understreger at den nødvendige kompetenceudvikling vil kræve noget af både lærere, tillidsrepræsentanter og ledere. Men evalueringsgruppen understreger at især skolernes ledelse har et ansvar for at give lærerne gode vilkår for at efteruddanne sig. Også ministeriet har et stort ansvar for at give skolerne gode rammer for den nødvendige efteruddannelse, siger rapporten. Evalueringsgruppen anbefaler fx at Undervisningsministeriet tager initiativ til at oprette egentlige uddannelsesstillinger, hvor de ansatte får tid til at efteruddanne sig i individuelt tilrettelagte forløb der sikrer at lærerne opnår de ønskede kvalifikationer. Det kan være opkvalificeringsforløb af både faglig, pædagogisk eller andet tilsnit, alt efter hvad skolen vurderer den enkelte lærer har behov for. Evalueringsgruppen anbefaler også at Undervisningsministeriet overvejer hvordan opkvalificering af lærerne bedst muligt kan gennemføres når der sker store ændringer som reformer eller bekendtgørelsesændringer. Og i det hele taget sørger for at give skolerne både tilstrækkeligt med tid til at forberede regelændringerne og tilstrækkeligt med ressourcer til at implementere store ændringer i uddannelserne.
