Fag uden karakterer og prøver prioriteres lavt
Prøvefagene dansk og matematik prioriteres generelt højt, mens ikke-prøvefagene historie, biologi og geografi har en langt lavere status hos både elever, lærere og skoleledelser, som derfor prioriterer faget lavere. Fx viser evalueringen at skolerne oftere undlader at bruge linje-fagsuddannede lærere til at undervise eleverne i de fag som ikke afsluttes med en prøve.
Evalueringen bygger blandt andet på selvevaluering og besøg på 11 udvalgte folkeskoler, og har haft en ekstern, faglig ekspertgruppe i spidsen. Formanden for den gruppe, skoledirektør Ib Hansen fra Kolding Kommune, siger om en af de centrale anbefalinger i rapporten:
”Nedprioriteringen af fagene historie, biologi og geografi er uacceptabel. Vi har på vores besøg på de 11 skoler oplevet at lærere og ledelse anser dem som ”sekundære fag”. Og det giver sig udtryk i at skolerne ved den årlige fagfordeling har problemer med at få bemandet de tre fag. Ifølge skolernes selvevaluering skyldes det at de prioriteres lavt på skolerne og at de opleves som meget forberedelses-tunge. Vi ser nedprioriteringen af fagene som et stort problem. Og derfor anbefaler vi at der skabes større ligestilling mellem folkeskolens fag.”
Rapporten rummer en række konkrete anbefalinger til hvordan ikke-prøvefagenes rolle styrkes. Fx kan der indføres standpunktskarakterer, eller man kan afslutte biologi, geografi og historie med en årsprøve eller et projekt hvor et eller flere af fagene indgår. Projektet skal så vurderes skriftligt af læreren. Skolelederne skal også i højere grad lægge vægt på at sikre at det er linje-fagsuddannede lærere eller lærere med efteruddannelse der underviser i ikke-prøvefagene, understreger rapporten. Det kan blandt andet ske ved at de i højere grad tænker i alternative måder at arbejde med lærer-team. Endelig skal skoleledere og lærere også fokusere på at højne fagenes anseelse hos elever og forældre. Fx kunne biologi-, historie- og geografilæreren spille en mere aktiv rolle i skole-hjem-samarbejdet.
Evalueringen viser også at der er mange lærere der ser de centralt stillede prøver som en væsentlig faktor for en fælles folkeskole. Og at de generelt set er tilfredse med formen.
