De studerendes erhvervserfaring skal i spil
Evalueringen vurderer kvaliteten af Master of Public Health-uddannelsen (MPH) og fokuserer bl.a. på de forhold der karakteriserer netop masteruddannelser; at de er videreuddannelse på højeste uddannelsesniveau med forskningsbaseret undervisning, men at de adskiller sig fra kandidatuddannelser ved fx at være erhvervsrettede og give de studerende praksisrelaterede kompetencer. Evalueringen tager afsæt i en række overordnede kriterier der fokuserer på de kompetencer som de studerende skal opnå gennem uddannelsen.
MPH-uddannelsens ledere, lærere og studerende betragter generelt uddannelsen som velfungerende. Eksperterne i den eksterne evalueringsgruppe peger dog på flere elementer som uddannelsen bør arbejde med. Fx svarer MPH'en med høje akademiske ambitioner og en varighed der er en halv gang længere end danske masteruddannelser sædvanligvis er, snarere til en komprimeret kandidatgrad end til en masteruddannelse. Det betyder bl.a. at nogle studerende oplever at uddannelsen kræver et så højt niveau at den ikke altid lader sig gennemføre på normeret tid. Evalueringen anbefaler at uddannelsen afstemmer ambitionsniveauet ved at reducere uddannelsens varighed og ved at tilrettelægge studiet og tilpasse kravene til den afsluttende afhandling så flere studerende end i dag kan gennemføre inden for normeret tid.
Evalueringen peger også på at uddannelsen i højere grad bør inddrage de voksne studerendes arbejds- og livserfaring. Som den foregår nu, er undervisningen typisk lærerstyret holdundervisning. Evalueringsgruppen foreslår en mere deltager- og dialogorienteret undervisning så den studerendes rolle bliver mere aktiv og selvstændig. Undervisningsformen skal fremme sammenhængen mellem den teoretisk-videnskabelige undervisning og de studerendes tidligere erhvervede kompetencer og praktiske erfaring så erfaringer og kompetencer kommer i spil og udvikles til det faglige niveau som er uddannelsens sigte.
MPH-uddannelsen skal i undervisningen også styrke sin relation til praksisfeltet og dermed sikre et tydeligt samspil mellem de forskningsmæssige fagelementer og de praksisrettede fagelementer. Ved i højere grad at bringe viden og aktuelle problemstillinger fra praksisfelterne ind i undervisningen, vil uddannelsen styrke de studerendes evne til at koble egne erfaringer med ny viden og nye arbejdsmetoder. Og det vil sikre at de studerende kan få ny teoretisk og metodisk viden i spil i den arbejdspraksis som de skal fungere i efter endt uddannelse.
