Erhvervsøkonomiske bacheloruddannelser uden erhvervsøkonomisk kerne
Evalueringen, der offentliggøres 8. marts 2006, slår ellers fast at HA-uddannelserne generelt er velfungerende og lever op til formålet om at kvalificere til både videreuddannelse og beskæftigelse. Men nogle af uddannelserne bør altså vægte det erhvervsøkonomiske kernestof tungere end tilfældet er i dag. Det gælder især på kombinationslinjerne og HA-almen-varianterne og på RUC og Aalborg Universitet hvor uddannelsesstrukturen udgør det særlige vilkår for HA-uddannelserne at der kun er ét hhv. to år til at sikre en tilstrækkelig bred og dyb erhvervsøkonomisk faglighed.
Selvom HA-uddannelsen på papiret er en selvstændig uddannelse, fungerer den ikke som sådan i praksis. Hele 92 % af dimittenderne læser videre efter endt uddannelse, mens kun 8 % stopper for at arbejde. Evalueringen viser at både studerende, undervisere, aftagere og censorer opfatter HA-uddannelsen som en del af cand.merc.-uddannelsen.
Nogle af HA-uddannelserne har meget få studerende og kan derfor have svært ved at opretholde et dynamisk fagligt og socialt miljø. Evalueringen understreger at en uddannelse ikke bør videreføres hvis den ikke kan opretholde et akademisk miljø blandt de studerende. Institutionerne bør derfor fastsætte minimumsoptag for hver HA-uddannelse på mindst 30 studerende pr. årgang efter forventet frafald, og de små uddannelser bør i særlig grad prioritere samarbejde på tværs af årgange og beslægtede uddannelser.
HA-uddannelsen udbydes ved to forskellige institutionstyper, to CVU'er og fem universiteter, og er derfor underlagt forskellige bekendtgørelser. Det betyder at der er forskellige krav til uddannelsernes indhold og tilrettelæggelse, og det er problematisk, vurderer evalueringen. HA-betegnelsen bør nemlig være en garanti for en ensartet uddannelse uanset hvor den udbydes. Derfor bør Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling overveje det hensigtsmæssige i at samme uddannelse udbydes inden for forskellige rammer.
