Ny direktør for Danmarks Evalueringsinstitut
Agi Csonka er 46 år og cand.phil. og ph.d. i statskundskab. I dag er hun afdelingschef i Koncern HR hos TDC A/S hvor hun har været ansat siden 2003.
Inden hun kom til TDC, har Agi Csonka blandt andet været uddannelseskonsulent i Arbejdsmarkedsstyrelsen, forsker ved Socialforskningsinstituttet og Business Manager hos Rambøll Management. Hun har blandt andet skrevet en række bøger og artikler om arbejdsliv og ledelse.
EVA´s hidtidige direktør Christian Thune går på pension med udgangen af december måned 2006. Christian Thune har ledet arbejdet hos EVA siden etableringen i 1999.
Yderligere oplysninger om direktørskiftet kan rettes til formand for EVA´s bestyrelse, adm. direktør Ane Arnth Jensen, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, på telefon 3634 4420, eller mobiltelefon 4038 4420.
