Skoleledere skal styrkes
Skolelederne har et stort ansvar for kvaliteten af elevernes undervisning. De skal sammen med lærerne sætte ord på og gøre det tydeligt og konkret hvad skolens mål betyder for undervisningen. Flere skolers ledelser oplever at det er en svær opgave. Det skyldes blandt andet at medarbejderne har modstridende forventninger og holdninger til pædagogisk ledelse. Nogle lærere efterlyser ledelsens pædagogiske sparring, mens andre helst er fri for at ledelsen blander sig i deres undervisning. For at ledelsen kan sikre undervisningens kvalitet, er det nødvendigt at skolerne og kommunerne arbejder med at gøre ledelsens rolle i organisationen mere tydelig. Det viser en evaluering af skoleledelse som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, offentliggør den 22. august.
EVA’s rapport, Skoleledelse i folkeskolen, bygger både på en række nationale undersøgelser og en undersøgelse af ni skoler i tre kommuner. Skoleledernes opgaveportefølje er stor og spænder vidt over økonomiske, personalemæssige, faglige og myndighedsopgaver. Evalueringen viser at de ikke altid føler sig ordentligt rustet til at løse alle opgaverne, og at de heller ikke vurderer at de har mulighed for at prioritere dem så højt som de gerne ville. Og det skaber frustrationer, viser evalueringen. For selvom skoleledere vægter den pædagogiske ledelse højt, giver lederne i undersøgelsen udtryk for at de bruger for meget tid på driftsopgaver og for lidt tid på pædagogisk ledelse.
Evalueringen viser at en del skoleledere stiller sig usikre overfor dele af ledelsesopgaven, og rapporten anbefaler derfor at skolelederne bliver klædt bedre på til jobbet gennem en generel opkvalificering og professionalisering af skoleledelse, fx ved at kommunerne stiller krav om at ledere skal have eller påbegynde en formel lederuddannelse ved nyansættelse. Desuden opfordres Undervisningsministeriet og KL i fællesskab til at indlede et arbejde med at formulere et kodeks for god skoleledelse. Et kodeks kan bruges af skolernes ledelse til inspiration i det daglige og langsigtede ledelsesarbejde, ligesom det på nationalt og kommunalt niveau vil være med til at sætte yderlige fokus på ledelse af skoler, understreger rapporten.
Evalueringen viser også at kommunerne ikke er gode nok til at formulere skolepolitiske mål som skolerne umiddelbart kan arbejde med, og at kommunerne heller ikke i tilstrækkelig grad følger op på skolernes arbejde med målene. Det betyder at skolerne ofte er overladt til sig selv når de arbejder med at tolke målene og sikre kvaliteten i undervisningen. Rapporten anbefaler derfor at kommunerne formulerer realistiske og operationelle skolepolitiske mål, og at de sikrer at de har en dokumenteret og systematisk dialog med skolerne om hvordan de opfylder nationale og kommunale mål.
