16-05-2006

Uddannelsessvage unge får ikke nok støtte

Uddannelsessvage unge der endnu ikke har en kompetencegivende ungdomsuddannelse, får ikke den ekstra støtte i deres uddannelsesforløb som de har brug for. Dermed forringes deres muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse som kunne give dem et bedre udgangspunkt i arbejdslivet senere hen. Det konkluderer en evaluering af sammenhænge mellem produktions- og erhvervsskoler.

Rapporten som EVA offentliggør 16. maj 2006, anbefaler at Undervisningsministeriet forpligter produktions- og erhvervsskolerne til at samarbejde om særlige tilbud til denne elevgruppe. Skolerne udnytter nemlig ikke de samarbejdsmuligheder der er

For lidt samarbejde mellem skoler

Produktionsskolernes elever er unge under 25 år der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, enten fordi de endnu ikke har forudsætninger til det, eller fordi de har afbrudt en ungdomsuddannelse. Men mange af eleverne kunne med ekstra støtte gennemføre en ungdomsuddannelse, fx en håndværksuddannelse på en erhvervsskole. Men det kræver at produktionsskolerne og erhvervsskolerne tager et fælles ansvar for at give den enkelte elev den støtte og det undervisningsforløb der passer til elevens behov og er en tryg indgang til en erhvervsuddannelse.
 
Nogle skoler samarbejder allerede, men det er ofte ildsjæle og personlige kontakter blandt lærere og vejledere der løfter opgaven. Dermed mangler skolernes samarbejde den systematik og udbredelse der kan sikre at alle elever får den støtte og vejledning de har behov for. Et øget samarbejde mellem de to skoleformer kan være et skridt i retning af at indfri regeringens ambitioner om at 95 % af hver ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse.

Skab trygge overgange

Skolernes samarbejde skal ske gennem undervisningsforløb der kombinerer elementer fra de to skoleformer. Dvs. de skal både give eleven værkstedstilbud, tæt lærerkontakt og vejledning og introducere eleven for indholdet og kravene i en erhvervsuddannelse. Skolerne skal også samarbejde om produktionsskoleeleven i overgangsteam som følger eleven fra starten på erhvervsuddannelsen, og som består af fx en vejleder fra produktionsskolen og en kontaktlærer fra erhvervsskolen. 

Et enklere lovgrundlag

Evalueringen anbefaler derfor at Undervisningsministeriet forpligter produktions- og erhvervsskolerne til at samarbejde. Ministeriet bør også udforme et enklere lovgrundlag end de nuværende der består af tre forskellige lovgivninger. Et nyt lovgrundlag skal sikre at skolerne kan få et overblik over samarbejdsmulighederne og de taxameterbevillinger der følger med, og at skolerne ikke lider økonomiske tab ved at samarbejde om undervisningsforløb. 

Fakta

  • 10.000 elever gennemførte i 2002 et produktionsskoleforløb på gennemsnitligt 20 uger.
  • 40 % af produktionsskolernes elever begynder efterfølgende på en ungdomsuddannelse, størstedelen på et erhvervsfagligt grundforløb på en erhvervsskole. 
  • 56 % af de produktionsskoleelever der begynder et erhvervsfagligt grundforløb, falder fra inden for det første år. 
  • Af de 93 produktionsskoler der besvarede EVA's undersøgelse, har 65 skoler et samarbejde med erhvervsskoler. 36 af de 65 produktionsskoler samarbejder om kombinationsforløb.
  • Kun 2,6 % af produktionsskoleeleverne indgår p.t. i et kombinationsforløb. Skoler der har erfaring med forløbene, mener at 25 % af eleverne kunne have glæde at et kombinationsforløb. 

Læs mere

Sammenhænge mellem produktionsskoler og erhvervsskoler

Abonner på EVA's nyheder i e-magasinet
Skriv din e-mailadresse i feltet nedenfor
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion