06-06-2007

Dokumentation tæt på pædagogisk praksis

Den dokumentation som dagtilbuddene producerer, er ofte tæt knyttet til hverdagens pædagogiske praksis og dermed indlejret i de pædagogiske metoder og i aktiviteter med børnene. Dagtilbuddene oplever ikke dokumentationsarbejdet som en modsætning til deres kerneydelse – at tage sig af børnene. Tværtimod pointerer pædagoger og ledere at arbejdet med at beskrive og reflektere over deres praksis er med til at give dem et fagligt løft og dermed give bedre kvalitet for børnene i dagtilbuddet. Det viser en ny undersøgelse som EVA offentliggør onsdag 6. juni 2007

EVA's undersøgelse bygger på interview med bl.a. pædagoger, ledere, dagplejere og pædagogiske konsulenter fordelt i fem kommuner.

Blik for barnets udvikling
Undersøgelsen viser at dokumentationskulturen på dagtilbudsområdet har fået lov til at opstå nedefra i en form og et tempo hvor det giver mening for medarbejderne at arbejde med dokumentation. Dokumentationsarbejdet foregår ofte sammen med børnene eller i deres nærhed, fx når pædagogernes omsorg for det enkelte barn giver dem blik for barnets udvikling og dermed bliver en del af at sætte mål for aktiviteterne i dagtilbuddet.

Dokumentationen opleves her som et middel til at udvikle det pædagogiske arbejde og skærpe pædagogernes blik for deres egen praksis med børnene. Der behøver ikke være tale om stort tidsforbrug eller lange rapporter. Arbejdet kan i stedet struktureres gennem enkle modeller med spørgsmål som fx: ”Hvad vil vi opnå med aktiviteten for børnene? Opnåede vi det? Hvad vil vi gøre anderledes en anden gang?”.

Forældre med indblik i det pædagogiske arbejde
Der er stadig plads til at udvikle og kvalificere den dokumentation som dagtilbuddene producerer. Dagtilbuddene kan med fordel udvikle den dokumentation der blot beskriver praksis, fx fotoreportager og dagbøger, til dokumentation der analyserer og positivt påvirker udviklingen af praksis. Dvs. til dokumentation der vurderer sammenhængene mellem mål for aktiviteterne, praksis og virkninger – om børnene udvikler de ønskede kompetencer.

Denne dokumentation der produceres med udgangspunkt i dagtilbuddets egen hverdag, bør også kunne give information til andre interessenter, fx til forældre og kommunal forvaltning, så de får viden om det pædagogiske arbejde bag aktiviteterne i dagtilbuddet. Det kræver at der udvikles forskellige formidlingsformer alt efter hvad formålet med dokumentationen er, og hvem der også skal kunne bruge den.

Den ny dagtilbudslov understøtter udviklingen i dokumentationskulturen på området for dagtilbud for børn. Den fastlægger at evaluering og dokumentation er noget der foregår på lokale præmisser ud fra lokalt fastsatte mål, og som samtidig skal kunne give forskellige interessenter, fx forældre og kommuner, indblik i dagtilbuddets arbejde og udvikling.


Gode råd
Undersøgelsen giver en række bud på hvordan dagtilbuddene kan udvikle god dokumentationspraksis, bl.a.: 

  • at enkelhed og håndterbarhed i det løbende arbejde prioriteres – dokumentation med et udviklingssigte kræver ikke nødvendigvis lange rapporter eller avancerede modeller. 
  • at arbejdet med dokumentation der har et reflekterende og udviklende sigte, ikke fortrænges af dokumentationsarbejde der primært beskriver aktiviteter i dagtilbudet 
  • at der i dagtilbuddet og i systemet omkring dagtilbuddet foregår en dialog om hvad der er formålet med dokumentationskrav, og hvem der skal bruge dokumentationen.
Abonner på EVA's nyheder i e-magasinet
Skriv din e-mailadresse i feltet nedenfor
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion