Ældste elever overses i specialundervisningen
Skoler mangler tilbud til de ældste
Evalueringen hæfter sig ved at mange skoler kun har begrænsede specialpædagogiske tilbud der adresserer de problemer som eleverne på de ældste klassetrin har. De udfordringer som eleverne i 8. og 9. klasse bliver mødt med, handler bl.a. om at de både skal leve op til flere og større faglige krav og samtidig arbejde mere selvstændigt med mindre lærerkontakt, fx i projektarbejde.
De fagligt svage elever har behov for at blive motiveret og støttet af skolen for at kunne leve op til kravene. Skolerne har ofte en praksis for at henvise eleverne til de frivillige tilbud i ungdomsskolen, men da tilbuddet netop er frivilligt, fravælges det af mange elever der ellers ville have gavn af det. Derfor anbefaler EVA’s evaluering at skolerne prioriterer at udvikle særlige tilbud til de ældre elever der kan ruste og motivere eleverne til videre læring og uddannelse. Anbefalingen er særlig aktuel i lyset af de nationale mål om at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse – for at leve op til det ligger der en specialpædagogisk opgave i at skabe veje til læring, motivation og selvværd for de ældre elever, viser evalueringen.
Ikke rum til rummelighed
Evalueringen viser også at det ikke kun er de ældste elevers behov som ikke bliver håndteret tilstrækkeligt i den specialpædagogiske bistand. Der er også andre områder der udfordrer skolernes rummelighed.
71 % af de lærere der indgik i spørgeskemaundersøgelsen i evalueringen, oplever nemlig at der er blevet flere elever med behov for specialundervisning gennem de seneste 5-10 år. 88 % af dem mener at det især er de sociale behov der vokser. ”Sociale behov” dækker over en bred kategori af problemstillinger der kommer til udtryk ved at eleverne fx er urolige eller voldsomme i undervisningen, er stille og indadvendte, eller er utrygge og har brug for omsorg.
Men selvom lærerne oplever at der er sket en vækst især i de sociale behov inden for de sidste 5-10 år, mener 35 % at de mangler kompetencer til at rumme eleverne med sociale og emotionelle behov i undervisning, og 26 % mener at de mangler kompetencer til at rumme både elever med faglige behov og elever med sociale behov.
Mere fokuseret brug af AKT
For at folkeskolen også skal kunne rumme eleverne med sociale og emotionelle behov, anbefaler EVA’s evaluering at skolerne bruger deres AKT, altså skolens tiltag for adfærd, kontakt og trivsel, mere fokuseret. Mange skolers brug af AKT minder nemlig om en form for ”ambulancetjeneste” hvor man fx tager de meget urolige elever ud af klassen i akutte situationer. En AKT-lærer i evalueringen beskriver det som at når han opgør sin tid ude i klasserne over for tid sammen med enkeltelever, er det i størrelsesforholdet 1:10. Selv om det måske er en umiddelbar løsning af et problem, er det tvivlsomt om det på lang sigt er med til at skabe en folkeskole der er rustet til at rumme alle elever – også dem med sociale og emotionelle behov.
Derfor anbefaler EVA’s evaluering at skolerne afklarer hvad deres mål for AKT’en skal være fremover så indsatsen over for eleverne med sociale behov sker i klassen og i arbejdet med grupper, relationer og undervisningssammenhænge. Vejen mod større rummelighed går via en specialpædagogisk indsats der også er målrettet de ældste elever, de sociale behov og AKT’en. Det vil styrke skolens mulighed for at skabe ”rum til rummelighed” og bidrage til at hverdagen i skolen fungerer, ikke bare på kort, men på lang sigt.
