Elevplanens mål skal med ind i undervisningen
Redskab til differentieret undervisning
I alt er 58 % af folkeskolens lærere positive over for elevplaner (mod at 23 % er mere eller mindre negative) – af flere grunde: Nogle mener at elevplanen giver en god struktur i skole-hjem-samtalen, og andre fremhæver at den skriftlige form forpligter og synliggør aftaler fx om hvordan lærere og forældre hver især skal støtte eleven. Kun få lærere bruger dog elevplanerne når de planlægger den daglige undervisning. Men en central forudsætning for at elevplanen kan indfri sine formål om at styrke undervisningsdifferentiering og den løbende evaluering af eleven, er netop at lærerne integrerer arbejdet med elevplaner og de individuelle mål for eleverne i den daglige praksis. Elevplanerne skal op af skuffen når lærerne planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen og elevernes udbytte.
Det at tilrettelægge undervisningen så den passer til den enkelte elev, står helt centralt i folkeskoleloven. Derfor er det vigtigt at skolerne hver især sætter fokus på hvordan elevplanerne kan fungere som redskab til at styrke lærernes planlægning og differentiering af undervisningen og den løbende evaluering af elevernes faglige udbytte. Fx ved at skolerne udvikler den måde som klasseteam samarbejder om indholdet i elevplanerne på. Det er også vigtigt at skolerne videreudvikler elevplanens udformning så den i højere grad også bliver lærernes eget arbejdsredskab i løbet af året – den skal altså passe ind i den enkelte skoles måde at evaluere, inddrage elever og samarbejde om undervisningen på.
Motiverede elever
Undersøgelsen viser at størstedelen af lærerne inddrager eleverne i arbejdet med elevplaner når det gælder mål og fremadrettede planer for at indfri målene – fx gennem elevsamtaler eller ved at eleven selv udfylder en del af elevplanen. 30 % af lærerne inddrager dog slet ikke eleverne. Men inddragelsen er vigtig for det motiverer nemlig eleverne når den enkelte elev er med til at fastsætte egne mål i elevplanen. Eleverne efterspørger mål og aftaler om hvordan de kan arbejde hen mod dem, og de tillægger målene større betydning når de er på skrift.
Fx fortæller en 9.-klasseselev om at læreren holder dem på sporet af deres mål: ”[…] Hun tog fat i mig i timen og sagde at det jo var det her jeg havde skrevet i elevplanen at jeg godt ville.” Mens en anden elev siger at: ”[…] elevplanerne er gode fordi man får viljestyrken til at blive bedre til det man ikke er så god til. Man laver aftaler med sig selv om hvordan man gerne vil have det.”
God basis for dialog i skole-hjem-samarbejdet
85 % af forældrene mener – lige som 63 % af lærerne – at elevplaner styrker skole-hjem-samarbejdet. Generelt vurderer forældrene at de i kraft af elevplanerne bliver inddraget i deres barns skolegang og får bedre indblik i hvad barnet skal arbejde med, og hvad de kan gøre for at hjælpe. De fleste forældre har også talt med deres barn om elevplanen og værdsætter at den er anledning til at de derhjemme får talt om hvordan det går i skolen.
Få mere information hos kommunikationskonsulent Marie Nielsen telefon 35 25 46 37.
Om elevplaner
Elevplanen er sat i verden med tre hovedformål. Den skal:
- styrke samarbejdet mellem skole og hjem, bl.a. ved at give forældre information om hvordan eleven klarer sig i skolen, og ved at kvalificere skolens og forældrenes samtale om hvordan de fremover kan støtte eleven
- styrke lærernes grundlag for at tilrettelægge undervisningen så den passer til den enkelte elevs forudsætninger
- styrke den løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen.
Elevplan skal indeholde lærernes evaluering af hvordan eleven løbende klarer sig i skolen, den skal indeholde resultaterne af de test som eleven skal gennemføre i udvalgte fag, og så skal den indeholde planer for hvordan forældre og lærere vil følge op på resultaterne, dvs. hvor og hvordan de skal støtte eleven til at forbedre sig
Tal fra spørgeskemaundersøgelser
- 70 % af elevplanerne indeholder altid individuelle beskrivelser, og 43 % rummer altid afkrydsning i skemaer.
- 42 % af lærerne opstiller individuelle mål for eleverne.
- 54 % af alle elevplaner dækker altid alle fag.
- På 60 % af skolerne udleveres elevplanen til forældrene 1 gang om året, mens 39 % udleverer elevplanen 2 gange om året.
- 63 % af lærerne og 85 % af forældrene mener at elevplanerne har positiv betydning for skole-hjem-samarbejdet.
Undersøgelsens design og metode
Undersøgelsen ser på hvilken betydning elevplanerne har for lærernes undervisningspraksis, og den belyser hvad elevplanerne betyder for elevernes motivation og udvikling og for skole-hjem-samarbejdet. Undersøgelsen består af:
- Spørgeskemaundersøgelse blandt alle landets kommuner
- Repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt lærere
- Repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt forældre
- Casestudier på seks skoler (bl.a. interview med kommune, skoleledelse, lærere, forældre og elever).
Læs rapporten
