26-02-2008

Lærere savner tydelige sammenhænge mellem mål og midler i undervisningen

Det er svært for mange gymnasielærere at finde sammenhængen mellem mål og indhold i de enkelte fags læreplaner. Gymnasiereformen har flyttet fokus fra et fastlagt pensum til beskrivelser af faglige mål med undervisningen, dvs. de kompetencer som eleverne skal opnå. Og det er forbindelsen mellem på den ene side målene og på den anden side indholdet, dvs. kernestoffet i undervisningen, som der er behov for at Undervisningsministeriet gør tydeligere. Sådan lyder konklusionen på tværs af fire fagevalueringer.

Dansk, engelsk, matematik og kultur- og samfundsfaggruppen er de fire fag der på udvalgte gymnasiale uddannelser og niveauer har været under luppen hos EVA og eksterne grupper af fageksperter. Her har fagene nemlig ved sommeren 2007 haft mindst et gennemløb af elever. De fire parallelle evalueringer tager bl.a. udgangspunkt i fagenes læreplaner og har især fokus på læreres erfaringer med nyskabelser i planerne. Lærere har deltaget i evalueringerne via landsdækkende spørgeskemaundersøgelser og fokusgruppeinterview.

Faglige mål er ideelle slutmål

Det enkelte fags læreplan beskriver formålet med faget, de faglige mål som eleverne i videst mulig omfang skal nå, fagets kernestof og arbejds- og prøveformer. Uanset hvilket af de fire fag EVA har undersøgt, er sammenhængen mellem målene og undervisningens indhold ikke tydelig nok for lærerne. Det skal være mere klart hvordan målene skal forstås, og hvordan målene kan testes og vurderes, fx til eksamen. Samtidigt er det vigtigt at lærere er opmærksomme på at de faglige mål er ideelle slutmål, dvs. de er ambitiøse, og alle elever skal ikke nødvendigvis indfri alle mål – det svarer nemlig til at få en topkarakter.

Hold fast i et ambitiøst niveau i dansk og engelsk på hf

Danskfaget er undersøgt på A-niveau på hf, mens engelskfaget er undersøgt på B-niveau på både hf og htx. En central konklusion om begge fag i hf-regi er at ministeriet skal holde fast i det høje ambitionsniveau i læreplanerne for at sikre at hf-uddannelsen har dansk og engelsk på niveauer der kan matche fagene på de treårige gymnasiale uddannelser. En del hf-lærere oplever dog en frustrerende stor afstand mellem ambitionsniveauet og mange kursisters indgangsforudsætninger i dansk og engelsk, især skriftligt. Derfor anbefaler rapporterne at kursisterne sprogscreenes og får tilbud om fx forberedelsesklasser eller supplerende sprogundervisning – enten direkte fra skolen eller fra central side.

Engelsklærerne på htx oplever ikke i samme grad at målene er svære at opfylde. Til gengæld står både skoler og lærere over for en udfordring i at få engelsk til at indgå i frugtbare tværfaglige samspil med htx-uddannelsens øvrige fag.

Matematik med klar progression mellem niveauerne C og B

Matematik på B-niveau er undersøgt på hhx og stx. Her er matematiklærerne i gang med at realisere læreplanernes intentioner, bl.a. om tværfagligt samspil. Men evalueringen viser også at den overordnede intention om at undervisningen skal give eleverne kompetencer der ligger ud over den mere traditionelle matematiske kernefaglighed, er svær for lærerne at indfri. Det kan fx handle om en mere anvendelsesorienteret matematik eller om målet om at eleven også skal kunne ”demonstrere viden om matematikkens udvikling i samspil med den historiske, videnskabelige og kulturelle udvikling”.

Derudover ligger der en udfordring i at tilrettelægge matematik B i forhold til de andre niveauer så der er sammenhæng og progression mellem niveauerne. Har elever matematik som valgfag uden for deres studieretning, kan det nemlig i praksis være svært at tilrettelægge undervisningen på C-niveau så den både tager højde for de elever der afslutter med C-niveau i matematik, og udfordrer de elever der vil fortsætte på B-niveau. Derfor lyder anbefalingen at Undervisningsministeriet bør vurdere hvordan sammenhængen mellem niveauerne bedre kan sikres fremover.

Særfagligt stof og tværfaglige kompetencer i kultur- og samfundsfag

Kultur- og samfundsfaggruppen (KS) er et nyt samarbejde mellem historie, religion og samfundsfag på hf. Faggruppen udfordrer læreres traditionelle fagopfattelse, og deres erfaring med den kendetegnes ved både fagligt engagement og frustration. Lærernes frustration hænger bl.a. sammen med at relationen mellem det særfaglige kernestof, de fællesfaglige emner og de tværfaglige mål ikke er tilstrækkelig præcis i læreplanen. Hvordan skal det særlige kernestof i religion spille sammen med kernestof i historie og samfundsfag for at være et middel til at indfri målene der knytter sig til de fællesfaglige emner i læreplanen? Derfor anbefaler rapporten at Undervisningsministeriet gør relationen klarere.

Blandt lærerne i KS er der et udtalt ønske om fælles retningslinjer på skolen for hvordan de kan omsætte læreplanens mål og indhold og have et større fokus på målene for faggruppen. Den enkelte skole eller kursuscenter bør derfor arbejde for at lærerne i faggruppen diskuterer sig frem til fælles forståelser og fælles retningslinjer for hvordan fagene spiller sammen, og hvordan de vil udvikle undervisningen i faggruppen.

Fagevalueringer inden for gymnasiale uddannelser 2007

Abonner på EVA's nyheder i e-magasinet
Skriv din e-mailadresse i feltet nedenfor
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion