Grundforløbspakker støtter de svage elever

Det viser en ny evaluering fra Danmarks Evalueringsinstitut som har set på de særligt strukturerede grundforløb – grundforløbspakkerne – på erhvervsuddannelserne. Grundforløbspakkerne blev et krav på erhvervsuddannelserne i starten af 2008. Grundforløbspakkerne er en mulighed for forskellige målgrupper, men de er især tænkt som en hjælp til elever med svage uddannelsesforudsætninger. Og det er særligt disse elever pakkerne i praksis retter sig mod, viser EVA’s undersøgelse.

”Skolerne er meget positive over for grundforløbspakkerne. Både lærere og ledere vurderer at der er flere elever der gennemfører grundforløbet, efter det er blevet muligt at tilbyde strukturerede grundforløb,” siger evalueringskonsulent Pernille Hjermov som har været EVA’s projektleder for evalueringen.

Hun peger på at lærere og ledere især hæfter sig ved to positive aspekter af grundforløbspakkerne: For det første at eleverne får et større socialt tilhørsforhold til deres uddannelse og deres kammerater når de går på faste hold på grundforløbspakkerne. For det andet at lærere og elever får et større og bedre kendskab til hinanden fordi det er typisk er få, men faste lærere der underviser eleverne på grundforløbspakkerne.

Meget forskellige måder at arbejde med grundforløbspakker på

Selvom skolerne deler opfattelsen af at grundforløbspakkerne er et godt tilbud til deres elever, er der store forskelle på hvordan de forskellige skoler og indgange har valgt at tilrettelægge grundforløbspakkerne, og hvor mange forskellige typer pakker man tilbyder på den enkelte indgang. På sosu-uddannelsene har man typisk oprettet én pakke, på de tekniske indgange to-tre pakker og på de merkantile indgange tre-fire pakker. På nogle indgange går alle elever på en grundforløbspakke, hvilket viser at skolerne har forskellige opfattelser af hvad en grundforløbspakke egentlig er, og om det ordinære grundforløb også kan være en pakke. På nogle skoler går eleverne på pakkerne sammen i hold, andre steder blandes elever fra forskellige pakker på et hold eller går sammen med elever på ordinære grundforløb.

Vigtigt med en tydelig beskrivelse af grundforløbspakker

Den store variation i hvordan skolerne vælger at opfylde kravet om grundforløbspakker, skyldes forskellige forhold, pointerer Pernille Hjermov. Hun peger på at der fx er forskel på i hvilken grad og på hvilken måde skolerne i forvejen har haft individuelle grundforløb inden lovkravet om grundforløbspakkerne trådte i kraft, og at typerne af indgangene har forskellige traditioner for hvor tidligt de inddeler eleverne i forhold til den uddannelse de vil tage.

”Problemet er at det gør det vanskeligt for vejlederne at fortælle elever og forældre hvad der er det særlige ved grundforløbspakkerne, og hvad de forskellige pakker betyder for elevens uddannelsesforløb. Dermed bliver det ikke lettere for eleverne at træffe et uddannelsesvalg eller for skolerne at tiltrække elever med forskellige forventninger og forudsætninger,” fortæller Pernille Hjermov.

Derfor vurderer EVA at rammerne om grundforløbspakkerne tydeligere skal beskrive hvad der er det særlige og det strukturerede ved grundforløbspakker.: ”Det ville gøre det nemmere for en større elevgruppe at gennemskue hvad det er der venter én på en erhvervsskole – både i forhold til grundforløbspakkerne og i forhold til de ordinære grundforløb,” siger Pernille Hjermov.

Fakta om grundforløbspakkerne

Pakkerne rummer de samme mål som det ordinære forløb og indeholder derudover en række valgfrie elementer. Nogle pakker er fx rettet mod de elever som har brug for særlig støtte for at gennemføre grundforløbet, fx faglig støtte gennem et mere praksisnært forløb. På andre pakker følger eleverne fag på højere niveauer end det ordinære forløb, andre igen er forløb hvor eleverne får ekstra vejledning fordi de er usikre på hvilken uddannelse de skal vælge efter grundforløbet. Længden på en grundforløbspakke er altså typisk enten længere eller kortere end den vejledende uddannelsestid på det ordinære grundforløb.

Fakta om evalueringen

Evalueringen bygger på forskellige dokumentationskilder:

• En spørgeskemaundersøgelse blandt alle indgange på alle de institutioner der udbyder erhvervsfaglige grundforløb (gennemført i november og december 2008)
• Besøg på seks tekniske skoler med kvalitative interview blandt elever, lærere og ledelser. Besøgene dækkede flg. indgange: Bil, fly og andre transportmidler, Bygge og anlæg, Mad til mennesker samt Strøm, styring og it.

Læs rapporten

Du kan downloade og læse evalueringsrapporten her.