Læsevejlederen skal med ud i klasseværelset

Mange kommuner har ansat læsevejledere for at styrke arbejdet med læsning på skolerne og gøre eleverne til gode læsere. Tanken bag er bl.a. at den særlige viden som læsevejlederen ligger inde med, spreder sig til lærerne og gør dem i stand til at understøtte elevernes læseudvikling bedre. Læsevejledningen virker også, viser en ny evaluering fra EVA – men især når læsevejlederen fungerer som medpraktiker og ikke bliver fastlåst i rollen som en klassisk ekspert.

”Evalueringen konkluderer at de forskellige måder at agere på som læsevejleder har stor betydning for om læsevejledningen virker eller ej. Det er ikke nok at læsevejlederen giver de øvrige lærere gode råd og idéer om fx undervisningsmaterialer. Vejlederen skal med ud i klasseværelset og være med når de gode råd skal føres ud i livet,” fortæller evalueringskonsulent Eva Pallesen der har været projektleder for evalueringen.

Vejlederen med til at skabe forløb for eleverne

Evalueringen har undersøgt læsevejledningen som en del af læseindsatsen i en casekommune. Her er et af omdrejningspunkterne for vejledningen klasselæsekonferencer hvor læsevejleder, lærere og skoleledere mødes og drøfter elevernes testresultater i læsning. Eva Pallesen forklarer:

”På læsekonferencerne er der meget fokus på at læreren får nogle gode råd. Dels fordi læsevejlederne gerne vil være til nytte, dels fordi skolen skal vise hvad den har tænkt sig at gøre ved resultater der ikke er tilfredsstillende. Men der er mange spørgsmål man ikke lige kan lukke på en læsekonference. Hvis konferencen ikke følges op med dialog efterfølgende eller med at læsevejlederen er med på sidelinjen når rådene skal blive til praksis, udebliver virkningen let”.

Evalueringen følger bl.a. et eksempel på en læsekonference hvor en konklusion om at eleverne skal læse mere, fører til en efterfølgende dialog og med læsevejlederens hjælp omsættes til et undervisningsforløb med intensiv læsning. Efter forløbet fik eleverne tydeligt forbedrede læseresultater ved næste læsetest.

Ny viden giver ikke læreren flere handlemuligheder i sig selv

Grunden til at det kan være utilstrækkeligt at læsevejlederen alene klæder læreren på med ny viden, er at lærerne ikke nødvendigvis oplever at deres handlemuligheder i praksis bliver større af det i sig selv. Et generelt råd givet på en læsekonference kan være svært at omsætte over for eleverne i de konkrete undervisningssituationer. Læreren udvikler sin viden ved at afprøve løsningerne i praksis hvor de konkrete situationer rejser nye spørgsmål, og her skal læsevejlederne være en aktiv sparringspartner.

For at give læsevejlederen mulighed for at indgå i en rolle som medpraktiker, er det nødvendigt at skolen har rum til at læsevejlederen kan være med til at initiere og følge udførelsen af de råd og konklusioner som vejledning udmunder i. Enten ved at de er med i dele af den praktiske udførelse eller at de løbende er i dialog med lærerne. Eva Pallesen konkluderer:

”Både skolens ledelse og kommunen har en vigtig rolle når de lægger rammerne for læsevejlederfunktionen.”

Ansvaret kan ikke parkeres hos læsevejlederen

EVA’s evaluering kigger på brugen af en funktion som er blevet mere og mere almindelig i den danske folkeskole: en ekspert eller en faglig spydspids. Det er en lærer som har en særlig kompetence inden for et område – fx læsning, it eller akt (adfærd, kontakt og trivsel) ved fx at have fået en særlig uddannelse. Han eller hun skal så sprede sin viden på skolen ved at fungere som vejleder eller rådgiver inden for sit felt. Evalueringen viser at forventningerne til læsevejlederen er formet af en forestilling om at de som eksperter ligger inde med de endegyldige svar:

”Men læsevejledere er ikke klassiske eksperter der er fuldtidsbeskæftigede med området, og som kan komme udefra med svarene, men kolleger der fungerer i samme praksis som dem de vejleder. Ansvaret for læsning kan ikke parkeres hos vejlederen alene, men læsevejlederne kan være med til at skabe forpligtende læringsrum både på skolen og i kommunen – hvor både lærere, ledelse og forvaltning har hver deres opgaver,” siger Eva Pallesen.

Fakta om evalueringen

• EVA’s undersøgelse er en såkaldt virkningsevaluering af læseindsatsen på mellemtrinnet i Hvidovre Kommune. Evalueringen opstiller en række forestillinger om hvordan læsevejledningen virker, og tester forestillingernes holdbarhed i praksis.
• Bygger på en alsidig dokumentation fra mellemtrinnet på tre skoler: interview, observationer, spørgeskemaundersøgelse, mødereferater og elevernes testresultater.

Rapporten

Du kan læse evalueringen af læsevejledning på her.