Skoleledere skal sikre synlige ressourcepersoner

Efteruddannet – uden at være overladt til sig selv

I de tilfælde hvor ledelsen ikke går ind i ressourcepersonernes arbejde, står den lærer der er blevet efteruddannet til fx it-vejleder, læsevejleder eller vejleder i dansk som andetsprog, ofte alene med at definere sin rolle og prioritere sine opgaver. Er ledelsen ikke i dialog med den enkelte ressourceperson, har de ikke nødvendigvis et klart billede af hvad ressourcepersonen kan og ved. Og lærerne kan mangle et overblik over hvilken rådgivning og vejledning de kan hente hos deres efteruddannede kolleger. Dvs. en situation hvor uklare rammer kan føre til mindre brug af ressourcepersonernes specialviden.

Viden og overblik til alle lærerkolleger

Derfor er det vigtigt at skolens ledelse gør den enkelte ressourcepersons rolle synlig og understreger at der er vigtig viden at hente hos ham eller hende. Skoleledelsen skal formidle et overblik til lærerne så de ved hos hvem og om hvad de kan få råd og vejledning – om det er dansk som andetsprog i fysikundervisningen eller pædagogisk brug af it i engelskundervisningen.

Ledelsens formidling er vigtig for ikke alle lærere opsøger vejledning. Enten fordi de ikke er klar over at de har adgang til viden og vejledning, eller fordi de ikke ser at de kunne have nytte at specialviden på feltet. ”De kan jo noget mere end os andre, de har jo læst noget. Man skal turde sætte sin egen undervisning lidt på spil og sige: ”Jeg har ikke opfundet den dybe tallerken inden for alt””, vurderer en lærer på en af de skoler EVA besøgt.

Find den rette balance i opgaverne

Ressourcepersonerne tager sig af mange forskellige opgaver, og selve det at prioritere blandt dem er en opgave som ledelsen skal tage del i. Både for at skabe en fælles forståelse af hvad arbejdet indebærer, for at afstemme lederes og læreres forventninger og for at sikre den rette balance mellem forskellige opgavetyper og dermed den langsigtede udvikling af undervisningen på skolen. Fx: Skal læsevejlederen bruge sin tid på at teste elever eller på at vejlede lærerkolleger i at anvende resultater fra læsetest til at målrette undervisningen til den enkelte elev? Hvilken balance skal der være mellem at AKT-vejlederen tager den enkelte elev ud af klassen og at AKT’en arbejder med at forebygge mobning og vejlede i at skabe trivsel og gode relationer i klassen? Det skal ledelsen være med til at afklare sammen med vejlederne.

Længere vejledningsforløb kan løfte undervisningen

Ressourcepersonerne rådgiver meget ofte på uformel basis i frikvarterer og svarer der på helt specifikke spørgsmål fra lærere, fx om en elev kan komme på læsekursus efter sommerferien. Men skal ressourcepersonen med sin specialviden løfte lærernes undervisning, fx i læsning, kræver det mere systematiske eller længerevarende forløb med vejledning.

Undersøgelsens metode

Undersøgelsen bygger på:

• en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere
• interview på otte skoler med særlige ressourcepersoner, skoleledelse og lærere og med pædagogiske konsulenter i kommuner.

Om særlige ressourcepersoner

Det er forskelligt hvilke typer ressourcepersoner kommuner og skoler vælger at have. Andel af skoler der har:

• It-vejleder: 96 % 
• Læsevejleder: 91 %
• Koordinator for specialundervisning: 90 %
• AKT-vejleder (adfærd, kontakt og trivsel): 89 %
• Skolebibliotekarer: 88 %
• Dansk som andetsprogsvejledere/-lærere: 46 %
• Matematikvejledere: 28 %
• Naturfagsvejledere: 13 %
• Evalueringsvejledere: 8 %
• Vejledere i sprogfag: 4 %.

Læs rapporten

Du kan downloade rapporten om særlige ressourcepersoner fra projektsiden.