Specialundervisning: Forældre oplever lange ventetider og uklar information
Langt størstedelen af forældre til børn der får specialundervisning i det meste af undervisningstiden – fx børn der har indlærings- eller adfærdsvanskeligheder eller fysiske handicaps – er glade for det undervisningstilbud deres barn har fået. Men samtidig oplever nogle forældre at dele af processen omkring visitationen til tilbuddet kan være meget frustrerende. Forældrene peger bl.a. på at lange ventetider på et undervisningstilbud og dårlig kommunikation med kommunen kan gå ud over deres barns trivsel og udvikling. Det viser en ny undersøgelse fra EVA som ser på hvordan kommunerne varetager ansvaret for at drive den del af specialundervisningen som de overtog fra amterne ved kommunalreformen for to år siden.
Forældre kan opleve ventetider som frustrerende lange
Undersøgelsen viser at det er forskelligt fra kommune til kommune hvor lange ventetider forældrene oplever. Nogle kommuner visiterer barnet én gang om året, så forældrene skal vente mindst et halvt år på at barnet kan starte i det konkrete undervisningstilbud efter at skolen har gjort kommunen opmærksom på barnets behov. Forældrene oplever at den lange ventetid har negative konsekvenser for barnet, både fordi barnet bliver for længe i et undervisningstilbud der passer dårligt, og fordi barnet i mellemtiden går glip af den tid til læring og udvikling som det kunne få på fx en specialskole. Nogle forældre fortæller at de har måttet tage barnet helt ud af skolen i en periode indtil de får et specialundervisningstilbud. 41 % af forældrene i undersøgelsen peger på at de synes at det tog for lang tid at få et specialundervisningstilbud.
I andre kommuner er der løbende visitation, også midt i skoleåret, og her kan børnene komme hurtigt til mere egnede undervisningstilbud. Derfor peger undersøgelsen på at kommunerne bør minimere ventetiden af hensyn til barnets trivsel. En specialskoleleder fra undersøgelsen siger: ”Vi visiterer til vores skole en gang om måneden, og det er vi nødt til med disse børn der kan være enten indadvendte eller vrede – børnene bliver slet ikke til at styre i normalundervisningen. Børnene skal ind så hurtigt de har behov for det.”
Forældrene efterlyser god kontakt - kommunen mere tid
En anden vigtig faktor for forældrenes tilfredshed er om de har et klart billede af hvem de kan kontakte i kommunen, hvem der har hvilke ansvarsområder i processen, og at de i det hele taget føler at de har et godt samarbejde med kommunen. 49 % af forældrene oplever at de slet ikke eller i mindre grad har fået den klarhed fra kommunen. Konsekvensen er at forældrene fx forveksler fagfolk i kommunen, at de ikke ved hvor de skal henvende sig, og i sidste ende at nogle oplever det som deres eget personlige ansvar at processen forløber godt for barnet.
Kontakten med PPR-psykologerne, der er de fagfolk i kommunen der står for at visitere børnene til undervisningstilbud, er et omdrejningspunkt for hvor tilfredse forældrene er for visitationen. Her oplever 35 % af forældrene at det kan være svært eller meget svært at få kontakt til PPR. PPR-psykologerne er enige i at det er vigtigt for dem at have kontakt med forældrene, men samtidig mener 67 % af dem at forældrene efterspørger mere tid og flere ressourcer end de har mulighed for at give dem.
Bedre overblik over undervisningstilbud før kommunalreformen
EVA’s undersøgelse, der primært fokuserer på hvordan kommunerne visiterer børn til specialundervisningen, peger også på at PPR-psykologerne mener at der var et bedre overblik over de konkrete specialundervisningstilbud før kommunalreformen. 82 % af PPR-psykologerne mener at amtet i høj eller meget høj grad havde overblik over de amtslige tilbud, mens 52 % af de PPR-psykologer, som sammen med andre personer i kommunen i dag står for at foreslå et undervisningstilbud, mener at de selv i dag har en høj grad eller en meget høj grad af overblik over de tilbud som kommunen selv og de omkringliggende kommuner har.
Efter reformen er det ofte et visitationsudvalg i kommunen som tager den endelige beslutning om hvilket et undervisningstilbud eleverne skal have. I nogle kommuner er visitationsprocessen organiseret på den måde at den enkelte PPR-psykolog skal foreslå hvilke undervisningstilbud eleverne skal have til visitationsudvalget. Her kan det være en udfordring for PPR-psykologerne at have et godt nok overblik over hvad der reelt er at tilbyde eleven, især på tværs af kommunegrænser. Og det gør det sværere for dem at foreslå det bedst egnede specialundervisningstilbud. Som en PPR-konsulent siger: ”VI burde have været på en bustur rundt for at se alle de tilbud der er, efter vi blev sammenlagt, men det har vi ikke været. Vi kender ikke alle undervisningstilbuddene. Det ville hjælpe at have fået en ordentlig præsentation af stederne.” Undersøgelsen peger derfor på behovet for at kommunerne har et samlet overblik over de undervisningstilbud som man kan tilbyde.
Fakta om specialundervisning:
- Undersøgelsen har set på den specialundervisning der foregår i specialklasser, på specialskoler, i dagbehandlingstilbud, anbringelsessteder og med en støttelærer i den overvejende del af undervisningstiden, dvs. mere end 12 timer om ugen.
- 11.184 børn og unge fra 1.– 10. klasse modtog i skoleåret 2006/2007 vidtgående specialundervisning på landsbasis, viser UNI-C’s opgørelse Folkeskolens vidtgående specialundervisning - Skoleårene 1996/97 – 2006/07.
- Eleverne der modtager specialundervisning i det meste af undervisningstiden, er en blandet gruppe med meget forskellige behov: 42 % er børn med generelle indlæringsvanskeligheder, 36 % af børnene har særlige emotionelle og sociale problemer (heriblandt børn med diagnoser som ADHD osv.)
- Med kommunalreformen blev det kommunernes opgave både at henvise den enkelte elev til specialundervisning og at beslutte hvilket tilbud eleven skal have. Før reformen var det kommunerne der henviste, og amterne der afgjorde det konkrete tilbud. I dag har kommunerne også ansvaret for undervisningen i de tidligere amtslige specialskoler og -klasser.
Fakta om EVA’s undersøgelse
Undersøgelsen bygger på flere dokumentationskilder der tilsammen tegner et samlet portræt af kommunernes visitationsproces efter kommunalreformen. Det drejer sig om:
- en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt PPR-psykologer
- en repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandet forældre til børn der modtager specialundervisning i den overvejende del af undervisningstiden
- casestudier i seks kommuner (interview med forældre, kommunale ledere, PPR-ledere, PPR-psykologer, skoleledere fra almindelige folkeskoler og skoleledere fra specialskoler)
