Kompetencevurderinger med størst fokus på elever med behov for ekstra støtte
Siden starten af 2008 har det været et lovkrav at alle unge der starter på en erhvervsuddannelse – for at uddanne sig til fx kok, sosu-assistent eller regnskabsmedarbejder – skal have vurderet deres kompetencer ved uddannelsesstart. På basis af vurderingen kan uddannelsen finde ud af om elevens forudsætninger matcher uddannelsens krav og niveau og evt. tildele ekstra støtte til nogle elever, ekstra faglige udfordringer til andre eller godskrive dele af uddannelsen for dem som allerede har nogle relevante kompetencer.
To ud af tre godskriver ikke mere efter krav om kompetencevurderinger
To ud af tre uddannelsesansvarlige ledere mener imidlertid hverken at de godskriver mere eller giver ekstra udfordringer til flere elever nu end de gjorde før kravet om kompetencevurderinger trådte i kraft. Derimod bruger uddannelserne primært kompetencevurderingerne til at identificere hvilke elever der har brug for ekstra støtte for at gennemføre uddannelsen. For mens 56 % af erhvervsskolerne siger at de med kompetencevurderingerne finder frem til flere elever med brug for ekstra støtte i dag end de gjorde tidligere, siger 23 % at vurderingerne har medført at de har forkortet flere elevers uddannelse. Og 37 % siger at kompetencevurderingerne har medført at der er i dag er flere elever der får ekstra faglige udfordringer.
”For de uddannelsesledere og lærere der i vores undersøgelse giver udtryk for at kompetencevurderingerne er et godt og relevant redskab for dem, handler det i høj grad om at de kan bruge dem til at identificere elever der har behov for ekstra støtte. Nogle ledere og lærere oplever at der starter flere elever på erhvervsuddannelserne med svage uddannelsesforudsætninger end tidligere, og at kompetencevurderinger er et redskab der hjælper skolen til at identificere dem og finde den rigtige støtte til dem tidligt i uddannelsesforløbet,” fortæller evalueringskonsulent Pernille Hjermov, som har været EVA’s projektleder for evalueringen.
Flere tilbud til de fagligt svage elever
Det store fokus på elever med behov for ekstra støtte kan også hænge sammen med at skolerne har mange tilbud som er møntet på at fastholde de fagligt svage elever (fx mentorordninger eller it-rygsække). Evalueringen anbefaler imidlertid at ledere og lærere på uddannelserne i højere grad har fokus på alle elever, også på dem der kan få godskrevet dele af uddannelsesforløbet, eller som kan klare fag på højere niveauer. Det skal være med til at sikre at alle elever får den bedst mulige uddannelse og sikre arbejdsmarkedet behov for kvalificeret arbejdskraft.
Forskellige oplevelser af udbyttet af kompetencevurderingerne
Evalueringen viser også at der er stor variation i hvor stort et udbytte uddannelserne oplever at de får ud af vurderingerne. For mange uddannelsesretninger er det svært at omsætte uddannelsens kompetencemål til konkrete opgaver som kan vise elevens forudsætninger for at gennemføre uddannelsesforløbet. Dermed kan uddannelserne i praksis have svært ved at vurdere eleverne i forhold til det som han eller hun skal lære på sin uddannelse. Pernille Hjermov trækker eksempler frem fra evalueringen:
”For en elev der går på grundforløbet sundhed, omsorg og pædagogik, og som måske gerne vil uddanne sig til sosu-assistent, er det essentielt at være god til at omgås med andre mennesker, altså have sociale kompetencer. Men hvordan tester man det uden at vurderingen handler om elevens personlighed, men om de personlige kompetencer der er en del af uddannelsen – fx om hvordan eleven forstår betydningen af sin egen rolle i mødet med andre mennesker? Dét kan være en udfordring. På de merkantile uddannelser kan en udfordring være, når man tester elevens engelskkundskaber, at testen er mere generel og ikke siger noget om de engelskkundskaber der er behov for på det arbejdsmarked som uddannelsen retter sig mod.”
Noget af det der skal til, viser evalueringen, er at uddannelserne skal bruge noget krudt på at lave mere systematiske koncepter for hvordan de vil kompetencevurdere de nye elever. Det betyder at de skal afveje hvad de vil teste (altså tage udgangspunkt i kompetencemålene for forløbet og omsætte kompetencerne til konkrete læringsmål), overveje hvilke metoder de vil bruge (sprogtest, samtaler, et praktisk projekt der viser elevernes kunnen in action). Evalueringen peger også på at der er brug for at Undervisningsministeriet støtter brugen af kompetencevurderingerne ved at lave udviklingsprojekter om metoder og modeller til at kompetencevurdere. Det kan give uddannelserne et større udbytte af vurderingerne end de oplever de har i dag.
Fakta om kompetencevurderinger
- Siden januar 2008 har det været lovpligtigt at alle erhvervsuddannelserne skal vurdere de nye elevers kompetencer senest 14 dage efter start på grundforløbet. Formålet med vurderingerne er at finde det rigtige undervisningsniveau til den enkelte elev.
- I 2007 startede 43.847 elever på en erhvervsuddannelse, eller det der i 2006 svarede til 38,8 % af en ungdomsårgang.
Fakta om evalueringen
Evalueringen har set på hvordan erhvervsskolerne gennemfører og bruger de kompetencevurderinger som de ifølge loven har skullet tilbyde deres elever siden starten af 2008. Evalueringen bygger på:
- en spørgeskemaundersøgelse blandt de personer på uddannelserne der er ansvarlige for at de nye elever bliver kompetencevurderet
- interview på otte skoler med ledelse, lærere, vejledere og elever
- en workshop mellem skolerne og evalueringens ekspertgruppe. ekspertgruppe har spillet ind med vurderinger og anbefalinger til evalueringen.
