Videre til indhold | Videre til menunavigation

Sektion
Forside / Presse / Pressemeddelelser / 2009 / Undervisningsmidler i folkeskolen: Lærere vælger bøger frem for it
17-12-2009

Undervisningsmidler i folkeskolen: Lærere vælger bøger frem for it

Når lærerne i den danske folkeskole tilrettelægger deres undervisning og udvælger undervisningsmateriale, falder valget først og fremmest på bøger - og kun i nogen grad på it-baserede undervisningsmidler. Det viser i en ny undersøgelse som Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, offentliggør 17. december.

86 % af skolelederne i undersøgelsen tilkendegiver at undervisningsmidler i bogform i høj grad bruges på deres skole, mens kun 23 % og 17 % svarer at der i høj grad bruges hhv. internetbaserede og softwarebaserede undervisningsmidler.

Ledere og lærere ønsker mere brug af it

Ud over at konstatere at der er en ubalance i brugen af undervisningsmidler i folkeskolen, peger EVA’s undersøgelse på at mange skoleledere efterspørger en bedre balance mellem brugen af bøger og it-baserede undervisningsmidler:

  • 33 % af skolelederne ønsker at deres skole i højere grad bruger softwarebaserede undervisningsmidler
  • 50 % af skolelederne ønsker at deres skole i højere grad bruger internetbaserede undervisningsmidler
  • 62 % af skolelederne ønsker at deres skole i højere grad bruger andre elektroniske undervisningsmidler som fx projektorer og interaktive tavler.

Også lærerne i undersøgelsens casedel giver udtryk for at de gerne i højere grad vil bruge it i undervisningen. Når lærerne alligevel kun i nogen grad anvender it i undervisningen, skyldes det dels at adgangen til velfungerende computere og internet er mangelfuld på flere af de deltagende skoler, dels at nogle lærere synes de mangler kompetencer til at få det fulde udbytte af it i undervisningen.

EVA vurderer at en mere pålidelig internet- og computeradgang på skolerne vil give lærerne mere reelle muligheder for at vælge undervisningsmidler og betyde at lærernes valg eller fravalg af it i højere grad baserer sig på pædagogiske og didaktiske overvejelser. 

Yderligere oplysninger kan fås ved at ringe eller skrive til pressechef Trine Borg Harrild, 3525 4647, tb@eva.dk .

_________________________________________________________

Fakta om undervisningsmidler

Der er i Danmark ingen centralt fastsatte krav til udvikling og brug af undervisningsmidler i folkeskolen. Men det er et krav i folkeskoleloven at it anvendes som en integreret del af undervisningen i alle fag på alle niveauer. Der findes ikke i Danmark en objektiv instans der vurderer kvaliteten af det enkelte undervisningsmiddel.

Om EVA’s undersøgelse

Undersøgelsen af undervisningsmidler i folkeskolen er baseret på følgende datakilder:

  • Desk research
  • Repræsentativ spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere
  • Caseundersøgelse på fem skoler med primært fokus på dansk og natur/teknik.
     

Undersøgelsen sætter fokus på undervisningsmidler i bred forstand, fx lærebøger, skønlitterære bøger, computerprogrammer, interaktive tavler, internet, mobiltelefoner, båndoptagere, pipetter, materiale indsamlet i naturen mv.

Undersøgelsen, der er gennemført på foranledning af formandskabet for Skolerådet, kortlægger hvordan lærerne prioriterer, vurderer og anvender undervisningsmidler når de tilrettelægger, gennemfører og evaluerer undervisningen. Den stiller skarpt på lærernes overvejelser om undervisningsmidler, på de vilkår de har for at udvælge undervisningsmidler, og på hvilken rolle skoleledelsen, pædagogisk servicecenter og andre ressourcepersoner spiller i den forbindelse.

Rapporten ”Undervisningsmidler i folkeskolen” kan downloades her .
 

Handlinger tilknyttet webside
Abonner på e-magasinet EVAluering
Skriv din e-mail-adresse i feltet nedenfor
Læs e-magasinet - vælg udgave

Læs aktuelle artikler i e-magasinet.

 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513