Børn har gode oplevelser med sprogvurderingerne

En ny EVA-undersøgelse viser at børn generelt føler sig godt tilpas under sprogvurderingerne. Pædagogernes måde at gennemføre sprogvurderingen på er afgørende både for barnets oplevelse af at blive testet, og for at sprogvurderingen bliver retvisende, understreger undersøgelsen.

Motiverede børn – men også usikkerhed

EVA’s undersøgelse bygger på videoobservationer af 20 sprogvurderingssituationer i seks børnehaver. Pædagogerne har selv monteret et videokamera som var med ”som et femte øje” under sprogvurderingen. De tyve optagelser har konsulenter fra EVA analyseret. Analyserne er drøftet med professor Jan Kampmann fra Roskilde Universitetscenter og lektor Thomas Gitz-Johansen, også fra RUC.

Hovedparten af børnene fremtræder som om de er godt tilpas i situationen, og de er motiverede og engagerede i opgaven. Nogle børn virker ivrige, og som om de synes det er sjovt at være med: De kommer pædagogen i forkøbet ved fx at tale spontant om de billeder der er med i testmaterialet. Andre børn er mere tilbageholdende, og nogle få fremstår usikre på situationen.

Relationen mellem barn og voksen under sprogvurderingen er vigtig for at barnet oplever testen som noget positivt, viser analysen. Og der er måder pædagogen kan afvikle vurderingen på, som tilsyneladende virker befordrende for hvordan børnene oplever vurderingssituationen.

God dialog med barnet

Undersøgelsen peger på at tre ting påvirker barnets oplevelse: Hvordan pædagogen tager imod de input og kommentarer barnet kommer med undervejs, pædagogens metakommunikation om vurderingen, og hvordan pædagogen rammesætter sprogvurderingen. 

”Det er vigtigt at have en god dialog med barnet undervejs og sørge for at få barnet til at slappe af, fx ved at kunne improvisere undervejs og inddrage barnets kommentarer og input fra dets egen erfaringsverden, sådan at pædagogen ikke pludselig virker helt fremmed for barnet,” siger specialkonsulent Nanna Høygaard Lindeberg som har været EVA’s projektleder for undersøgelsen

Analysen peger også på at når pædagogen introducerer børnene til sprogvurderingssituationen og de enkelte opgaver, så får børnene en bedre forståelse af situationen og de forventninger der er til dem. Det er især godt for de usikre børn.

Endelig peger analysen på at det kan være en fordel at pædagogen er åben omkring det atypiske ved situationen:

”Sprogvurderingen er en særlig situation for børnene. Det er en væsentlig overvejelse om det forvirrer barnet hvis pædagogen forsøger at imitere leg eller lade som om sprogvurderingen er en almindelig dagligdags situation. Det er muligvis en bedre strategi at pædagogen i sin rammesætning af situationen sætter ord på hvilken situation barnet skal ind til. Fx siger at det er en situation hvor samtalen er præget af at pædagogen stiller spørgsmål som barnet besvarer,” siger Nanna Høygaard Lindeberg.

Men det er en vanskelig balancegang. For samtidig med at kunne improvisere undervejs og inddrage barnets input og kommentarer, skal pædagogen også være opmærksom på at få gennemført hele sprogvurderingen rigtigt: ”Det skal man gøre for at vurderingen bliver så retvisende som muligt,” siger Nanna Høygaard Lindeberg.

Om undersøgelsen

EVA’s undersøgelse bygger på:

• videoobservationerne af tyve sprogvurderinger i seks institutioner i to kommuner
• spørgeskemaer som børnene skulle besvare lige efter vurderingen
• spørgeskemaer som pædagoger skulle besvare
• Mini-interview med børn som siden hen har været med i sprogaktiviteter fordi de havde behov for enten en fokuseret eller særlig indsat.

Læs mere

Du kan downloade rapporten her

Læs mere om EVA's samlede evaluering af sprogvurderinger af treårige, som denne undersøgelse er en del af.