19-08-2010

Ingen klare kriterier når unge skal til optagelsesprøve

Når danske skoleelever går til optagelsesprøve for at komme i gymnasiet – og det gør de hvis deres skole eller Ungdommens Uddannelsesvejledning ikke umiddelbart mener at deres plan om en gymnasial uddannelse er realistisk – så sker det uden at kriterierne for hvad der skal til for at blive optaget, er klare.

En ny evaluering fra EVA, som offentliggøres 19. august, peger på at optagesystemet til de gymnasiale uddannelser er fleksibelt og i det store og hele velfungerende. Men det bør være mere gennemsigtigt end tilfældet er i dag – ikke mindst set i et retssikkerhedsperspektiv. En større gennemsigtighed vil mindske risikoen for at ansøgere bliver behandlet forskelligt. Det er første gang optagesystemet er blevet evalueret.

10 % af ansøgerne indstilles til optagelsesprøve

I 2009 blev godt 4.100 elever indstillet til optagelsesprøve. Muligheden for at indstille en elev til optagelsesprøve trådte i 2001 i stedet for det gamle system hvor en gymnasieansøger blev erklæret måske eller ikke egnet til en gymnasial uddannelse. De 4100 elever svarer til knap 10 % af de ca. 42.000 elever som søgte ind på en gymnasial uddannelse. 

Det er ansøgerens folkeskole eller Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) der skal indstille ansøgeren til optagelsesprøve hvis det vurderes at den pågældendes ønske om en gymnasial uddannelse ikke umiddelbart er realistisk. 

Derefter skal den skole som eleven har søgt som 1. prioritet, vurdere om den pågældende kan optages. En meget lille andel (4-10 %) optages ”efter konkret vurdering”, fx på baggrund af en personlig samtale (dvs. uden optagelsesprøve), mens langt de fleste kommer til en prøve der skal afgøre om gymnasiets døre åbnes for dem.

Mangel på klare kriterier præger systemet

Hele optagesystemet – fra det afgivende folkeskoleniveau til det modtagende gymnasieniveau – er præget af mangel på klare og gennemsigtige kriterier for hvad der skal til for at en elev kan optages på en gymnasial uddannelse. 

Optagesystemet fremstår ifølge evalueringsrapporten som ”en indlejret og erfaringsbaseret praksis som i høj grad baseres på en tavs viden hos de involverede aktører”. Rapporten slår endvidere fast at ”det er vanskeligt for de unge og deres forældre at vide hvilke kriterier der indgår i vurderingen af ansøgere til de gymnasiale uddannelser”.

Behov for eksplicitte kriterier, udvikling af optagelsesprøven og styrket dialog

For at styrke optagesystemets gennemsigtighed anbefaler evalueringen bl.a. at

  • de kriterier og faktorer der indgår i vurderingen af ansøgerne, ekspliciteres så de fremstår klarere for både ansøgerne og for de lærere, skoler mv. der indgår i arbejdet med at vurdere ansøgerne.
  • selve optagelsesprøven udvikles så den inddrager flere og mere varierede input og dermed kan danne grundlag for en bredere vurdering af ansøgerens kompetencer i stedet for primært at afdække færdigheder og viden i bestemte fag.
  • dialogen mellem de afgivende og de modtagende skoler styrkes med udgangspunkt i den formidlende funktion og de opgaver som UU allerede har inden for rammerne af vejledningsloven. 

Optagesystemet i tal

  • 10 % af ansøgerne til de gymnasiale uddannelser fra afgangsklasserne i grundskolen indstilles til optagelsesprøve af deres skole eller UU-center. Det svarer til ca. 4.100 personer - se s. 24 i rapporten. 
  • Det er mere almindeligt at ansøgere fra 10. klasse bliver indstillet til optagelsesprøve sammenlignet med ansøgere fra 9. klasse (12 % mod 8 %) – se s. 25 i rapporten.
  • Det er lidt mere almindeligt at drenge bliver indstillet til optagelsesprøve end at piger bliver det (11 % mod 9 %) – se s. 26 i rapporten.
  • Det er mere almindeligt at ansøgere fra folkeskoler indstilles til optagelsesprøve (12 %) sammenlignet med ansøgere fra friskoler/private grundskoler (8 %) og efterskoler (5 %) – se s. 25 i rapporten.
  • Der er stor forskel på hvor stor en andel der bliver indstillet til optagelsesprøve blandt ansøgerne til de forskellige gymnasiale uddannelser. Blandt hf-ansøgerne bliver 24 % indstillet til optagelsesprøve, mens hhv. 13 %, 9 % og 8 % af ansøgerne til hhx, htx og stx bliver indstillet til optagelsesprøve – se s. 24 i rapporten.
  • De gymnasiale uddannelser ligger på nogenlunde samme niveau mht. hvor stor en andel af de indstillede ansøgere der ender med at blive optaget. Niveauet svinger mellem 53 % og 63 % – med hhx og htx som de to yderpunkter – se s. 28 i rapporten.
  • Mellem 4 % og 10 % af de indstillede ansøgere bliver optaget uden at have været til optagelsesprøve – se s. 28 i rapporten.
     

For yderligere info kontakt pressechef Trine Borg Harrild, 4091 0021.

Hent rapporten her.

Abonner på EVA's nyheder i e-magasinet
Skriv din e-mailadresse i feltet nedenfor
 

Østbanegade 55, 3. sal  ·  2100 København Ø.  ·  Find vej  ·  Tlf. 35 55 01 01  ·  Fax 35 55 10 11  ·  E-mail

Åbningstider: 8:30-16:00  ·  EAN 5798000026100  ·  CVR 11869513

Sektion